Nyt center skal hjælpe virksomheder med at forvandle slidte produkter til ny forretning
Nyt nationalt kompetencecenter for genfremstilling skal hjælpe danske virksomheder med at forvandle udtjente produkter til nye forretningsmuligheder. Danmarks Tekniske Universitet og Industriens Fond er gået sammen om centret, der skal lukke et hul i dansk indsats for genfremstilling.

Der skal være længere til affaldscontaineren for danske produktionsvirksomheder. I stedet for at kassere skal flere produkter genfremstilles til gavn for både bundlinje og grøn omstilling. Det er målet med etableringen af det nye center, Remanufactory, som skal være hjemstavn for både viden og virksomheder, og som er støttet med 37 mio. kr. fra Industriens Fond.
”Slidte dele og udtjent udstyr behøver ikke ende som affald – det kan genopstå som nye produkter i samme eller endda bedre kvalitet. Det nye kompetencecenter skal støtte danske produktionsvirksomheder i at integrere genfremstillingssystemer, der kan betale sig,” siger professor på Danmarks Tekniske Universitet, Tim C. McAloone, der står i spidsen for det nye center.
Genfremstilling handler om at bevare
Genfremstilling adskiller sig fra traditionel genanvendelse ved at fokusere på at bevare og genbruge hele produkter eller komponenter – ikke blot materialer. Det kan reducere energiforbruget med op til 80%, vandforbruget med 88% og affaldsmængden med 70%, ifølge Ellen MacArthur Foundation. Alligevel er det kun en brøkdel af danske industrivirksomheder, der arbejder aktivt med denne strategi i dag.
Med Remanufactory etableres der en national facilitet, der i første omgang skal hjælpe op mod 150 virksomheder med at teste, implementere og skalere genfremstilling. Herefter vil centret være fast forankret på DTU og tilbyde laboratoriefaciliteter, forskningsbaseret rådgivning og samarbejdsprojekter med både små og store produktionsvirksomheder.
Et samlingspunkt for viden og innovation
Remanufactory skal være et strategisk samlingspunkt for den cirkulære omstilling af dansk industri. Projektet trækker på ekspertise fra fem DTU-institutter og indgår i et internationalt netværk med førende forskningsmiljøer i Tyskland, Sverige, USA og Japan.
Samtidig kobles projektet til en større indsats fra Industriens Fond, ’Cirkulær Produktion – for et grønnere og stærkere dansk erhvervsliv’, som i alt rummer 13 projekter. Indsatsen skal for alvor sætte gang i cirkulær produktion i Danmark.
“Genfremstilling er meget komplekst og stiller store krav til virksomhedernes logistik- og produktionssystemer samt design. Men potentialet er ikke til at tage fejl af. Målet er, at flere virksomheder kommer i gang med genfremstilling og dermed reducerer ressourceforbruget, mindsker afhængigheden af import og udvikler nye, bæredygtige forretningskoncepter,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang.
Om Remanufactory
- Remanufactory er ledet af professor Tim C. McAloone og forankret på Danmarks Tekniske Universitet.
- Støttet med 37 mio. kr. af Industriens Fond og løber frem til 2028.
- Målet er at opbygge et permanent, nationalt center for genfremstilling med fokus på elektronik, mekanik, plast og metal.
- Projektet er det største projekt inden for den samlede indsats ’Cirkulær Produktion – for et grønnere og stærkere dansk erhvervsliv’, der er igangsat af Industriens Fond for at skabe systemisk forandring.
Nøgleord
Kontakter
DTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Flot stigning i ansøgninger om uddannelse på DTU5.7.2025 16:03:05 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgninger om uddannelse på DTU stiger med 2%. Rekordmange kvote 1-ansøgninger har en DTU-uddannelse som førsteprioritet.
Dansk kvanteforskning får styrket førerposition4.7.2025 15:26:12 CEST | Pressemeddelelse
DTU: Innovationsfonden booster dansk kvanteforskning med store investeringer i nye kvanteprojekter.
”Det er det vilde vesten”: Ny rapport viser store problemer med kommunale døgntilbud2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er enorm forskel på kvaliteten og ofte er der ikke styr på medicinen i de midlertidige døgnophold, som ældre og skrøbelige borgere ofte henvises til, når de udskrives fra hospitalet. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne og derfor håber forskerne bag ny rapport, at der rettes op på det, når der forhandles om de nye sundhedsråd.
Biogødning baseret på svampe og bakterier skal gøre den globale fødevareproduktion både bæredygtig og billig2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, internationalt forskningsinitiativ skal gøre op med vores afhængighed af kunstgødning og samtidig hjælpe bioteknologiindustrier på vej i det globale syd. Initiative for Biofertilizer Innovation and Science (IBIS) er støttet med samlet 215 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og Gates Foundation.
Anerkendt forsker med internationalt udsyn i spidsen for nyt bioteknologisk initiativ26.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hollandske professor Luuk van der Wielen er ansat som direktør for det nye bioteknologiske initiativ på DTU: ’Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition’, BRIGHT. Samtidig er han udnævnt som professor i bæredygtig bio-økonomisk udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum