Storm ændrer kursen: Tall Ships-flåden ankommer tidligere – Esbjerg gør klar til maritim folkefest
3.8.2025 06:30:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
De majestætiske sejlskibe til The Tall Ships Races sætter kursen mod Esbjerg lidt før tid. En varslet storm betyder, at flåden allerede anløber mandag sidst på dagen.

For at bringe både skibe og besætninger i sikker havn anløber flåden allerede Esbjerg mandag den 4. august sidst på dagen – klar til fire dages maritim folkefest fra onsdag.
"Sikkerheden for skibe og besætninger er altid vores højeste prioritet. Med en storm i sigte er det nødvendigt at ændre kursen og lade flåden søge tryg havn i Esbjerg tidligere end planlagt," siger race director Magda Makowska fra Sail Training International.
Havnen er en arbejdsplads frem til onsdag
Selvom skibene allerede vil pryde kajen fra mandag, forbliver havneområdet lukket for offentligheden frem til onsdag kl. 10.00.
Esbjerg Havn er en aktiv arbejdsplads med daglig erhvervstrafik, og samtidig er mandag og tirsdag dedikeret til opbygningen af eventområdet, hvor store maskiner og materiel arbejder på højtryk i både Dokhavnen og Trafikhavnen for at forvandle kajen til en maritim festplads.
"Vi forstår godt, at skibenes tidlige ankomst vil vække stor nysgerrighed. Men for at give både havnens virksomheder ro til deres daglige arbejde og vores team tid til at færdiggøre opbygningen af eventpladsen, åbner vi først for publikum onsdag. Til gengæld glæder vi os til at tage imod alle til en havnefront fyldt med sejlskibe, musik og maritim stemning,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.
Vi glæder os til at byde alle velkommen
Fra onsdag den 6. august kl. 10.00 åbner kajen for publikum, og Esbjerg forvandles til centrum for Europas største gratis maritime familiebegivenhed. Her venter 44 imponerende sejlskibe i Dokhavnen og Trafikhavnen, et hav af gratis koncerter og et væld af maritime oplevelser for hele familien.
"Vi arbejder intensivt bag kulisserne, så alt er klar til at tage imod gæsterne onsdag. Når vi åbner, venter fire dage med storsejl, skumsprøjt og maritim folkefest i international topklasse," afslutter Kirsten Bisgaard Kirchner.
Fakta om The Tall Ships Races i Esbjerg 2025
- Esbjerg er vært for sjette gang. Første gang var i 1993 og senest i 2022.
- Byen er udpeget som ankerhavn af Sail Training International, en særlig status for udvalgte nøglebyer.
- 42 skibe deltager, heraf 14 store klasse A-skibe.
- Skibene kommer fra 17 nationer.
- Hovedsponsor er den lokale virksomhed VIKING Life-Saving Equipment.
- Dokhavnen og Trafikhavnen åbnes midlertidigt for offentligheden fra onsdag 6. august kl. 10.
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, kikir@esbjerg.dk, mobil: 2033 6266
Magda Makowska, race director, Sail Training International, magda.makowska@sailtraininginternational.org
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum