Danske startups får luft under vingerne i 7-Eleven
Nye, spændende produkter er nu at finde på hylderne i 7-Eleven. To danske startups, som begge har deltaget i Innovation Corner, kan nu kalde sig officielle leverandører til kæden. Både Tempty Foods og Håndmade er dermed kommet et skridt tættere på deres mål om at nå ud til flere danskere.

Da 7-Eleven lancerede iværksætterforløbet Innovation Corner, blev det mødt med stor interesse fra danske startups, der ønskede at nå ud til flere forbrugere. Blandt de mange ansøgere var founderne bag Tempty Foods og Håndmade, som begge delte ambitionen om at gøre deres produkter tilgængelige for et bredere publikum. Nu får de muligheden for at teste deres produkter i udvalgte butikker over hele Danmark.
”Vi skabte Innovation Corner for at give hyldeplads til nye, innovative produkter i vores butikker og hjælpe danske iværksættere med at få luft under vingerne. Både Tempty Foods og Håndmade er stærke eksempler på, hvordan vi kan introducere spændende nyheder til vores kunder – fra plantebaserede snacks til alkoholsodavand. Begge produkter lever op til de høje krav om smag og kvalitet, som er afgørende for succes i vores butikker,” udtaler Maria Otto, kommerciel direktør hos 7-Eleven.
Et ærligt og smagfuldt alternativ til kød
Bag Tempty Foods står founderne Ana Pejic, Cecilie Engvang Lund og Martina Lokajova. De mødte hinanden på DTU, hvor Tempty Foods startede som et studieprojekt. Det blev hurtigt klart for de tre kvindelige iværksættere, at potentialet rakte langt ud over laboratoriet og skolebænken. Deres mål var at skabe en ny standard for plantebaserede alternativer – uden lange ingredienslister og kunstige tilsætningsstoffer.
Da Tempty Foods søgte om deltagelse i 7-Elevens iværksætterforløb Innovation Corner, var ambitionen at nå en bredere kundegruppe og fokusere mere på B2C-segmentet, hvor de hidtil havde haft begrænset succes. Dommerpanelet hos 7-Eleven blev hurtigt overbevist af Tempty Foods, især på baggrund af smagen – et nøgleparameter for produkters succes hos kæden. Derfor gik Tempty Foods og 7-Eleven sammen om at udvikle et nyt produkt til butikkerne – fra smagstest til optimering af form og tilberedning, så snacken passer perfekt i varmeskabet og er nem at tage med på farten.
Resultatet er ‘Spicy Korean Stick’ – en plantebaseret snack lavet på rodnetværket fra svampe, quinoa, linser og gulerod, rullet i cornflakes og toppet med gochujang-sauce.
“Vi vil vise, at plantebaserede måltider ikke behøver være en kedelig erstatning for kød – de kan stå stærkt i sig selv som et ærligt og lækkert valg. Indtil nu har vi primært fokuseret på B2B, men med 7-Eleven får vi mulighed for at nå direkte ud til flere danskere. Det er en vild fornemmelse at se vores produkt i varmeskabet, klar til at blive taget med på farten. Det gør mig sgu stolt,” siger Cecilie Engvang Lund, COO og medstifter af Tempty Foods.
Fra hobbyprojekt i køkkenet til 7-Elevens hylder
Under navnet Håndmade har Simon Widahl og Anton Zacho udviklet to unikke alkoholsodavand. Håndmade er resultatet af mange års venskab, skabertrang og utallige smagsforsøg i privaten. De to stiftere mødte hinanden på efterskolen og har siden holdt fast i både venskabet og drømmen om at skabe noget selv.
Håndmade har produktion i Ebeltoft, hvor det er lykkedes de to unge iværksættere at løfte idéen fra hobbyplan til hyldeplads. Håndmade søgte om at komme med i Innovation Corner, da de havde set, hvordan andre iværksættere har haft stor succes hos 7-Eleven.
"Vores mål var at skabe en alkoholsodavand med fokus på smag og kvalitet. Det er vigtigt for os at lave noget, vi selv har lyst til at drikke – noget nyt og friskt, brygget på naturlige råvarer. Det er fedt, at 7-Eleven giver små producenter som os muligheden for at komme på hylderne. At være en del af Innovation Corner har været en stor oplevelse, og vi er virkelig glade for den støtte og erfaring, de har delt med os igennem forløbet," fortæller Simon Widahl, medstifter af Håndmade.
De to varianter er begge brygget med naturlige råvarer og stor kærlighed til detaljen. Derfor bruges der også ægte ingredienser som rigtig vanilje. Den ene variant kombinerer passionsfrugt, appelsin og vanilje, mens den anden byder på rabarber og siciliansk citron. Begge indeholder 5 % alkohol og er helt fri for kunstige tilsætningsstoffer.

Både Tempty Foods Spicy Korean Stick og Håndmades alkoholsodavand er at finde i udvalgte 7-Eleven butikker. Se hvor her: https://www.7-eleven.dk/innovation-corner
Kontakter
Katrine MunkeholmPressekontakt
Tlf:28297632katrine@fday.dkOm 7-Eleven
- 7-Elevens købmænd er selvstændige og driver selv deres butikker som franchisetagere. Købmændene på togstationerne er ansat af DSB.
- 7-Eleven Danmark drives af Reitan Convenience Danmark.
- Reitan Convenience Danmark er en del af Reitan Retail, som tilsammen udgøres af bl.a. Rema 1000 og Uno-X Mobility.
- 7-Eleven er en del af den norske familieejede Reitangruppen, hvis overordnede vision er at blive kendt som det mest værdidrevne selskab. Reitan er til stede i syv lande i Norden og Baltikum og omfatter tre forretningsområder: Reitan Retail, Reitan Ejendomme og Reitan Kapital.
Følg pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark
Reitan Convenience lancerer nyt innovationsprogram for at skabe mere bæredygtige løsninger i convenience-branchen18.6.2025 09:57:03 CEST | Pressemeddelelse
Reitan Convenience lancerer et nyt innovationsprogram, Convenience Growth Camp, som samler udvalgte medarbejdere fra syv lande og et internationalt panel af eksperter. Sammen skal de udvikle løsninger på nogle af convenience-branchens største udfordringer – særligt med fokus på bæredygtig vækst. To af de udvalgte er Anders Fiskbæk Kragh og Tania Hartmann Jacobsen fra Reitan Convenience Danmark.
Første Innovation Corner produkt er nu på hylderne i 7-Eleven2.5.2025 11:23:40 CEST | Pressemeddelelse
I september sidste år introducerede 7-Eleven iværksætterkonceptet Innovation Corner som en del af deres strategi om at fremme innovation og støtte lokale startups. Konceptet er skabt for at give danske fødevareiværksættere både sparring og hyldeplads. Ud af de 10 finalister, der fik mulighed for at præsentere deres produkter, blev seks nøje udvalgt – og nu er det første produkt allerede på hylderne i alle 7-Eleven-butikker.
7-Eleven og Frisko fejrer sommertid og uddeler 50.000 gratis is26.3.2025 10:09:14 CET | Pressemeddelelse
På søndag den 30. marts går vi over til sommertid, og det fejrer 7-Eleven i samarbejde med Frisko ved at uddele over 50.000 gratis is. Uddelingen finder sted på fem lokationer fordelt på København, Odense, Aarhus og Aalborg.
7-Eleven udvider succesfuldt kupon-koncept6.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
7-Eleven introducerer nu en endnu mere brugervenlig kuponshop til erhvervslivet. Konceptet gør det nemt for virksomheder at glæde medarbejdere og kunder med digitale vouchere til fx kaffe eller mad på farten – uden at skulle betale for ubrugte kuponer.
Forbrugerne elsker limited editions: Neighborhood IPA fra 7-Eleven revet væk på rekordtid21.10.2024 15:00:45 CEST | Pressemeddelelse
Limited edition-produkter hitter som aldrig før, og det bekræftes af 7-Elevens nyeste succes. Den eksklusive Neighborhood IPA fra Jacobsen er blevet solgt langt hurtigere end forventet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum