Nu er der åbent for indstillinger til Årets kokkekonkurrencer 2025
Kender du en restaurant, der for alvor mestrer smag, håndværk og råvareforståelse? Så er det nu, du kan indstille den til de prestigefyldte kokkekonkurrencer: Årets ret med gris og Årets ret med ost 2025.

Konkurrencerne, der afvikles af Landbrug & Fødevarer, fejrer det kulinariske håndværk og den gastronomiske innovation, der opstår, når én råvare får lov at spille hovedrollen.
I en tid, hvor dansk gastronomi brager frem på den internationale scene - senest ved den nordiske Michelin-uddeling 2025, hvor danske restauranter blev tildelt hele 52 stjerner, er interessen for lokale råvarer og kulinarisk kvalitet større end nogensinde før. Det mærkes også i konkurrencerne, hvor både bredden og det faglige niveau år for år når nye højder.
-Dansk gastronomi har aldrig været mere levende end nu – og det gælder hele branchen. Vi ser rekordmange Michelin-stjerner, danske topkokke i front på internationale ranglister, og i det mere hverdagsnære segment er niveauet nu også så højt, at vores nabolande virkelig spidser øre. Det skyldes ikke mindst et stærkt fokus på lokale råvarer og den nære produktion – noget de danske kokke mestrer som få. De skaber stor gastronomi med udgangspunkt i det, der gror og produceres omkring dem. Netop derfor er Landbrug & Fødevarers kokkekonkurrencer fortsat centrale – det er her, man virkelig viser, hvad man kan, når én råvare får al opmærksomheden, siger Anders Nicolajsen, chefkonsulent for gastronomi og foodservice i Landbrug & Fødevarer.
En traditionsrig hyldest til råvaren
Årets ret med gris har været afholdt siden 2011 og har gennem årene cementeret sin position som en markør for faglighed og gastronomisk præcision i kokkefaget - og i år relanceres Årets ret med ost, efter en stærk debut i 2022.
De to konkurrencer vurderes af en skarp fagjury bestående af stjernekokke, madanmeldere og eksperter, som nøje vurderer smag, teknisk udførelse, råvareforståelse og kreativitet.
Indstil en kandidat – og vær med til at sætte smagen i fokus
Har du smagt en ret, hvor alt går op i en højere enhed - og hvor gris eller ost er i centrum? Så er det nu, du kan være med til at hylde de dygtige kræfter i køkkenet.
Der er åbent for indstillinger og alle kan indstille en favorit til konkurrencerne via goderåvarer.dk.
Vinderne kåres i november 2025 ved et stort awardshow i København – en aften, der sidste år markerede sig som en af årets største gastronomiske samlinger.
Årets kokkekonkurrencer afvikles af Landbrug & Fødevarer:
Landbrug & Fødevarers pressetelefon Tlf.: 33394520 presse@lf.dk
Anders Nicolajsen, chefkonsulent for Gastronomi & Foodservice
Landbrug & Fødevarer Mail: andn@lf.dk
Telefon: +45 53 64 58 53
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
48 procent af danskerne forventer at købe mere økologi i fremtiden18.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ser danskerne 1-3 år frem i tiden, så forventer 48 pct., at de vil øge deres forbrug af økologiske fødevarer sammenlignet med deres forbrug i dag. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Mere grønt på gaflen: Den Nationale Grøntuge skal inspirere og vende ærgerlig udvikling18.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne undlader at spise grøntsager på daglig basis, og de fleste kender ikke de officielle anbefalinger. Den Nationale Grøntuge, der løber af stablen fra i dag, har til formål at vende udviklingen og gøre danskerne klogere på grøntsagernes kvalitet og mangfoldighed.
Gistrup-par åbner dørene til deres hønsegård digitalt – hele Danmark kan kigge med13.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gistrup syd for Aalborg driver Jørgen og Ane en økologisk ægproduktion med 48.000 æglæggere. Nu inviterer de hele landet indenfor – via et livestream-projekt, der kører fra den 13. august til den 10. september på www.hønsestalden.dk.
Ny livestream fra økologisk ægproduktion viser åbenhed, teknologi og moderne drift13.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 13. august til den 10. september får alle – både fagfolk, beslutningstagere og forbrugere – mulighed for at følge en professionel, økologisk ægproduktion i realtid via livestream på www.hønsestalden.dk. Initiativet er sat i gang af Landbrug & Fødevarer Fjerkræ som et led i branchens arbejde for åbenhed og vidensdeling.
L&F: Lige konkurrencevilkår for Europas landmænd er altafgørende16.7.2025 17:49:47 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har netop fremlagt forslag til et nyt budget og reform af landbrugspolitikken gældende fra 2028 og syv år frem. For Landbrug & Fødevarer er det absolut vigtigste, at der er lige konkurrencevilkår på tværs af de 27 EU-lande. Udspillet rummer løfter om forenkling, incitamentsstøtte og fleksibilitet. Men tanker om støtteloft og mulighed for øget national selvbestemmelse over midlerne, giver anledning til bekymring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum