Torvet i Grindsted bygges om
Arbejdet med at omdanne Torvet i Grindsted er i fuld gang. Hen over sommeren testes en midlertidig indretning med plads til mere liv og aktivitet.

Gravemaskinerne har allerede været i gang. Springvandet er fjernet og de forskellige niveauinddelinger er jævnet ud. Det skal skabe plads til en helt ny indretning af Torvet i Grindsted, som påbegyndes i den kommende uge.
Hen over sommeren testes nogle midlertidige ruminddelinger og tiltag af, der blandet andet tager afsæt i fleksible møbler og beplantning. Det skal skabe plads til hverdagslivet, hvor Torvet skal indbyde til, at man kan sætte sig og få et hvil, men også rumme arrangementer med større publikum.
Erfaringerne fra de midlertidige løsninger skal danne grundlag for en proces mod en mere permanent indretning af Torvet.
”Vores ambition er at skabe en levende og aktiv bymidte for Grindsteds borgere, og her starter vi på Torvet, som jo er byens hjerte. Grindsted er en stærk by med engagerede borgere, og vi har fra politisk side oplevet en stor vilje og interesse i processen fra både borgere og handelsliv, som har bidraget med ønsker og ideer. Det har vi lyttet til, og det står klart, at der er brug for at starte på en frisk for at kunne udnytte Torvets potentiale som samlingspunkt,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget i Billund Kommune.
Udover forsøg med midlertidige byrum, gentager Billund Kommune i samarbejde med Grindsted Handel også de seneste års succes med sommergågade. I den forbindelse ensrettes Borgergade-Vestergade, og Nørregade afspærres for biltrafik. Der etableres beplantning og forskellige møbler, ligesom bymidten vil danne rammen om en række sommeraktiviteter.
Omdannelsen af Torvet i Grindsted er en af i alt 7 indsatser i et projekt om udvikling af Grindsted Bymidte. Projektet udspringer af forsøgsordningen Frie Bymidter under Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Her er Grindsted udvalgt til at deltage som en af i alt 14 byer i hele Danmark.
De syv indsatser er udvalgt på baggrund af dialog, ønsker og input fra byens borgere, lokale aktører og politikere. De øvrige indsatser er:
- Centralt samlingspunkt for byens borgere
- Kreative værksteder for alle
- Omdannelse af bymidtens to centrale torve (Torvet & Birketorvet)
- Skoletandpleje
- Bevaring og udvikling af kulturarv (pulje)
- Bykontor (mødelokaler)
- Formidling af forurening og grøn omstilling.
Fakta
- Projektet med omdannelsen af det centrale torv finansieres dels af midler fra forsøgsordningen Frie Bymidter og dels af midler fra Helhedsplan for Grindsted 2025.
- Rådgiver på projektet er Juul Frost Arkitekter.
- Vil du holde dig løbende opdateret om projektet og seneste nyt, kan du følge med på www.billund.dk/grindstedbymidte
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum