Turisterne bruger penge som aldrig før i Billund
Nye foreløbige tal fra VisitDenmark viser, at turismen i Billund omsatte for 2,97 mia. sidste år. Det er ny rekord. I den tid VisitDenmark har lavet prognoser for omsætningen fra turisterne, har den aldrig været højere.

Flere gange er det slået fast, at turismen har stor betydning for Billund Kommune, og nyheden om omsætningsrekorden vækker begejstring hos borgmester Stephanie Storbank.
”Turisterne bruger flere penge end nogensinde før, mens de opholder sig i Billund. Det er rigtig positivt, fordi det sikrer vækst og arbejdspladser. Takket være vores stærke erhvervsliv har vi som hjemsted for Børnenes Hovedstad utrolig meget at byde på. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi hver eneste dag byder så mange turister velkommen,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
En tidligere analyse fra Destination Trekantområdet og VisitDenmark peger på, at hele 86 procent af kommunens borgere er positivt stemt overfor turismens betydning for lokalområdet. Det er en langt større opbakning, end man ser andre steder i landet.
Derudover bliver turisme og stærke oplevelser fremhævet i kommunens byprofiler som noget, der kendetegner kommunen på tværs. Billund indtog da også en 2. plads på Booking.com's liste over danske byer, der giver det bedste førstehåndsindtryk for rejsende – kun overgået af København. Og samtidig associerer 78% af borgerne kommunen med turismeudvikling ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har lavet for Billund Kommune.
På Christiansborg er den nye omsætningsrekord også blevet bemærket.
”2024 har været et virkelig godt år for dansk turisme – og i Billund har man i den grad været med til at trække læsset med en ny omsætningsrekord. Det er resultatet af hårdt arbejde og et stærkt samarbejde på tværs af aktører. Turismen blomstrer, når kommune, erhvervsliv, destinationsselskab og borgere løfter i flok, og i Billund vidner rekorden om, at man lykkes. Det fortjener stor ros,” udtaler minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.
Erhvervslivet i Billund Kommune er kendetegnet ved en række fyrtårne inden for især turismeområdet, og virksomhederne har en vital betydning for kommunen. Samtidig har Destination Trekantområdet til opgave at styrke markedsføringen af Billund Kommunes turistattraktioner og relaterede turismeerhverv.
"I Destination Trekantområdet – som dækker Kolding, Vejle, Fredericia og Billund – ved vi, at Billund er et af mange stærke kort, både i den nationale og internationale markedsføring og i fortællingen om Danmark som oplevelsesdestination. Den internationale tiltrækningskraft, Billund har, skaber momentum, som smitter positivt af på hele trekantområdet. Der er ingen tvivl om, at Billund i dag står som et markant fyrtårn for danske turisme – både herhjemme og internationalt – og at borgernes stærke opbakning til det arbejde, der ligger bag, er noget, vi sætter stor pris på," siger Martin Perregaard-Bitsch, direktør i Destination Trekantområdet.
Fakta
- Turismeomsætningen i Billund var i 2024 på 2,97 mia. kr. Det er ny rekord. I 2023 var turismeomsætningen i Billund 2,77 mia. kr.
- På landsplan var turismeomsætningen i 2024 på 168 mia. kr. I 2023 var den på 162 mia.
- Turismeomsætning dækker over danske og udenlandske turister (inkl. forretningsrejsendes) direkte omsætning ved køb af varer og tjenesteydelser i Danmark. Det kan f.eks. være indkøb af dagligvarer, restaurantbesøg og oplevelser.
- Tallene og prognosen er udarbejdet af VisitDenmark, der hvert år udgiver rapporten ”Turismens økonomiske betydning”. Læs mere.
- 2024 blev også kommunens bedste turismeår nogensinde målt på antal overnatninger. Tal fra VisitDenmark viser nemlig en stigning i antal overnatninger på over 4 pct. sammenlignet med 2023. Læs mere om overnatningsrekorden.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Join the fair and explore your municipality in an afternoon21.5.2025 13:21:00 CEST | Pressemeddelelse
Are you curious about what’s happening in your municipality and what projects are in the pipeline? Then don’t forget to sign up and drop by when MAGION is transformed into a miniature version of Billund Municipality on June 24th from 16:00 to 18:30. The fair functions as an open house, so you can arrive whenever it suits you. Feel free to bring your children or grandchildren along, as there will be kid-friendly activities available.
Tag med på messe og kom din kommune rundt på en eftermiddag21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der rører sig i din kommune, og hvad der er i støbeskeen af projekter rundt omkring? Så husk at tilmelde dig og kigge forbi, når MAGION den 24. juni kl. 16.00-18.30 bliver forvandlet til en miniudgave af Billund Kommune. Messen fungerer som et åbent hus, så du møder bare op, når det passer dig. Og tag gerne dine børn/børnebørn med, da der vil være aktiviteter i børnehøjde.
51 nye byggegrunde til salg i Billund20.5.2025 13:35:30 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der igen byggegrunde til salg i Billund. Byen er i rivende udvikling, og efterspørgslen efter byggegrunde er så stor, at Billund Kommune sidste år løb tør for byggegrunde i byen. Men kommunalbestyrelsen har sat skub i byggemodningen af næste etape, og nu er 51 nye byggegrunde netop sat til salg i Billund Syd.
Hvem skal vinde Den sociale virksomhedspris 2025?20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år uddeler Billund Kommune Den sociale virksomhedspris til en virksomhed, som gør en særlig indsats for, at ledige eller udsatte borgere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og nu kan du senest den 20. juni 2025 indstille den virksomhed i Billund Kommune, der efter din mening fortjener anerkendelse for deres sociale ansvar.
Ny leder af Billund Idrætscenter14.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christina Schilling tiltræder den 1. juni som leder af Billund Idrætscenter. Hun har flere års erfaring som leder i MadsbyParken i Fredericia, hvor hun både har haft ansvar for den daglige drift og for den strategiske udvikling, mens hun havde personaleansvar for 60-80 ansatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum