7-Eleven åbner på Aalborgs nye supersygehus
7-Eleven udvider sin tilstedeværelse i Aalborg med en hospitalsbutik på det nyopførte supersygehus. Med åbningen på Aalborg Universitetshospital i Gistrup er 7-Eleven nu repræsenteret på 10 hospitaler i Danmark. I spidsen for den nye butik står den erfarne og lokale købmand Kai Mandrup. Sammen med sin hustru, Susie Mandrup, der bliver butikschef, glæder de sig til at gøre butikken til et centralt samlingspunkt – både som et sted, hvor man hurtigt kan finde det nødvendige, og som et lille pusterum på hospitalet.

I dag slog 7-Eleven dørene op til en ny hospitalsbutik på Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen i Gistrup – det helt nye supersygehus.
Butikken ligger centralt i den store foyer og har særligt fokus på mad og drikkevarer, da den fungerer som samlingspunkt for patienter, medarbejdere og pårørende. Hylderne rummer også patientgaver, snacks, ugeblade og andre fornødenheder, mens salg af tobaksvarer og alkohol ikke indgår i sortimentet.
Franchisetager og butikschef er selv fra Aalborg
Bag den nye butik står den erfarne og lokale franchisetager Kai Mandrup, der allerede driver 7-Eleven-butikkerne på Sygehus Syd og i Reberbansgade. Kai har arbejdet i købmandsfaget siden han var blot 13 år gammel og åbner nu sin tredje butik i Aalborg.
“Jeg har glædet mig utrolig meget til at åbne butikken her i Hospitalsbyen. Jeg er selv født i Aalborg og bor her i dag med min familie, så det er særligt at få lov til at være en del af byens nye hospital. Det er min hustru Susie, der bliver butikschef, og sammen med vores team glæder vi os til at komme ordentligt i gang,” fortæller Kai Mandrup, franchisetager af butikken på Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen.
Kai og Susie Mandrup har arbejdet sammen i 15 år. Hidtil har Susie været butikschef i 7-Eleven-butikken på Sygehus Syd, men nu træder hun ind som butikschef på det nye supersygehus. Med deres erfaring kender parret indgående de særlige behov, der følger med at drive butik på et hospital.
“Som hospitalsbutik har vi både en praktisk funktion, hvor patienter, pårørende og hospitalets personale hurtigt kan finde det, de har brug for, men vi fungerer også nogle gange som et lille pusterum fra hospitalsgangene. Det stiller særlige krav til kundekontakten, som er ekstra vigtig på et hospital – uanset om det er med et venligt smil, en kort snak eller ved at give kunderne et øjeblik for sig selv,” siger Susie Mandrup, butikschef på Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen.

7-Elevens 10. hospitalsbutik i Danmark
Med butikken på Aalborg Universitetshospital er 7-Eleven nu til stede på 10 hospitaler i Danmark.
“Vi oplever en stigende efterspørgsel efter vores butikker på hospitaler, hvor vores brede sortiment, og især vores udvalg af frisk mad, værdsættes. At drive butik på et hospital, adskiller sig på flere måder fra en almindelig city-butik. Sortimentet, servicen og tilgangen til kunderne skal tilpasses de særlige behov, som patienter, pårørende og personale har, og butikken bliver en naturlig del af hverdagen på hospitalet. Derfor glæder vi os over, at Kai og Susie nu bringer deres mange års erfaring til Aalborg Universitetshospital i Hospitalsbyen,” udtaler Jesper Østergaard, administrerende direktør i 7-Eleven Danmark.
Butikken på Aalborg Universitetshospital i Gistrup har åbent mandag til torsdag fra kl. 06.00 til 23.00 og fredag til søndag fra kl. 06.00 til 22.00. Udover den bemandede butik er der installeret en selvbetjeningsautomat med et udvalg af 7-Eleven-produkter, som kan tilgås døgnet rundt.

Kontakter
Emilie PilsgaardPressekontakt
Tlf:53616116emilie@fday.dkBilleder
Om 7-Eleven
- 7-Elevens købmænd er selvstændige og driver selv deres butikker som franchisetagere. Købmændene på togstationerne er ansat af DSB.
- 7-Eleven Danmark drives af Reitan Convenience Danmark.
- Reitan Convenience Danmark er en del af Reitan Retail, som tilsammen udgøres af bl.a. Rema 1000 og Uno-X Mobility.
- 7-Eleven er en del af den norske familieejede Reitangruppen, hvis overordnede vision er at blive kendt som det mest værdidrevne selskab. Reitan er til stede i syv lande i Norden og Baltikum og omfatter tre forretningsområder: Reitan Retail, Reitan Ejendomme og Reitan Kapital.
Følg pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 7-Eleven Danmark
7-Eleven åbner ny runde af Innovation Corner og sætter fjerde iværksætterprodukt på hylderne5.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
7-Elevens iværksætterforløb Innovation Corner, der blev lanceret sidste år, er blevet taget så godt imod, at kæden nu åbner op for en ny runde. Samtidig kommer det fjerde produkt fra første runde – en alkoholfri elektrolytdrik ’Dansevand’ – på hylderne.
7-Eleven åbner hospitalsbutik på Bispebjerg Hospital4.9.2025 15:42:38 CEST | Pressemeddelelse
7-Eleven har slået dørene op til endnu en hospitalsbutik. Med den nye butik på Bispebjerg Hospital styrker conveniencekæden sin tilstedeværelse på hospitaler, som er et vigtigt vækstområde for 7-Eleven. I spidsen for butikken på Bispebjerg Hospital står franchisetager Amanda Svendsen, der især glæder sig til den tætte kundekontakt, som kendetegner en hospitalsbutik.
7-Eleven og Carlsberg lancerer limited edition-øl brygget på upcyclet kaffe1.9.2025 10:36:02 CEST | Pressemeddelelse
7-Eleven gentager succesen med at sætte limited edition-øl på hylderne. Sammen med Husbryggeriet Jacobsen lancerer conveniencekæden ’Jacobsen Coffee Corner’ – en limited edition kaffestout brygget på upcyclet kaffe fra Peter Larsen Kaffe, som ellers ville være gået til spilde. Øllen fås eksklusivt i 7-Elevens butikker.
Reitan Convenience lancerer nyt innovationsprogram for at skabe mere bæredygtige løsninger i convenience-branchen18.6.2025 09:57:03 CEST | Pressemeddelelse
Reitan Convenience lancerer et nyt innovationsprogram, Convenience Growth Camp, som samler udvalgte medarbejdere fra syv lande og et internationalt panel af eksperter. Sammen skal de udvikle løsninger på nogle af convenience-branchens største udfordringer – særligt med fokus på bæredygtig vækst. To af de udvalgte er Anders Fiskbæk Kragh og Tania Hartmann Jacobsen fra Reitan Convenience Danmark.
Danske startups får luft under vingerne i 7-Eleven16.6.2025 10:34:45 CEST | Pressemeddelelse
Nye, spændende produkter er nu at finde på hylderne i 7-Eleven. To danske startups, som begge har deltaget i Innovation Corner, kan nu kalde sig officielle leverandører til kæden. Både Tempty Foods og Håndmade er dermed kommet et skridt tættere på deres mål om at nå ud til flere danskere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


