Erfaren forhandler bliver ny forhandlingsdirektør i Djøf
10.6.2025 15:26:17 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Fra 1. august 2025 er direktionen i Djøf igen fuldtallig. Det sker, når Mads Carstensen indtræder som Forhandlingsdirektør for Djøf. Han afløser John Wæver, som i februar i år trådte ned efter mere end to årtier på posten og samlet 37 år i Djøf.

Efter en ekstern search proces er valget faldet på en intern kandidat – den særdeles erfarne forhandlingschef Mads Carstensen, som har været en del af Djøfs forhandlingsteam på det offentlige område siden 2011.
”Med Mads Carstensen får vi en erfaren overenskomstforhandler og leder, som i flere år har været en af hovedkræfterne i Djøfs resultatskabende forhandlingssetup. Mads har samtidig dybt kendskab til Djøfs rådgivningstilbud, som med brug af ny teknologi skal kunne nå medlemmerne endnu bedre på alle platforme i fremtiden, og også styrke tilstedeværelsen på det private arbejdsmarked, hvor de fleste af vores nyuddannede medlemmer får job”, siger adm. direktør Tomas Therkildsen.
Selv siger Mads Carstensen:
”Jeg glæder mig til at overtage posten som forhandlingsdirektør i Djøf. Forhandling af gode overenskomstresultater er en kerneleverance for Djøf. Samtidig har vi en stigende andel af privatansatte medlemmer, hvis løn og vilkår ikke følger af en overenskomst. De skal også mærke tydeligt, at vi med vores indgående indsigt i deres branche og arbejdsfelt kan styrke dem i deres individuelle forhandlinger med deres arbejdsgiver.”
Mads Carstensen er uddannet jurist, og har en lang karriere i civilsamfundet. Han kommer fra en stilling som forhandlingschef i Djøf på det offentlige område, som han har haft siden 2011, og har før det været blandt andet centerchef i Røde Kors. Mads Carstensen har herudover i over 25 år undervist på Københavns Universitet.
Mads Carstensen får ansvar for karriere-, løn- og vilkårsområdet, hvor han blandt andet skal være med til at styrke rådgivningen til Djøfs mange private medlemmer. Mads Carstensen vil arbejde tæt sammen med John Wæver i de forestående overenskomstforhandlinger på det akademiske område – OK26.
Direktionen består herefter af adm. direktør Tomas Therkildsen, kommerciel direktør Camilla Struckmann, digital direktør Carsten Topholt og forhandlingsdirektør Mads Carstensen.
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Ny Djøf-undersøgelse peger på ét konkret greb, der kan fremme lederes trivsel og resultater: Muligheden for sparring19.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er markant forskel på jobtrivslen hos ledere med og uden gode muligheder for sparring og lederkollegaer, viser ny undersøgelse fra Djøf.
Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer9.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsbilledet mod Danmark er netop blevet skærpet. Samtidig viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel, at mange virksomheder og organisationer mangler at omsætte det voksende trusselsbillede i Danmark til konkret handling. Håndteringen af den stigende trussel skal i endnu højere grad på ledelsesdagsordenen, lyder det fra ekspertpanelet.
Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Djøf viser en markant stigning i bekymringen for AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet. Særligt de studerende er bekymrede for, om der vil være job til dem, når de er færdige. Samtidig oplever et stort flertal af de erhvervsaktive, at AI gør deres arbejdsliv bedre.
Djøfs specialepris 2026: Årets vinderspecialer tager livtag med kunstig intelligens1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan AI understøtte politiets efterforskning af overgreb mod børn? Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens forårsager skade? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vinderne af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum