Verden kigger mod Danmark og headspace: Poul Nyrup hovedtaler på WHO-topmøde om mental sundhed
17.6.2025 06:30:00 CEST | headspace | Pressemeddelelse

Mistrivsel og dårlig mental sundhed er en voksende global udfordring, som de nationale sundhedsvæsener ikke kan løfte alene. I disse dage mødes 34 lande derfor til topmøde arrangeret af WHO i Paris for at sætte fokus på nye løsninger.
Særligt er der fokus på, hvordan man på tværs af samfundets sektorer – fra uddannelse og arbejdsliv til bolig, kultur og forsvar – kan være med til at beskytte og styrke mental sundhed.
I headspace Danmark, og det danske civilsamfund generelt, tager man i disse år store skridt inden for forebyggelse, tidlige indsatser og tværgående samarbejde. Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark, er derfor inviteret til at være hovedtaler på topmødet.
Poul Nyrup Rasmussen siger:
“Flere og flere mennesker kæmper med mistrivsel og mental sundhed, mens systemerne knirker under presset – ofte fordi vi først sætter ind, når mennesker allerede er blevet syge. Og det er ganske enkelt for sent. Mental sundhed handler ikke bare om behandling, men om hele livets kvalitet: vores relationer, vores muligheder, vores modstandskraft. Det har vi fået langt større fokus på i Danmark gennem gode samarbejder på tværs af det civile og det offentlige – som man ser i vores headspace-centre og i inddragelsen af civilsamfundet i de store planer for trivsel og psykiatri. Det har man også bemærket i udlandet, og vi glæder os til at samarbejde om nye, tværgående løsninger i hele verden.”
Baseret på forskning og medmenneskelighed
Trine Hammershøy, direktør i Det Sociale Netværk/headspace Danmark, skal også på talerstolen til topmødet i Paris. Her vil hun uddybe, hvorfor headspace-modellen har relevans – også uden for Danmarks grænser.
Trine Hammershøy siger:
“I headspace Danmark har vi skabt en model, der møder unge før krisen – og før systemet griber ind. Det er gratis, anonymt og uden ventetid, og vores trænede ungerådgivere tager udgangspunkt i det, der giver mening for den enkelte unge. Og det virker: headspace øger de unges trivsel. Det viser forskning fra Region Hovedstadens Psykiatri, og det bekræfter de kommuner, vi samarbejder med om vores 37 centre rundt i landet. De her faktorer tilsammen gør, at mange lande kigger mod vores model – fordi den er evidensbaseret, den er medmenneskelig, og den kan skaleres i forskellige nationale kontekster.”
Til topmødet vil deltagerne desuden underskrive en ny international erklæring om mental sundhed på tværs af sektorer – The Paris Declaration on Mental Health in All Policies. Læs mere her: Mental Health in All Policies: Address Challenges and Design Shared Solutions
Også sidste år blev headspace Danmarks indsats for mental sundhed fremhævet af WHO og UNICEF som et eksempel til efterfølgelse i resten af verden. Det skete i rapporten “Mental Health of Children and Young People – Service Guidance”.
Nøgleord
Kontakter
Thomas FaarupPressemedarbejderDet Sociale Netværk/headspace Danmark
Tlf:92923731thf@detsocialenetvaerk.dkOm headspace Danmark
headspace Danmark er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Den overordnede vision bag headspace er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når de har udfordringer i deres liv.
Vi har mere end 35 lokale headspaces fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.
Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi desuden også unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladser.
Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.
Følg pressemeddelelser fra headspace
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra headspace
Erhvervsministeren besøger headspace Rødovre for at sætte fokus på unge og økonomi9.1.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en dyr december overstået, kan januar for mange føles sparet. Og for mange unge betyder en presset pengepung også et usundt pres på deres mentale helbred. I en undersøgelse foretaget af Epinion på vegne af headspace Danmark, svarer hver fjerde 18-24-årig, at bekymringer om økonomi i høj grad påvirker deres mentale trivsel. Bekymringerne medfører øget stress, tristhed og gør det vanskeligt at slappe af. Hvordan unge kan få bedre forudsætninger for at håndtere deres økonomi og dermed ruste sig til overgangen fra barn til voksen – med alt, hvad det indebærer, af økonomiske udfordringer og overvejelser – er på dagsordenen, når erhvervsminister Morten Bødskov besøger headspace Rødovre på mandag. Besøget sker i anledningen af et nyt lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i februar, der skal sikre alle unge fra 15 år får ret til en basal bankkonto. Som reglerne er i dag, kræver en bankkonto samtykke fra forældrene eller en værge – og det kan være en hindring for især udsatte un
Når juleferien ikke blev som ønsket: Gratis og hurtig hjælp til forældre med bekymringer for deres barn6.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Larmende skænderier, bekymrende tavshed og søvnløse nætter. For mange forældre og pårørende til unge i mistrivsel har juleferien været alt andet end rolig og hyggelig. Tværtimod kan det have været en virkelig svær periode, hvor barnets situation har stået i skærende kontrast til forventningen om “årets hyggeligste tid”. Og så er det direkte tilbage til hverdagen, selvom behovet for støtte, sparring og nogen at tale med måske er større end nogensinde. headspace Family er et tilbud til dem. Her kan forældre og pårørende til unge, der ikke trives, få hjælp og rådgivning til at håndtere store og små udfordringer – gratis, fortroligt og uden ventetid. Intet emne er for stort eller småt Vores uddannede rådgivere og frivillige sidder klar til at tale om alt fra skolevægring og skilsmisseproblematikker til, hvis dit barn har en psykiatrisk diagnose, har et misbrug eller er selvskadende. Og hjælpe dig med konkrete værktøjer og nye perspektiver. Trine Hammershøy, direktør i headspace Danmark, si
Ukrainske børn og unge kan nu få hjælp i landets første headspace-inspirerede center15.12.2025 15:41:24 CET | Pressemeddelelse
Fredag åbnede det første af fem ”12-21” Youth Spaces i Ukraine. De nye centre er inspireret af headspace Danmarks frivilligbårne model, og her kan ukrainske unge i alderen 12-21 få støtte på en række områder og et frirum midt i krigen.
Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.
#SlukSammen fik danskerne til at tage en mobilfri søndag: 1,7 millioner så kampagnen – og hver fjerde af dem ændrede adfærd8.10.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Under sloganet ”Sluk skærmen og start samtalen” løb headspace Danmarks #SlukSammen-kampagne af stablen i september. En eftermåling viser, at den blev bemærket af 1,7 millioner danskere, heriblandt 57 % af de 15-19-årige. 84 % af dem – svarende til næsten halvanden million – reflekterede over deres skærmforbrug, og over en fjerdedel ændrede faktisk adfærd ved at slukke eller lægge mobilen væk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum