Havet gemmer på fremtidig kviksølvforurening i Grønland

Selv om udledningerne af kviksølv globalt er faldende, fortsætter koncentrationerne af kviksølv i dyr og planter i Grønland med at stige. Det viser en ny dansk artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har fundet stærke beviser for, at havstrømme spiller en langt større rolle i transporten af kviksølv til Arktis end tidligere antaget – og måske endda større end den atmosfæriske transport.

"Vi har i mere end 40 år overvåget kviksølv i arktiske dyr. På trods af faldende globale udledninger af kviksølv siden 1970’erne, ser vi ingen tilsvarende fald i koncentrationerne i Arktis – tværtimod," siger en af forskningsartiklens forfattere, professor Rune Dietz fra Aarhus Universitet.

Mens kviksølv i atmosfæren har en opholdstid på cirka ét år, kan det forblive i havet i over 300 år. Det betyder, at effekten af, at vi i dag har sænket udledningerne af kviksølv fra blandt andet minedrift og afbrænding af kul, kan tage århundreder at slå igennem i Arktis.

Kviksølvets fingeraftryk
Ved at analysere kviksølv-isotoper i vævsprøver fra isbjørne, sæler, fisk og tørv indsamlet over mange år i Grønland, har forskerne identificeret markante regionale forskelle i isotopsammensætningen. Disse forskelle stemmer overens med påvirkningen fra forskellige havstrømme – et klart tegn på, at kviksølv transporteres via havet.

”I studiet har vi analyseret over 700 miljøprøver fra Grønlandske isbjørne, sæler, fisk og tørv indsamlet over de seneste 40 år. Fordelingen af de seks hyppigst forekommende kviksølv-isotoper kan bruges som et slags fingeraftryk, der kan give information om kilder, transportveje og processer i kviksølvkredsløbet”, siger seniorforsker Jens Søndergaard fra Aarhus Universitet

”Vi kan se signifikante regionale forskelle i kviksølv-isotop signaturer i både tørv og væv fra ulke og ringsæler for Grønland. Disse regionale forskelle kan ikke umiddelbart forklares ved forskellige kilder til atmosfærisk langtransport, men er derimod sammenfaldende med havstrømmene,” forklarer Jens Søndergaard.

Således er det centrale Vestgrønland ifølge forskernes artikel påvirket af indstrømning fra Atlanterhavet via Irmingerstrømmen, mens de øvrige undersøgte lokaliteter er domineret af havstrømme fra det Arktiske Ocean.

Vigtig viden for FN-kamp mod kviksølvforurening
Kviksølv er en potent nervegift, og i Arktis er koncentrationerne i toprovdyr som isbjørne og tandhvaler i dag op til 20-30 gange højere end før industrialiseringen.

Det udgør en alvorlig sundhedsrisiko – ikke kun for dyrene, men også for den arktiske befolkning, som i høj grad lever af havpattedyr.

”Kviksølv påvirker immunforsvar, forplantning og måske også sanserne hos dyr – hvilket kan få alvorlige konsekvenser for deres overlevelse,” siger professor Christian Sonne fra Aarhus Universitet.

Den nye viden om potentielt hundredvis af års forsinkelse af kviksølvforurening i Arktis har stor betydning for den internationale regulering af kviksølv under FN’s Minamata-konvention.

Minamata-konventionen er et FN-organ, som skal holde øje med den globale kviksølvforurening, opkaldt efter er kviksølvkatastrofe i midten af 1900-tallet, hvor forurening af kviksølv i den japanske by Minamata gjorde tusindvis af mennesker syge. (link).

Fald i atmosfæriske udledninger har endnu ikke hjulpet
Konventionen får med det danske studie en mulig forklaring på, hvorfor der trods de senere årtiers faldende kviksølvudledninger fortsat findes høje niveauer af kviksølv i dyr og planter bl.a. i Arktis.

"Transporten af kviksølv fra nutidens store kilder – som Kina – til Grønland via havet kan tage op mod 150 år. Det forklarer, hvorfor vi ikke ser et fald i koncentrationerne i arktiske dyr, selvom de atmosfæriske udledninger og disse målinger i Arktis er faldet," siger Rune Dietz

Studiet viser også en signifikant ændring i kviksølv-isotoperne over de seneste 40 år, som tyder på et større optag af menneskeskabte kviksølv-udledninger og/eller en ændring i miljøprocesser som følge af klimaændringer.

Resultaterne bidrager ifølge forskerne til en dybere forståelse af kviksølvkredsløbet og understreger behovet for at inkludere havstrømme i fremtidige modeller og reguleringer i kampen mod en af de mest vedvarende og farlige miljøgifte i Arktis.

Forskergruppen bag artiklen fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet arbejder nu videre med kviksølvisotoper fra hele Arktis i et projekt ”GreenPath” finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom Kviksølvisotoperne også indgår i andre igangværende projekter så som WhaleAdapt (New Frontiers in Research Fund – International) og ArcSolutions (EU projekt).

Artikel:
Søndergaard, J., Elberling, B., Sonne, S., Larsen, M.M., Dietz, R., 2025. Stable isotopes unveil ocean transported legacy mercury into Arctic food webs. Nature Communications.

Link til artikel: https://doi.org/10.1038/s41467-025-60356-6

Kontaktpersoner:
Seniorforsker Jens Søndergaard og Professor Rune Dietz, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, mail: js@ecos.au.dk og rdi@ecos.au.dk; Telefon: 23227103 og 21254035.