Esbjerg Festuge 2025: En uge med solskin, fest og rekordopbakning
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni dage med høj sol, store smil og en by fuld af liv. Med et meget alsidigt program, der har budt på alt fra børneaktiviteter, opera, havdyp og streetart til koncerter, madoplevelser, kunst og comedy, har festugen tiltrukket tusindvis af gæster fra både Esbjerg, København og Aarhus.

I år har der ikke været nogen undskyldning for ikke at få fyldt de kulturelle depoter op under festugen. Uanset alder og interesse har der været et væld af oplevelser i alle afskygninger – fra det storslåede til det helt nære.
Alle ugens arrangementer har haft kolossal stor opbakning, og de foreløbige tal viser, at allerede første weekend trak koncerterne på Torvet rigtig mange mennesker til. Stemningen i byen har været præget af glæde, fællesskab og fest. Vejret har i år spillet med hele vejen – og det gode sommervejr har været med til at løfte oplevelserne yderligere, lyder det fra eventchef Kirsten Bisgaard Kirchner:
"Esbjerg Festuge 2025 har været noget helt særligt. Programmet har spændt vidt, og det har været rørende at opleve, hvordan både lokale og besøgende har taget del i festlighederne. En stor tak skal lyde til alle vores sponsorer, frivillige og samarbejdspartnere – og ikke mindst til publikum, der virkelig har bakket op."
Også borgmester Jesper Frost Rasmussen glæder sig over den store opbakning:
"Festugen har igen vist, hvad Esbjerg kan, når vi står sammen. Der har været en fantastisk stemning i byen hele ugen, og det er tydeligt, at Esbjerg Festuge er noget, borgerne virkelig værdsætter. Tak til alle, der har bidraget – og især til de mange gæster, som har været med til at skabe magien."
Fremover er det værd at sætte kryds i kalenderen omkring uge 24 og 25, for det er her, Esbjerg Festuge vil have sin plads. Næste år kan man allerede nu glæde sig til festugen, der løber af stablen 12.–20. juni 2026.
Indtil da kan du nyde billederne fra dette års festuge på: www.esbjergfestuge.dk
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune, mail: kikir@esbjerg.dk , mobil: 2033 6266
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mail: jesra@esbjerg.dk, mobil: 2724 1800
Billeder












Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Politiet er klar til The Tall Ships Races – tag cyklen til havnen!5.8.2025 14:56:49 CEST | Pressemeddelelse
De kommende dage ventes tusindvis af gæster til The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg. Syd- og Sønderjyllands Politi er til stede på havnen med en synlig indsats både på hesteryg, til vands og på land, for at skabe tryghed og sikre, at alt forløber roligt.
Heltemod i havnebassinet: Fuldskala redningsøvelse under The Tall Ships Races i Esbjerg5.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til The Tall Ships Races bliver det ikke kun skibene, der imponerer. Fredag den 8. august kl. 15.30 gennemføres en storstilet redningsøvelse i Trafikhavnen, hvor publikum får mulighed for at opleve, hvordan nødstedte reddes til havs.
Hvordan skal nye reformer omsættes i Esbjerg?5.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune samler kræfterne for at sikre, at beskæftigelsesreformerne bliver til reel hjælp – ikke blot nye regler.
Storm ændrer kursen: Tall Ships-flåden ankommer tidligere – Esbjerg gør klar til maritim folkefest3.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De majestætiske sejlskibe til The Tall Ships Races sætter kursen mod Esbjerg lidt før tid. En varslet storm betyder, at flåden allerede anløber mandag sidst på dagen.
The Tall Ships Races: Maritimt Torv udstiller havets værdier på land og i fremtiden1.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når flåden fra The Tall Ships Races sejler ind i Esbjerg, slår Maritimt Torv teltdugen op som en stærk forankring på land. Her smelter livet til søs, havet som karrierevej, hensynet til havmiljøet og Esbjergs udvikling sammen i en spændende oplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum