Muskelsvindfonden åbner nye puljer: Rækker ud for at forandre verden
Muskelsvindfonden lancerer nye støttepuljer med bevillinger på samlet set fire millioner kroner, og inviterer hermed forskere, kunstnere, kulturaktører og iværksættere til at tage del i arbejdet for en mere mangfoldig og inkluderende verden.

Alt for længe har der manglet viden og mangfoldighed i den offentlige samtale om handicap. Med tre nye puljer vil Muskelsvindfonden investere målrettet i socialforskning, kulturproduktion og udvikling af nye hjælpemidler, der kan være med til at dokumentere, forandre og flytte samfundets blik på mennesker med handicap – eller bare gøre en helt konkret forskel i hverdagen.
- Vi drømmer om en verden med plads til forskelle, hvor mennesker med handicap bliver set som hele mennesker med drømme, kompetencer og udfordringer. Det kræver handling, ikke bare holdninger. Med de nye puljer sender vi fire millioner kroner ud at arbejde for sagen: til projekter, der kan ændre fortællingerne, skabe ny viden og vise, hvad det faktisk vil sige at leve med et handicap i Danmark i dag. Derfor inviterer vi forskere, kunstnere, formidlere og iværksættere til at være med i det næste kapitel, hvor de kan bruge deres faglighed og kreativitet til at flytte grænser sammen med os, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden.
Tre nye puljer skal åbne døre for nye fortællinger og løsninger
I fem årtier har Muskelsvindfonden arbejdet for bedre vilkår og et godt liv med muskelsvind – og med stærke fællesskaber, aktiviteter og politisk arbejde sat forskellighed på dagsordenen. Nu tager foreningen et nyt skridt, og det er takket være danskernes store opbakning til Grøn Koncert.
– Opbakningen til Grøn Koncert har skabt et fundament, hvorfra vi nu kan invitere flere med ind i arbejdet. Vi håber, at disse midler kan give plads til idéer, vi ikke selv kunne have tænkt, og løsninger, vi ikke selv kunne have skabt. Det handler om at bringe flere perspektiver i spil og finde nye veje til at styrke livet med handicap, siger Simon Toftgaard Jespersen.
Før jul 2024 lancerede Muskelsvindfonden et stort forskningsprogram, hvor de første seks millioner kroner allerede er uddelt, og nu åbner foreningen så for tre nye puljer målrettet socialforskere, kulturaktører og innovative kræfter.
Flere nuancer, nye stemmer og mere viden
Undersøgelser viser, at der er lavere forventninger til mennesker med handicap, og alt for ofte bliver mennesker med handicap mødt med usikkerhed eller stereotype forestillinger. Det er en af årsagerne til lanceringen af de nye puljer.
– Mennesker med handicap er sjældent synlige i medier og kultur på egne vilkår. Og når de er det, handler det næsten altid om deres handicap – de er sjældent med, fordi de er borgere med holdninger, følelser og kompetencer. Derfor rækker Muskelsvindfonden nu ud til aktører inden for kultur, medier og formidling med et ønske om at styrke repræsentationen, så der bliver plads til flere nuancer og nye stemmer, siger Henrik Ib Jørgensen, direktør i Muskelsvindfonden.
Behov for innovation og indsigt i livet med handicap
Muskelsvindfonden lancerer en mindre teknologipulje til udvikling af hjælpemidler, der kan lette hverdagens små barrierer – f.eks. ved at støtte kommunikation eller motorik. Det kan være udfordringer, der måske virker ubetydelige for personer uden funktionsnedsættelser, men som kan have stor betydning for mennesker med muskelsvind.
Endelig skal den nye socialforskningspulje, ifølge Henrik Ib Jørgensen, styrke det vidensgrundlag, som samfundets beslutninger hviler på:
- I dag ved vi for lidt om, hvilken forskel de offentlige indsatser reelt gør for mennesker på det specialiserede socialområde, selvom området fylder stadig mere politisk og økonomisk. Med puljen støttes projekter, der kan give indblik i levevilkår, rettigheder og systemer – med målet om at skabe konkrete forbedringer i livet med muskelsvind.
Puljerne er åbne, og ansøgningsmateriale og yderligere information kan findes på https://muskelsvindfonden.dk/stoettepuljer/.
Kontakter
Gitte Dreier JacobsenKommunikations- og pressechef
gitte@muskelsvindfonden.dkAnne Reil-GammelgaardJournalist
anng@muskelsvindfonden.dkBilleder
Links
Socialforskningspuljen: for mere viden om virkelighedens livsvilkår
-
Formål: At støtte forskning i livsvilkår, rettigheder og samfundsudvikling med direkte relevans for mennesker med muskelsvind eller lignende handicap.
-
Målgruppe: Akademiske miljøer, forskningsinstitutioner og samarbejder med civilsamfundet.
-
Eksempler på støtteområder:
-
Betydningen af tilgængelighed
-
Sammenlignende velfærdsforskning
-
Analyse af den demografiske udvikling på handicapområdet
-
-
Betingelser: Hovedansøger skal være en dansk juridisk person. Projekter med internationale partnere er velkomne.
Læs mere og søg her: https://muskelsvindfonden.dk/muskelsvindfondens-sscialforskningspulje/.
Kultur- og mediepuljen: for et mere mangfoldigt narrativ
-
Formål: At styrke repræsentationen af mennesker med handicap i kultur og medier – som afsendere, aktører og temaer.
-
Fokus: At ændre stereotype forestillinger og fremme deltagelse uden at gøre handicap til omdrejningspunkt i sig selv.
-
Hvem kan søge: Kunstnere, forfattere, teaterfolk, kulturinstitutioner, filmskabere og medieaktører – både professionelle og semiprofessionelle.
-
Eksempler på projekttyper:
- Film, teater og litteratur med ny vinkel på inklusion
- Workshops, der ruster mennesker med handicap til at indtage scenen
Læs mere og søg her: https://muskelsvindfonden.dk/muskelsvindfondens-kultur-og-mediepulje/.
Teknologipuljen: hjælpemidler, der gør hverdagen lettere
-
Formål: At støtte udviklingen af nye hjælpemidler, der skaber større handlefrihed og gør hverdagen mere tilgængelig for mennesker med muskelsvind.
-
Hvem kan søge: Studerende, nyuddannede, startups og andre med idéer til hjælpemidler – særligt med baggrund i design, teknologi og innovation.
-
Eksempler på projekttyper:
-
Digitale kommunikationsværktøjer
-
Hjælpemidler til at løse motoriske udfordringer
-
Smarte løsninger, der reducerer behovet for assistance i dagligdagen
-
- Krav: Ansøgninger skal indeholde en idébeskrivelse, løsningsforslag og en plan for prototypeudvikling. Projektet skal være relevant for mennesker med muskelsvind.
Læs mere og søg her: https://muskelsvindfonden.dk/teknologipuljen/.
Om Muskelsvindfonden
Muskelsvindfonden er en forening, et fællesskab og en bevægelse. Vi blev skabt af og for mennesker med muskelsvind, men er også en samling fantastiske pårørende, engagerede samarbejdspartnere, gode medarbejdere, og mere end 1000 frivillige.
Siden 1983 har Muskelsvindfonden sammen med Tuborg arrangeret Grøn Koncert – for vi samler danskerne, mens vi samler ind. Overskuddet går til vores arbejde for et bedre liv med muskelsvind og til forskning i muskelsvind.
Følg pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Muskelsvindfonden
Nye tal slår fast: At se nøgne kroppe i forskellige størrelser og former gør en forskel for unge3.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfondens projekt Pærfekt Croquis lykkes i høj grad med at nuancere unges forhold til perfekthedskulturen, kropsdiversitet og egne kroppe. Det viser nye tal. Projektets ungdomstour arrangeres i samarbejde med Børns Vilkår.
Genvalg til formandskabet Muskelsvindfonden: Det vigtigste ansvar er at sætte mennesket før systemet24.5.2025 17:37:10 CEST | Pressemeddelelse
Klapsalverne talte deres tydelige sprog: Formandskabet blev genvalgt med stor opbakning til dette års generalforsamling i Muskelsvindfonden. Den genvalgte formand, Simon Toftgaard Jespersen, vil fortsat kæmpe for at sikre, at handicap bliver set som en del af mangfoldigheden – ikke som en undtagelse fra ”normalen". Janne Sander er genvalgt som næstformand.
Forskning i muskelsvind får et historisk løft: De første millioner er ude23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Muskelsvindfonden satser på nye talenter og bred faglighed i første bevillingsrunde af sit forskningsprogram
Storebæltsbroen i rød: Muskelsvind får sin egen mærkedag17.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 18. marts bliver en helt særlig dag for Muskelsvindfonden. For første gang nogensinde får muskelsvind sin egen mærkedag – en dag, der handler om at fejre fællesskabet, historien og om at sige tak. Dagen bliver markeret med et spektakulært syn: Storebæltsbroen lyser op i Muskelsvindfondens ikoniske røde farve.
Croquis-modeller på Christiansborg: Muskelsvindfonden udfordrer perfekthedskulturen24.2.2025 12:33:39 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 25. februar kl. 16.00 danner Fællessalen på Christiansborg rammen for noget, man sjældent ser på Borgen: Croquis-modeller. Men modellerne har ikke de glatte, retoucherede kroppe, som man ser på sociale medier – derimod ægte kroppe med ar, rynker og handicap.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum