Esbjerg Kommune

Heltemod i havnebassinet: Fuldskala redningsøvelse under The Tall Ships Races i Esbjerg

Del

Til The Tall Ships Races bliver det ikke kun skibene, der imponerer. Fredag den 8. august kl. 15.30 gennemføres en storstilet redningsøvelse i Trafikhavnen, hvor publikum får mulighed for at opleve, hvordan nødstedte reddes til havs.

En imponerende redningsøvelse er under opsejling til The Tall Ships Races i Esbjerg.
En imponerende redningsøvelse er under opsejling til The Tall Ships Races i Esbjerg. Esbjerg Kommune

Midt mellem de smukke sejlskibe i Trafikhavnskajens historiske omgivelser demonstrerer en række af Danmarks dygtigste aktører fra beredskabet og det maritime miljø, hvordan en redning på åbent hav foregår. Til øvelsen bruges ekspertise og udstyr, der normalt anvendes i professionelle redningsoperationer og træningssituationer over hele verden.


– Vi er stolte af, at to lokale virksomheder bruger The Tall Ships Races som ramme for en demonstration af det, de er rigtig dygtige til. Det er et stærkt samarbejde mellem beredskab og erhvervsliv, og det er en sjælden mulighed for publikum for at opleve en redning på så tæt hold, siger eventchef Kirsten Bisgaard Kirchner.

Redning med helikopter

Øvelsen gennemføres i tæt samarbejde mellem VIKING Life-Saving Equipment og RelyOn med hjælp fra Kystredningstjenesten og Marinehjemmeværnet.

– Vi ser frem til at deltage i redningsøvelsen under The Tall Ships Races og bidrage med både specialiseret redningsudstyr og instruktører med stor erfaring fra sikkerhedstræning i højrisikomiljøer. Øvelsen er en værdifuld mulighed for at afprøve procedurer og samarbejde på tværs af organisationer – og for at vise publikum, hvor vigtigt det er med viden, forberedelse og realistisk træning, siger seniorinstruktør Jan Dietz fra RelyOn.

Øvelsen bliver sat i gang med et kraftigt tågehorn, hvorefter redningsflåder sættes i vandet, og deltagere i redningsdragter hopper i bassinet for at blive reddet. Et af højdepunkterne bliver verdens første motoriserede redningsflåde med plads til 203 personer – LifeCraft – som sejler rundt i bassinet. Derudover vil man kunne opleve opsætning af forskellige redningsflåder og redningsudstyr, og hvis forholdene tillader det, gennemføres også en spektakulær helikopterredning.

– Hos VIKING arbejder vi hver dag med at udvikle udstyr og løsninger, der redder liv til søs – og det er præcis dét, vi ser i aktion under redningsøvelsen i Esbjerg. Det er en enestående mulighed for at vise, hvordan viden, forberedelse og samarbejde gør en konkret forskel, når det virkelig gælder, siger Malte V. Eggers fra VIKING.

VIKING Life-Saving Equipment er i år med som hovedsponsor på The Tall Ships Races, og virksomheden vil være synlig på kajen med et eget område under hele den maritime folkefest.

Trafikhavnen danner igen en fantastisk kulisse for redningsøvelsen. Esbjerg Kommune

Fakta om øvelsen

Tid: Fredag den 8. august kl. 15.30
Sted: Trafikhavnen, Esbjerg

Aktører: VIKING Life-Saving Equipment, RelyOn, Kystredningstjenesten, Marinehjemmeværnet.

Indhold: Opsætning og sejlads med redningsflåder, mennesker i redningsdragter i vandet, demonstration af redningsudstyr og eventuel helikopterredning.

Fakta om The Tall Ships Races i Esbjerg 2025

  • Esbjerg er vært for sjette gang. Første gang var i 1993 og senest i 2022.
  • Byen er udpeget som ankerhavn af Sail Training International, en særlig status for udvalgte nøglebyer.
  • 42 skibe deltager, heraf 14 store klasse A-skibe.
  • Skibene kommer fra 17 nationer.
  • Hovedsponsor er den lokale virksomhed VIKING Life-Saving Equipment.
  • Dokhavnen og Trafikhavnen åbnes midlertidigt for offentligheden fra onsdag 6. august kl. 10.


Se mere på https://tallshipsesbjerg.dk/

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationschef Malte V. Eggers, tlf. 20 97 58 09, email mveg@viking-life.com

Jan Dietz, seniorinstruktør, jan.dietz@relyon.com eller 51 58 94 58.

Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, kikir@esbjerg.dk, mobil: 2033 626

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye