GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.

Mandag den 23. juni får LEGOLAND i Billund en ny attraktion, når transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier en 250 kvm. stor udstilling af byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland.
Femern-udstillingen ligger centralt i Miniland og er bygget af over 800.000 LEGO klodser med blandt andet tunnelfabrik, arbejdsfartøjer, nedsænkning af tunnelelementer og lokale kendetegn fra både Lolland-Falster og Nordtyskland.
Indvielsen af Femern-udstillingen sker ved et særligt arrangement i selve LEGOLAND mandag den 23. juni kl. 12.00-13.00, hvor alle er velkomne.
Der vil i forbindelse med arrangementet blandt andet være mulighed for at interviewe transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, samt adm. direktør Michael Ottesen, LEGOLAND, og adm. direktør Mikkel Hemmingsen, Sund & Bælt.
Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Sund & Bælt og LEGOLAND. Hensigten er blandt andet at gøre flere unge interesserede at tage en erhvervsuddannelse, og på sigt tiltrække flere lærlinge til byggebranchen.
TILMELDING
Medier kan tilmelde sig arrangementet, herunder aftale særlige ønsker om interviews, gennem Sund & Bælts presseteam eller ved at skrive til event@sbf.dk.
PROGRAM
Sted: LEGOLAND® Hotel & Conference, Åstvej 10, 7190 Billund
Kl. 12.00
Ankomst ved Femern-udstilling i Miniland
Kl. 12.15
Velkomst v/ LEGOLAND adm. direktør Michael Ottesen
Taler v/ transportministre Thomas Danielsen & Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten
Kl. 12.30
Indvielse af udstillingen. Derefter mulighed for interviews.
Kl. 13.00
Farvel og tak
Om LEGOLAND
- Den første LEGOLAND åbnede i Billund i 1968.
- Miniland var hele omdrejningspunktet i den originale plan for LEGOLAND.
- I Miniland kan man opleve storslåede bygninger fra hele verden lavet i LEGO.
- I dag er der 10 LEGOLAND parker forskellige steder i verden.
Om Femern Bælt-tunnelen
- Femern Bælt-tunnelen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn.
- Femern Link Contractors (FLC) er hovedentreprenør på byggeriet af tunnelfabrik og tunnel.
- De første 10 elementer af tunnelens i alt 89 tunnelelementer er støbt.
- Tunnelen vil gøre det muligt at køre i tog på 2,5 timer mellem København og Hamborg.
- Tunnelen bygges med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Det vil tage 7 minutter at køre i tog fra Danmark til Tyskland og 10 minutter i bil.
- Sund & Bælt, der er bygherre på Femern Bælt-tunnelen, har stillet krav til entreprenørkonsortierne om, at der skal uddannes mindst 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Øresundsmotorvejen genåbnet for trafik18.9.2025 13:34:23 CEST | Pressemeddelelse
Vi har nu stoppet vandindtrængningen, så der ikke længere kommer vand ind på vejbanen. Vores undersøgelser viser, at det nu er sikkert at åbne Øresundsmotorvejen delvist for trafik igen. Vores eksperter har kun konstateret mindre skader i det venstre spor mod midterrabatten. Vi åbner med reduceret hastighed på 50 km/t og lader trafikken passere i det højre spor og nødsporet udenom det sted, hvor vejen er beskadiget. Vi holder nøje øje med udviklingen de næste 24 timer. De mindre skader vil blive udbedret i nattetimerne i den kommende periode af hensyn til at generere trafikken mindst muligt.
Udfordringer i Femern Bælt-projektet17.9.2025 13:30:09 CEST | Pressemeddelelse
Færdiggørelsen af et specialfartøj til nedsænkning af tunnelelementer er så forsinket, at det bliver vanskeligt at nå målet om at åbne Femern Bælt-forbindelsen i 2029.
Byggebranchen skal kunne inspirere fremtidens lærlinge10.9.2025 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal tænke mere ud af boksen, hvis de unge skal få øjnene op for en fremtid inden for byggefagene. Det er opfordringen fra Sund & Bælt, når det officielle europamesterskab for unge faglærte på EuroSkills 2025 åbner i Herning den 10.-13. september.
Nu overdækkes indgangen til Femern Bælt-tunnelen8.9.2025 14:31:34 CEST | Pressemeddelelse
Den første del af Femern Bælt-tunnelen på land ved Rødbyhavn bliver nu dækket af jord. Dermed er indgangen på dansk side til den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland næsten færdig.
Trafikken stiger fortsat på broerne4.9.2025 14:47:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken steg i årets første halvdel på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, og sommeren har budt på flere trafikrekorder. Sund & Bælts resultat blev før værdireguleringer 150 mio. kr. højere end sidste år trods faldende omsætning fra Storebæltsbroens vejtrafik. På Storebæltsbroen steg den gennemsnitlige døgntrafik med 3,9 pct. for personbiler, mens lastbiltrafikken steg med 0,4 pct. Vejtrafikken er samlet set steget med 3,4 pct. i forhold til samme periode i 2024. Indtægterne fra vejforbindelsen var på 1.527 mio. kr., hvilket er et fald på 1,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes primært regeringens beslutning om at nedsætte listeprisen for personbiler pr. 1. januar 2025 med ca. 17 pct. som følge af et Eurovignet-direktiv. På Øresundsbron steg den gennemsnitlige døgntrafik i perioden samlet med 6,6 pct. i forhold til 2024. Personbiltrafikken steg med 7,0 pct., mens lastbiltrafikken steg med 3,3 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 838 mio. kr. og steg med 6,9
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum