Debutroman af Erik Claudi16.10.2024 10:24:04 CEST | Trykværket | Pressemeddelelse
Øen er en fortælling om de mange forskellige virkeligheder, vi hver især lever i på grund af fordomme, postnumre, landekoder og forskelligt udseende. Men den tager os også med ind over tærsklen til de nye eksistenser, som moderne teknologi, kunstig intelligens og kvanteteoretisk kaos er ved at indrette til os. Øen handler om den magt og kontrol, som styrer vores liv. Dit og mit. Uanset om vi lever i et totalitært regime eller i en af klodens mange variationer af demokrati. Den magt som nogen har, og som de kun kan være sikre på at beholde, hvis de hele tiden har den førende teknologi. Men magten er selv ufri. For selvom teknikken har været et værdifuldt stillads i menneskehedens udvikling, så har den et væsen. Og det væsen vil fremad. Kun fremad. Derfor er magten tvunget til at deponere sin fremtid i teknologiens blinde bersærkergang.