Gylle, græs og grønne løsninger

På en vindblæst mark i Foulum i Midtjylland har forskere fra Aarhus Universitet fundet en mulig løsning på et af økologisk landbrugs største problemer: mangel på kvælstof. 

"Vi står med en reel udfordring i økologisk landbrug. Der er ikke nok lettilgængelig næring til planterne, og det begrænser udbytterne," siger professor Peter Sørensen fra Institut for Agroøkologi. "Men vores nye forsøg viser, at vi kan gøre noget ved det – og det begynder med gylle og græs." 

Fra biogas til byg 

I et treårigt markforsøg har forskerne testet forskellige former for husdyrgødning og restprodukter fra biogasanlæg på økologisk dyrket vårbyg. De har undersøgt, hvordan man bedst udnytter næringsstofferne fra gylle og kløvergræs, og hvordan man kan forvandle biogasaffald til værdifuld gødning. 

Resultaterne er lovende: Når gylle og kløvergræs bliver omdannet i et biogasanlæg og derefter separeret i en flydende og en fast fraktion, kan den flydende del give næsten lige så meget kvælstof til planterne som traditionel kunstgødning. 

"Vi målte en kvælstofeffektivitet på op til 90 procent i nogle af de flydende fraktioner. Det er virkelig højt – især i et økologisk system," forklarer Peter Sørensen. 

En ny type gødning – med svovl og syre 

Et af de mest lovende resultater kom fra en nyudviklet gødning kaldet LiqNS – en svovl- og kvælstofrig væske, der opstår som biprodukt i rensningen af biogas. 

"Vi brugte den flydende fraktion i et biofilter, hvor bakterier fjerner svovlbrinte fra biogassen. Det skaber en sur væske, der er rig på svovl, som vi så beriger med ammoniak opsamlet ved tørring af fiberfraktion. Resultatet er en tynd gødning, der både er rig på kvælstof og svovl – og som er tilladt i økologisk landbrug," siger Peter Sørensen. 

LiqNS viste sig ikke bare at give høje udbytter – den øgede også proteinindholdet i byggen.  

Ikke alt, der glimrer, er guld 

Men ikke alle restprodukter fra biogasproduktionen er lige nyttige. Den faste, tørrede fiberfraktion – som ellers kunne være en god kilde til fosfor – viste sig at have en negativ effekt på vårbyg. 

"Vi blev overraskede over, at den faktisk reducerede udbyttet. Det skyldes formentlig, at den binder kvælstof under nedbrydning i jorden, så planterne ikke kan optage det, kombineret med at ammoniak tabes ved afdampning under tørringen," forklarer Peter Sørensen. Ved tørring af fiberfraktion bør den afdampede ammoniak opsamles og udnyttes, og samtidigt kan kvælstoftab under lagring og udbringning af fiberfraktion undgås. 

Til gengæld fungerede den tørrede fiber fint i marker med hestebønner, som selv kan fiksere kvælstof fra luften. Her kunne den tørrede fraktion bruges som fosforgødning uden at skade udbyttet. 

Økologisk landbrug kan få mere ud af gødningen 

En anden vigtig opdagelse var, at der ved økologisk dyrkning faktisk var en højere udnyttelse af organisk gødning i forhold til mineralsk kvælstofgødning end ved konventionel dyrkning. 

"Det skyldes sandsynligvis, at den mineralske gødning blev udbragt på jordens overflade, mens den organiske gødning blev nedfældet i jorden. I det økologiske system blev mere af gødningen, der var udbragt på jordoverfladen, optaget af ukrudt, og derfor dårligere udnyttet af afgrøden," siger Peter Sørensen, der forklarer at: ”Kunstgødning ikke er tilladt på økologiske bedrifter, men blev anvendt som en reference i forsøgene. Resultaterne er alligevel relevante på økologiske jordbrug, idet det viser, at en nedfældning af organisk gødning, modsat overfladeudbringning, især er vigtig på økologiske bedrifter. Det betyder nemlig mindre kvælstof til ukrudtet og mere til afgrøden.” 

De samme forsøg viste også, at der kan opnås endnu bedre udnyttelse af organisk flydende gødning i vårsæd, hvis den nedfældes efter pløjning, og dermed ikke bliver vendt rundt i jorden og blandet med jorden efter at den er nedfældet. 

En grøn fremtid for gylle og græs? 

Forskerne håber, at deres resultater kan være med til at bane vejen for mere bæredygtig og effektiv gødning i økologisk landbrug – og måske også i det konventionelle. 

"Vi har vist, at vi kan udnytte restprodukter fra husdyr og biogas bedre, end vi gør i dag. Det er godt for planterne, godt for klimaet og godt for landmandens økonomi," siger Peter Sørensen. 

Men han understreger, at der stadig er behov for mere forskning – især i, hvordan man bedst håndterer og anvender de forskellige gødningsfraktioner i praksis. 

Mere information 

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi og Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet 

Finansiering: Studiet var en del af Climoptic-projektet under Organic RDD4-programmet, koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologiske Fødevaresystemer (ICROFS). Projektet modtog tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

Interessekonflikt: Ingen 

Læs mere: Publikationen ”Utilization of cattle slurry, biogas digestates and separated digestates by injection to organically managed spring barley” er udgivet i tidsskriftet European Journal of Agronomy. Den er skrevet af Marie Reimer, Henrik B. Møller og Peter Sørensen.