Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
Rikke Jensen har de sidste år varetaget det tekniske område, hvor hun både har haft ansvaret for myndighedsarbejdet i Teknik og Miljømyndigheden og den daglige drift af kommunens ejendomme, havne og færger mv.
”Jeg har været leder i det offentlige i 15 år og brugt rigtig mange timer og rigtig mange tanker på arbejdet. Nu er jeg et sted i livet, hvor jeg har lyst til at prøve noget helt andet, og hvor jeg har fået mulighed for at skifte spor. Der skal være mere plads i mit liv til at være sammen med min familie og til at dyrke mine passioner, og der er bare ikke den samme tid til heste, have og madlavning, når man har et toplederjob,” siger direktør Rikke Jensen.
Der sker mange forandringer i en kommune på otte år, og Rikke Jensen har været involveret i de fleste. Blandt de store og vigtige indsatser kan nævnes udarbejdelse og implementering af en ny skolestruktur, nye og mere systematiske måder at understøtte det politiske arbejde i fagudvalgene og senest en omstrukturering af det tekniske område med etablering af sektor for Ejendomme og Faciliteter. Her samles driften af kommunens bygninger, grønne arealer, veje, havne og færger for første gang i én enhed.
”Jeg vil gerne takke Rikke Jensen for den store indsats, som hun har leveret de sidste otte år,” siger kommunaldirektør Thomas Knudsen. ”Da hun startede som direktør var det et frisk pust til organisationen. Jeg har sat stor pris på hendes dygtighed, men også på hendes måde at gøre tingene på. Hun har insisteret på inddragelse, på opfølgning og på, at der også blev talt om de ting, der var svære.”
Rikke Jensens afgang betyder, at der bliver behov for at se på direktionens interne opgavefordeling. I første omgang overtager direktør Jesper Ulrik Jørgensen ansvaret for Kultur og Fritidsområdet, mens kommunaldirektør Thomas Knudsen får ansvaret for Ejendomme og Faciliteter samt Teknik- og Miljømyndigheden. Direktionen vil anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget, at stillingen bliver slået op efter sommerferien.
”Da jeg blev ansat i Lolland Kommune, var det en mulighed for at realisere en drøm om at prøve at have direktøransvar. Det har jeg nydt, og jeg har gennem min tid i Lolland Kommune lært en fantastisk organisation og en masse spændende mennesker at kende. Nu har jeg fået mulighed for at prøve en helt anden drøm af, og det ser jeg lige så meget frem til. Der er bare nogle drømme, som man skal udleve, mens man har fysikken til det. Jeg drømmer fx om at arbejde som rideguide på Island. Det skal man ikke vente med at gøre, til man er 80,” slutter Rikke Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Rikke JensenDirektør
Tlf:24 91 40 70rije@lolland.dkThomas KnudsenKommunaldirektør, Lolland Kommune
Tlf:24 67 26 88Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
Tomme bilsæder kan nu blive en del af den kollektive transport1.9.2025 09:37:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Lolland Kommune en ny, fordelagtig mulighed for at dele køreturen. Lolland Kommune har indgået et samarbejde med samkørselstjenesten nabogo, som gør det muligt at udnytte de tomme sæder i biler, der allerede kører på vejene. Som passager kan du køre med til en lavere pris, fordi kommunen giver tilskud til turen, og dermed bliver samkørsel et attraktivt supplement til den kollektive transport for både pendlere, unge under uddannelse og andre med behov for transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum