Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Et dagtilbud har brug for de bedst mulige rammebetingelser for at udvikle en høj kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer. Det viser en længe ventet national undersøgelse fra EVA og VIVE, der blev offentliggjort den 23. maj. Den belyser kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer og rammer i de kommunale daginstitutioner for 3-5-årige børn. Et område, der i Lolland Kommune i forvejen er et stort fokus på:
”I Lolland Kommune har vi valgt at sætte baren højt. Vores børn skal have en god start i livet, og vores mange dygtige medarbejdere skal have gode vilkår for at levere en høj faglig kvalitet. Derfor har vi i Børne- og Skoleudvalget længe arbejdet på at sikre gode rammer og vilkår, og alene i de seneste måneder har vi truffet en række beslutninger, der hver på sin vis bidrager til at styrke den samlede kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer”, forklarer Thomas Østergaard, der er formand for Børne- og Skoleudvalget.
Uddannet personale og ekstra støtte
Et af de nye tiltag er en ny tildelingsmodel, som Børne- og Skoleudvalget har vedtaget onsdag den 4. juni. Den skal sikre, at man kan fastholde en meget høj andel af pædagogisk uddannet personale i kommunens dagtilbud – med 75% pædagoger og 25% pædagogiske assistenter. Det skal - sammen med øgede normeringer - bidrage til et kvalitetsløft.
Desuden besluttede Børne- og Skoleudvalget i april en ny støttestruktur, som sigter mod at skabe de bedste forudsætninger for, at flest mulige børn kan forblive i det almene fællesskab.
Thomas Østergaard fortæller:
”Når børn segregeres, er vejen tilbage til almenområdet lang, og det er derfor vigtigt at sikre, at det ikke sker allerede i 0-6-års alderen. Med vores nye indsats ændrer vi støtteressourcerne, så der samlet tildeles, hvad der svarer til 9 ekstra årsværk til vores institutioner”.
Ekstra ressourcer til sundt frokostmåltid og gæstehuse i dagplejen
I mange af kommunes daginstitutioner har forældrene valgt at gøre brug af tilbuddet om et sundt frokostmåltid. For at den praktiske opgave med frokostordningen ikke skal tage ressourcer fra den pædagogiske opgave, har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at alle daginstitutioner, der har et sundt frokostmåltid, også får et særskilt budget til ordningen.
Der er fortsat mange børn i alderen fra 0 til 3 år i Lolland Kommune. Derfor har Børne- og Skoleudvalget desuden valgt at prioritere midler til drift af gæstehuse og såkaldt stordagpleje. Stordagpleje er et tilbud, hvor man samler 8 børn i kommunale rammer, der minder om den almindelige dagpleje i eget hjem, men med uddannet pædagogisk personale. Tilbuddet er lidt dyrere i drift end den almindelige dagpleje i eget hjem – en ekstra indsats, Børne- og Skoleudvalget har valgt at prioritere midler til;
”Vi er i udvalget glade for, at vi med de seneste beslutninger og prioriteringer har valgt at give vores institutioner og dygtige medarbejdere nogle bedre rammebetingelser. Det kan på sigt blive afgørende for, at vi kan tilbyde forældre og børn et dagtilbud i høj kvalitet. Særligt er jeg tilfreds med, at vi har fået sat fokus på en god forebyggende indsats for kommunens mindste børn, der samtidig forhåbentlig kan være med til at styrke overgangen mellem kommunens daginstitutioner og vores folkeskoler”, afslutter Thomas Østergaard.
For mere information:
Der er mere info om de fire tiltag i udvalgets dagsordener og referater:
- For info om den nye tildelingsmetode, herunder info om både andelen af uddannet pædagogisk personale og de ekstra midler til et sundt frokostmåltid: Se referat fra Børne- og Skoleudvalgets møde den 4. juni 2025: Børne- og Skoleudvalget - Rødby Skole, lokale 7
- For info om den nye støttestruktur: Se referat fra Børne- og Skoleudvalgets møde den 10. april 2025: Børne- og Skoleudvalget - Rådhuset, Mødelokale Domkirken - 129
- For info om gæstehuse og stordagpleje: Se referat fra Børne- og Skoleudvalgets møde den 28. september 2023: Børne- og Skoleudvalget - Familiens Hus, Anemonevej 4, Nakskov
Nøgleord
Kontakter
Thomas ØstergaardFormand for Børne- og SkoleudvalgetLolland Kommune
Tlf:41 42 21 28Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum