Programmet for årets SommerSjov er klar
Der venter børn og unge i Billund Kommune en masse spændende oplevelser, når de går på sommerferie d. 27. juni. Årets SommerSjov-program er nemlig fyldt med sjove og lærerige aktiviteter hen over sommeren.

Med under en måned til skolernes sommerferie er årets SommerSjov-program nu ude, og børn og unge kan igen i år se frem til et program fyldt med aktiviteter.
Årets program løber fra uge 26 og helt frem til uge 32, og der er masser af aktiviteter at vælge imellem – som fx gokart, outdoorfitness, DBU fodboldskole, folkedans, kuffertcirkus, familie-petanque, natureventyr og meget mere.
”Jeg synes, at det er fantastisk, at så mange foreninger, institutioner og aktører igen i år har meldt aktiviteter ind til SommerSjov. Programmet er fyldt med forskellige tilbud, som børn og unge har mulighed for at deltage i, og jeg synes, der er en fin fordeling af aktiviteter, så der er oplevelser fordelt ud over hele sommerferien,” siger Rasmus Kaufmann, Områdechef for Kultur, Fritid og Branding i Billund Kommune.
Sommersjov er sjove og lærerige aktiviteter i skole sommerferien målrettet aldersgruppen 0.-10. klasse. De fleste aktiviteter er gratis, men enkelte kræver tilmelding og/eller en mindre betaling.
Fakta:
- Der uddeles en folder rundt på alle kommunens skoler med aktiviteterne inden sommerferien.
- Programmet kan ses på billund.dk/sommersjov
- Vær OBS på at nogle aktiviteter kører efter først-til-mølle-princippet.
- Hvis man allerede nu har en idé til en aktivitet til næste års ”SommerSjov” er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid.
Kontakter
Anne Maarbjerg RasmussenKommunikationskonsulent
Tlf:20 42 84 85ammr@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum