AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmark er bedst i EU til at få ledige i job

Del

I løbet af det seneste år var det i gennemsnit 40,8 procent af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det efterfølgende kvartal, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er bedst i hele EU – for 14. år i træk.

En række EU-flag foran glasbygning i Bruxelles
I 2024 var Danmark bedst i EU til at få ledige i job. 40,8 procent af de ledige i et givent kvartal, kom i job i det efterfølgende kvartal, og det er væsentligt over EU-gennemsnittet på 24,2 procent. Det er 14. år i træk, at Danmark er bedst i EU til at få ledige i job.

ARBEJDSMARKED

 

I Danmark gik det godt med at få arbejdsløse i job i 2024. Faktisk gik bedre end i alle andre EU-lande.

Det viser ny analyse af alle EU-lande fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Eurostat.

40,8 procent af de arbejdsløse ved indgangen til et givent kvartal var i job ved indgangen til det efterfølgende kvartal. Det tilsvarende tal for hele EU var 24,2 procent.

”Med vores arbejdsmarkedsmodel er vi i Danmark rigtig gode til at få ledige i arbejde,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen sammenligner også EU-landene tilbage i tid.

Eurostat har samlet data i de sidste 14 kalenderår og sammenlignet, hvor stor en andel af de ledige der kommer i job på tværs af EU-landene.

Danmark har været bedst i alle 14 år.

”Vi har et arbejdsmarked, der er meget fleksibelt, så der er stor rotation. Virksomhederne kan hyre og fyre relativt nemt, og samtidig hjælper et forholdsvis stærkt sikkerhedsnet og den aktive beskæftigelsesindsats med at holde ledige tæt på arbejdsmarkedet,” siger Frederik Olsen.

Danmark er også bedst til at få langtidsledige i arbejde, viser analysen.

Analysens hovedkonklusioner

  • I 2024 var Danmark bedst i EU til at få ledige i job. 40,8 procent af de ledige i et givent kvartal, kom i job i det efterfølgende kvartal, hvilket er væsentligt over EU-gennemsnittet på 24,2 procent.

  • Det er 14. år i træk, at Danmark er EU-mestre i at få ledige i job.

  • Danmark har også den højeste andel af langtidsledige, der kommer i job.

  • Kombinationen af fleksibilitet, et stærkt sikkerhedsnet og aktiv arbejdsmarkedspolitik er med til at sikre en stor rotation på arbejdsmarkedet.

Læs analysen her

Nøgleord

Kontakter

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye