Djøf indgår forlig for fyret højgravid – Ligestillingsministeriet skulle aldrig have fyret hende
Djøf indgår et forlig med Miljø- og Ligestillingsministeriet om godtgørelse til højgravid solomor, der blev fyret i strid med ligebehandlingsloven.

Frederikke Marie Pflug blev i september 2025 fyret fra sin stilling som jurist i Miljø- og Ligestillingsministeriet som et led i en større fyringsrunde en uge før sit planlagte kejsersnit
"Frederikke skulle aldrig have været fyret. Ingen kvinder skal fyres, fordi de er gravide. Denne sag var efter vores vurdering en grov overtrædelse af ligebehandlingsloven – og det er også bemærkelsesværdigt, at Ligestillingsministeriet ikke har bedre orden i penalhuset," siger Kia Philip Dollerschell, chef for juridisk afdeling i Djøf.
Efter forgæves forsøg på at forhandle en løsning på plads, meddelte Djøf ministeriet, at fagforeningen ville indbringe sagen for retten. Det fik skred i forligsforhandlingerne – og fik miljø - og ligestillingsminister Magnus Heunicke til at kræve en redegørelse fra ministeriet.
Djøf har nu på vegne af Frederikke indgået et forlig med ministeriet om at udbetale otte måneders løn i stedet for de tre måneder, hun fik tilbudt.
"Det er en klar indrømmelse fra ministeriet af, at fyringen ikke var i orden. Derfor er forliget tilfredsstillende, selvom det er på en meget, meget trist baggrund. Det er en vanskelig situation at stå i for Frederikke. Hun kan ikke bare gå ud og finde et nyt arbejde, når hun lige har født. Det kan få store økonomiske konsekvenser for hende, som først er indhentet om flere år," siger juridisk chef i Djøf Kia Philip Dollerschell
Gravide er omfattet af et særligt beskyttelsesværn mod afskedigelse også ved større afskedigelser, forklarer Kia Philip Dollerschell:
"Det undrer mig meget, at vi ser sådan en sag fra et ministerium, der har ligestilling som ansvarsområde. Da ministeriet satte et kryds ud for Frederikkes navn, burde en klokke have ringet – højt. I en større sparerunde er der - som udgangspunkt - frit valg for arbejdsgiveren til at vælge, hvilken medarbejder man bedst kan undvære. Men det gælder altså ikke i forhold til de gravide og barslende."
Djøf oplever i øjeblikket større fyringsrunder – både i det offentlige og det private. Djøf er i hvert tilfælde klar med juridisk bistand og rådgivning til at komme videre i nyt job.
Kontakt Kia Philip Dollerschell, chef for juridisk afdeling i Djøf, kdo@djoef.dk, tlf. 29 88 55 19
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf og Videnscenter om handicap etablerer nyt netværk for nyuddannede akademikere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser24.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overgangen fra studieliv til arbejdsliv kan være svær – og særligt for studerende og nyuddannede med en funktionsnedsættelse. Derfor går Djøf nu sammen med Videnscenter om handicap om at etablere et nyt netværk, der skal give støtte, fællesskab og redskaber til unge akademikere på vej ind på arbejdsmarkedet.
Djøf: Løn og fleksibilitet i fokus ved OK2615.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løn, rammer og vilkår for både medarbejdere og chefer i den offentlige sektor skal forhandles ved de forestående forhandlinger om overenskomsterne på det offentlige arbejdsmarked.
Medarbejdere med fleksibilitet er mindre stressede3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Medarbejdere med høj fleksibilitet i jobbet har et arbejdsliv med bedre balance og mindre stress. Det viser Djøfs nye stressundersøgelse.
Djøfs lederpanel: Unge drømmer om at blive ledere – men på nye vilkår18.11.2025 15:33:05 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at blive leder er stabil, men rammerne for jobbet er kommet langt mere til diskussion end tidligere. Det viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel
Ikke mere løn i år til kvinder12.11.2025 11:09:12 CET | Pressemeddelelse
I dag er det Kvindernes sidste arbejdsdag i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum