Energinet er klar til strøm fra Danmarks største havvindmøllepark
Energinet sætter flueben ved anlægsaktiviteterne i forbindelse med tilslutning af Thor Havvindmøllepark ud for Nissum Fjord. Anlægsarbejdet har været i gang i godt to år og er færdigt til aftalt tid.

Et stort skridt på vejen mod den grønne omstilling. Det er, hvad man kan kalde anlægsarbejdet til tilslutningen af den nye kommende Thor Havvindmøllepark.
Energinets del af Thor-projektet er færdigt, og det betyder, at der kan komme grøn strøm til en million husstande ind på elnettet.
To nye 220 kV højspændingsstationer. En af Danmarks største underboringsentrepriser samt 30 kilometer elkabler er klar til drift.
Energinets opgave var at etablere de tekniske anlæg, så den grønne strøm fra den kommende havvindmøllepark kan komme fra opsamlingspunktet nær kysten og ud i det nationale eltransmissionsnet - og herfra videre ud til de danske elforbrugere og kunder i udlandet.
Strøm til 1 million husstande
Havvindmølleparken, der bygges i Nordsøen af den tyske energivirksomhed RWE, bliver på cirka 1000 MW. Det svarer til, at den kan dække forbruget i op mod én million husstande med grøn strøm. Det er Danmarks største havvindmøllepark til dato.
”I Energinet er vi nu klar med vores del af projektet, så vi kan hjælpe den grønne strøm ud i landet. Det sker gennem vores station i Idomlund og ud på højspændingsnettet til forbrugere i både Danmark og vores nabolande. Det er en kæmpe milepæl, som vi har glædet os til. Projektet er et godt skridt på vejen mod den grønne omstilling, som vi arbejder på i Danmark”, siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.
Blandt Danmarks største underboringsentrepriser
Thor-projektet har lagt godt 30 kilometer 220 kV kabler, som skal transportere strømmen fra havvindmøllernes overgangsstation Volder Mark ind til højspændingsstation Idomlund ved Holstebro.
”Elinfrastruktur er måske ikke altid en så synlig del af den grønne omstilling. Kablerne er jo også gravet ned i jorden mellem Volder Mark og Idomlund, der er et nyt, stort knudepunkt i højspændingsnettet – men elforbindelser er helt afgørende for, at vi kan skabe et elsystem med mere vedvarende energi og transportere fx el produceret på havet rundt i landet”, siger Martin Hinrichsen, chefprojektleder i Energinet.
Projektet er en af Danmarks største underboringsentrepriser. På grund af miljøkrav skulle syv af de 30 kilometer etableres via styret underboring, i stedet for nedgravede kabler i jorden. Og da der er to kabelsystemer med tre kabler i hver, er der i alt boret godt 42 kilometer rør i den jyske muld, fordelt på i alt 264 enkelte boringer af varierende længder. Resten af kabelsystemet er nedgravet i jorden på normal vis.
Færdig til tiden trods flere benspænd
Energinet er færdig til aftalt tid, og det på trods af flere udfordringer undervejs. Vejret har budt på meget regn, og miljøgodkendelsen kom sent – først i 2022 - så der var ikke plads til flere forsinkelser i tidsplanen. Krigen i Ukraine gav et skift i leverandørmarkedet, som påvirkede tid og økonomi.
”Miljøgodkendelsen havde mange restriktioner, fordi der var flere områder med sårbar natur. Det betød, at vi skulle underbore en del af kablerne, og så var der også storken Keld, som havde slået sig ned i Bækmarksbro. Han blev overvåget dag og nat, og Energinet måtte ikke arbejde i området fra marts til oktober. Derfor er det med en ekstra god følelse, at vi nu kan aflevere projektet til tiden. Jeg er virkelig stolt af den store indsats, som hele holdet har bedrevet”, siger Martin Hinrichsen.
Forventningen er, at de første af i alt 72 vindmøller på Thor Havvindmøllepark kan begynde at levere strøm i 2026. RWE skal have hele parken oppe at køre med udgangen af 2027.

FAKTA OM THOR
Thor Havvindmøllepark etableres i Nordsøen ud for Nissum Fjord minimum 20 kilometer ude på havet. Havvindmølleparken, der bygges i Nordsøen af den tyske energivirksomhed RWE, bliver på cirka 1000 MW (1 GW). Det vil kunne dække forbruget i op mod én million husstande med grøn strøm.
Energinet gør det muligt at koble Thor Havvindmøllepark til elnettet ved hjælp af to nye 220 kV højspændingsstationer (én ved Idomlund nær Holstebro og én ved Volder Mark i umiddelbar nærhed til vestkysten) samt 30 kilometer elkabler.
Energinet begyndte anlægsarbejdet i januar 2023. Mere end 95.000 kubikmeter jord er der flyttet for at anlægge stationen i Idomlund. Det krævede godt 150 220kV kabel-tromler. En 220kV kabeltromle inkl. kabel vejer i gennemsnit 25 tons. Hvert 220kV kabel er i gennemsnit 1256 meter langt.
Idomlund i sin helhed med spændingsniveauer på 400kV, 220kV og 150kV, er en af de største højspændingsstationer, og den vil vokse sig endnu større. I dag er den på 172.500 m2, hvilket svarer til 24 fodboldbaner. Thors del af stationen (220kV) fylder 65.500 m2. Det højeste punkt på højspændingsstationen er lynfangsmasterne, som er 25 meter høje. Rundt om stationen i Idomlund er sat over én kilometer hegn op.
De tre transformere, som er placeret på 400 kV højspændingsstationen, sørger for at transformere spændingen fra 220kV til 400kV. De vejer hver især 300 tons. Der er hældt 87.000 liter transformerolie på hver transformer, hvilket svarer til ca. 75 tons pr. transformer.
Læs mere på www.energinet.dk/thor

Kontakter
Søren Dupont KristensenDriftsdirektør, COO, Energinet
Tlf:23338631sdk@energinet.dkMartin HindrichsenChefprojektleder, Energinet Eltransmission
Tlf:23338517mhi@energinet.dkOm Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Længere sagsbehandlingstider, længere leveringstider og stigende priser udfordrer fortsat Energinets anlægsprojekter13.6.2025 10:02:03 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets klima- og energiordførerne fik onsdag seneste status på udbygning af eltransmissionsnettet i Danmark. Der er de seneste år lave mange tiltag for at sætte tempoet op og sikre rettidig udbygning, men der er stadig brug for at tage nye og flere værktøjer i brug, hvis elnettet skal følge trit med den grønne omstilling.
Energinet vil sænke elforbrugernes tariffer med op mod 10 procent og lægge loft på frem mod 20304.6.2025 12:07:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre stabile, langsigtede rammevilkår for virksomheder og energiforbrugere, vil Energinet nu sænke tarifferne med op mod 10 procent fra 2026 og samtidig sikre, at tarifniveauet frem mod 2030 ikke stiger. Beslutningen kræver endelig godkendelse hos Energinets bestyrelse og hos Forsyningstilsynet, hvilket forventes efter sommerferien.
Højspændingskabler erstatter luftledninger og forskønner landskabet på Midtsjælland21.5.2025 14:21:44 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende år påbegynder Energinet en ny 132 kV kabelforbindelse i jorden mellem Torslunde i Holbæk Kommune og Kirkeskovgård i Lejre Kommune. Det betyder, at gamle højspændingsmaster og luftledninger på strækningen bliver fjernet – til gavn for både landskabet og elnettets kapacitet og fremtidssikring.
Forsinkelser i genberegning af reduceret afgift for elvarmekunder med forbrug over 4000 kWh2.5.2025 15:30:50 CEST | Pressemeddelelse
På baggrund af en udtalelse fra Skattestyrelsen er Energinet i gang med at ændre metoden for beregning af reduceret elafgift til elvarmekunder. Arbejdet tager dog længere tid end først antaget.
Renoveringen af 400 kilovolt elforbindelsen på tværs af Sjælland nærmer sig hovedstadsområdet25.4.2025 08:57:29 CEST | Pressemeddelelse
Den vigtige højspændingsforbindelse, der løber fra Asnæsværket i Kalundborg til Bjæverskov og videre til Hovegård ved Ballerup, er i gang med at blive renoveret. Forbindelsen får bl.a. skiftet master og ledninger. Næste fase af vedligeholdelsesarbejdet fra Bjæverskov til Høje Taastrup går for alvor i gang til maj 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum