Festugesmadder: Søren Østergaard bliver en del af Aarhus Festuges International Natcabaret
11.6.2025 07:31:37 CEST | Aarhus Festuge | Pressemeddelelse
Aarhus Festuges traditionsrige Natcabaret kan til årets forestilling præsentere den tidligere Zirkus Nemo-direktør i front for et internationalt hold af artister og entertainere i verdensklasse.

I 1997 kunne man for første gang opleve International Natcabaret under Aarhus Festuge med magi og artisteri fra hele verden. Siden starten har især et navn stået højt på ønskelisten over artister på scenen: Søren Østergaard.
Et særligt ønske, der har ladet vente på sig. Indtil nu.
For i anledning af Festugens 60-års jubilæum er det en stor ære at præsentere skuespilleren og entertaineren Søren Østergaard fra det landskendte Zirkus Nemo til at medvirke i årets Internationale Natcabaret.
"Jeg har siden min start hos Aarhus Festuge for efterhånden mange år siden drømt om at få Søren Østergaard med. Så det er simpelthen fantastisk og noget af et drømmehold at have både Søren Østergaard og nogle af verdens bedste artister med i samme forestilling”, siger Henrik Mortensen, Festugens kunstneriske konsulent og producent på International Natcabaret.
”Jeg glæder mig bare helt vild til arbejde sammen med alle de her fantastiske verdensartister”, udtaler Søren Østergaard.
Artisteri i verdensklasse
Årets Natcabaret har undertitlen 'A Show for the Ages' med reference til Festugens 60-års jubilæumstema 'Aarhus Festuge – Ingen alder'.
Men titlen rummer også en klar forventning: Scenen i Hermans i Tivoli Friheden bliver rammen om et uforglemmeligt show fyldt med magi, humor og artisteri i absolut topklasse.
Her kan publikum glæde sig til at opleve Søren Østergaard optræde med ikoniske figurer som Smadremanden og Bager Jørgen sammen med et hold af verdensklasseartister.
Årets lineup tæller blandt andre:
- Den finske magiker Marko Karvo, der har vundet nogle af de største priser inden for magi
- Duo YingLing fra Kina, som er kendt for deres prisvindende akrobatik
- De canadiske springartister Maxim Laurin og Guillaume Larouche – sidstnævnte indehaver af verdensrekorden i baglæns saltomortaler
Billetsalg til International Natcabaret 2025 starter torsdag kl. 10 via www.unitedtickets.dk.
Om International Natcabaret
- 'International Natcabaret - A Show for the Ages' kan opleves i dagene d. 29 august-d. 6 september i Hermanns, Tivoli Friheden. Læs mere om forestillingen: https://www.aarhusfestuge.dk/nyheder/international-natcabaret-2025/
- Billetsalg starter torsdag kl. 10 via www.unitedtickets.dk
- Årets International Natcabaret består af:
- Domitil Aillot, Frankrig
- Duo YingLing, Kina
- Marko Karvo, Finland
- Maxim Laurin og Guillaume Larouche, Canada
- Søren Østergaard, Danmark
- Krisztina Vellai fra Ungarn - Under Natcabareten spiller Marc Thierrys trio, som udover Marc Thierry selv består af Jesper Daus og Jesper Gruschy.
-
Publikum kan tilkøbe en tre- eller fireretters gourmetmiddag, serveret af den anerkendte Restaurant Terrassen i Hermans.
For presseakkreditering kontakt:Lau Lehrmann, presseansvarlig, Aarhus Festuge – lau@aarhusfestuge.dk
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannPresse- og kommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder







Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Aarhus Festuge begynder med musik, fylder byen med liv og slutter under stjernerne25.8.2026 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 28. august begynder Aarhus Festuge. I ti dage bliver byen fyldt med kunst, musik, scenekunst og fællesskaber – fra internationale gadeteaterforestillinger og koncerter til kunstoplevelser under jorden, i parker og på byens pladser. Og når Festugen slutter, slukker Aarhus lyset og tænder for stjernerne.
Få presseakkreditering til Aarhus Festuge20.8.2026 09:29:28 CEST | Presseinvitation
Det er nu muligt at ønske pressebilletter til Aarhus Festuge 2026. Kære presse Årets Festuge står for døren med ti dage fra den 28. august til 6. september, fyldt med fantastisk liv og en masse gratis kulturarrangementer i hele Aarhus. Se årets highlights Enkelte af vores arrangementer kræver imidlertid akkreditering – og vi vil selvfølgelig gerne sikre, at I får mulighed for at dække arrangementerne. Derfor følger her information om anmelderbilletter og fotoakkreditering til Aarhus Festuge 2026.
Hele Aarhus Fejrer – én dag hvor Aarhus midtby bliver til et fælles festområde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september inviterer Aarhus Festuge hele byen med til en dag fyldt med fællesskab og aktiviteter under overskriften Hele Aarhus Fejrer. Midtbyens gader, torve og pladser fyldes med parader og pop up-aktiviteter skabt af lokale foreninger, kulturaktører og ildsjæle.
Aarhus Festuge skruer markant op for gadeteater i 20267.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et ambitiøst program af internationale kompagnier, danske kunstnere og lokale aktører danner Aarhus rammen om alt fra luftakrobatik og nycirkus til publikumsinvolverende forestillinger og overraskende oplevelser i byrummet under Aarhus Festuge 2026.
Aarhus slukker lyset og tænder for stjernerne30.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Internationalt kunstværk samler byen under nattehimlen i Aarhus Festuge 2026 Søndag den 6. september 2026 kulminerer Aarhus Festuge med en spektakulær og poetisk fællesoplevelse, når tusindvis af aarhusianere samles om kunstværket Seeing Stars af den internationalt anerkendte hollandske kunstner Daan Roosegaarde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum