Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag
7.6.2025 06:00:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.

45.000 personer deltager, når Royal Run endnu en gang løber af stablen 2. pinsedag i København og på Frederiksberg.
Ruten gennem Indre By, Vesterbro og Frederiksberg spærres i den forbindelse for trafik mellem kl. 7.00-23.00, og arrangørerne håber på, at beboere langs ruten vil gribe muligheden for at tage del i festen i gaderne.
”Noget af det, byen er kendt for i løbekredse, er den store opbakning og gode stemning på ruten, og det håber vi også, at vi vil se til Royal Run. Vi kommer til at levere en masse underholdning både i start-/målområdet, på Ofelia Plads og på ruten, og det bliver derfor festligt for både deltagere og tilskuere at være i gaderne,” siger eventchef hos Sparta Atletik & Løb, Lars Nissen.
Eventchefen henviser til at lade bilen stå og bevæge sig af sted til fods og med offentlig transport. Det er muligt at købe en særlig eventbillet, der giver fri adgang til offentlig transport i 12 timer i hovedstadsområdet på løbsdagen.
Læs mere om eventbilletten på Royal Runs hjemmeside, hvor du også kan se trafikinfo, kørselsveje og muligheder for krydsning på kortet og via linket her: https://royalrun.dk/vaertsbyer/kbhfrb/
Trafikinfo ifm. Royal Run mandag den 9. juni
- Gaderne på ruten til Royal Run lukkes 2. pinsedag gradvist for trafik mellem kl. 7.00 og 16.30 og genåbnes senest kl. 23.00.
- Først på dagen afspærres i Indre By omkring bl.a. Amalienborg, Toldbodgade, Holbergsgade, Kongens Nytorv samt H.C. Andersens Boulevard.
- Fra kl. 16.30 afspærres til 10 km-ruten, som også involverer bl.a. Gl. Kongevej, Allégade, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade.
- Start-/målområdet (Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Bredgade og dele af Kongens Nytorv og Toldbodgade) spærres fra kl. 06.00
- One mile-ruten er spærret fra kl. 07.00 til kl. 23.00
- 5 km-ruten er spærret fra kl. 11.00 til kl. 23.00. Knippelsbro er lukket i samme tidsrum.
- 10 km-ruten er spærret fra kl. 16.30 til kl. 23.00
Krydsning af ruten
Gående og cyklister kan krydse ruten, når der ikke kommer løbere.
Bilister kan krydse ruten via udvalgte krydsningspunkter, som dog er helt lukket i specifikke tidsrum, hvor der er flest løbere på ruten.
Se info om krydsningspunkter og kørselsveje på kortet eller under 'Trafikinfo' på linket her: https://royalrun.dk/vaertsbyer/kbhfrb/
Parkeringsforbud
På flere strækninger er der forbud mod standsning og parkering, så hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning.
Om Royal Run '25
- Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag.
- Værtsbyerne i 2025 er København/Frederiksberg, Ribe, Viborg, Horsens, Korsør.
- Igen i år opnår Royal Run deltagerrekord med 97.500 tilmeldte i de fem værtsbyer.
- I København/Frederiksberg er der 45.000 tilmeldte fordelt på tre distancer: 10 km, 5 km og One mile.
- Sparta Atletik & Løb er teknisk operatør på Royal Run i København/Frederiksberg.
- Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, som Danmarks Idrætsforbund og DGI står bag. Derudover er Dansk Atletik også medarrangør af Royal Run. TV2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run. TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
Har du trafikale spørgsmål, kan du kontakte trafik.kbhfrb@royalrun.dk eller tlf. 2223 8333.
Nøgleord
Kontakter
Bodil KjærgaardKommunikationschefSparta Atletik & Løb
Tlf:2225 2429bokj@sparta.dkBilleder

Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Copenhagen Marathon becomes part of a new European marathon series25.2.2026 19:45:00 CET | Pressemeddelelse
Eight iconic marathons. One new series. Copenhagen Marathon joins forces with seven other marathons in a new series that takes participants on running experiences across Europe.
Copenhagen Marathon bliver del af ny europæisk maratonserie25.2.2026 19:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte ikoniske maratonløb. Én ny serie. Copenhagen Marathon går sammen med syv andre maratonløb i en ny serie, der sender deltagerne ud på løbeoplevelser på tværs af hele Europa.
World Championships in Copenhagen aim to get Denmark on the run4.2.2026 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
When the World Championships in the half marathon, 5K, and One Mile come to Copenhagen in September, it’s not just about elite athletes and medals. The partners behind the championship are now launching an activation initiative with the ambition of getting more Danes – including vulnerable citizens – out running before, during, and after the World Championships.
VM-løbefest i København skal mærkes i hele Danmark4.2.2026 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Når VM i halvmaraton, 5 km og One Mile kommer til København i september, handler det ikke kun om elite og medaljer. Partnerne bag mesterskabet lancerer nu en aktiveringsindsats, med ambition om at få flere danskere – heriblandt udsatte borgere – ud at løbe både før, under og efter VM
Københavns løbefester får et markant løft: Zalando bliver hovedpartner4.2.2026 09:04:00 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale vil udvikle byens store løbeevents til endnu større folkefester. Zalando træder ind som hovedpartner for Sparta Atletik & Løbs største løb med en klar ambition om at hylde den unikke glæde og det stærke fællesskab, der opstår, når en hel by bevæger sig sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum