Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter
16.6.2025 09:01:08 CEST | Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.
Statsministeren annoncerede i slutningen af marts, at der skal identificeres tre AI-storskalaprojekter i den offentlige sektor for at sætte tempoet op for udrulning af kunstig intelligens. I dag og i morgen afholdes det symposium, som skal kickstarte det videre arbejde med mulige AI-storskalaprojekter.
Der findes allerede i dag gode erfaringer med kunstig-intelligens løsninger i den offentlige sektor. Men det er vigtigt, at vi tænker nyt, og at vi løbende tilpasser os den hastige teknologiske udvikling. For at få inputs til gode løsninger og til, hvordan projekter bedst lykkes, samler regeringen eksperter, interessenter og andre aktører fra den offentlige sektor og det private erhvervsliv i et symposium.
Over de næste to dage skal symposiet drøfte mulige AI-storskalaprojekter, der kan rulles ud i den offentlige sektor på både kort og længere sigt. Indsigterne fra symposiet tages med videre i regeringens arbejde med at udpege AI-storskalaprojekter til udrulning i samarbejde med regioner og kommuner.
”Det er ikke nogen let opgave at udpege AI-storskalaprojekter. Derfor har vi samlet nogle af de klogeste hoveder i Danmark for at finde frem til de bedste løsninger. Der skal nemlig fuld fart på kunstig intelligens i den offentlige sektor. Vi skal turde tænke nyt og modigt. For det handler om at fremtidssikre vores velfærdssamfund til gavn for både børn og voksne”, siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Se liste over deltagere i symposiet her.
Kontakter
Poul Aarøe PedersenPressechef
Tlf:+45 29 32 98 47poa@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny rapport: Danmark løber med AI-guldet i Europa25.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 er danske virksomheder endnu en gang topscorer i Europa, når det gælder anvendelsen af kunstig intelligens.
Ny strategi baner vejen for stærkere bekæmpelse af digital svindel29.1.2026 08:59:07 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ’Nationalt forum for bekæmpelse af digital svindel’ skal bidrage til vidensdeling, koordination og udvikling af nye tiltag, der kan sætte en stopper for digital svindel. Forummet er ét af initiativerne i Aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029, som blev præsenteret i går.
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum