Historisk mange elever dumper i dansk eller matematik: Se tallet for din kommune
Ikke siden 2012 har så stor en andel af folkeskoleeleverne forladt 9. klasse uden at bestå både i dansk og matematik, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kun i 29 kommuner er andelen faldet det seneste år.

FOLKESKOLEN
Knap 12 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse dumpede enten dansk eller matematik ved afgangsprøverne i skoleåret 2023/24.
Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. Og det er det højeste niveau siden skoleåret 2011/12.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
"Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
”Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen,” siger Emilie Damm Klarskov.
”Der er stor forskel på, hvordan børn af forskellige sociale klasser klarer sig i folkeskolen. Det er særligt børn af arbejdere og børn af forældre uden arbejde, der klarer sig dårligt. Omvendt er der næsten ingen af elitens børn, der ikke består. Med folkeskolen har vi egentligt mulighed for at bryde den sociale arv, men det lykkes i ringe grad,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysen viser, hvor mange elever der ikke har bestået både dansk og matematik. For eksempel indgår en elev, der har bestået dansk og dumpet i matematik, i de knap 12 procent af eleverne. Men mange klarer sig dårligt i begge fag.
Vest- og sydsjællandske kommuner topper listen: Her dumper flest i dansk og/eller matematik
Der var stor forskel på, hvor mange af eleverne i den enkelte kommuner der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2024.
Værst gik det i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod både dansk og matematik. Lolland Kommune er dog blandt de syv kommuner, hvor andelen har forbedret sig mest i løbet af det seneste år. Andelen har forbedret sig mest på Bornholm.
Andelen er også høj i en række sjællandske kommuner som Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund, der har det til fælles, at mere end 20 procent af eleverne ikke bestod.
I Jylland og på Fyn gik det bedre. Selv i de kommuner med den højeste andel – Randers, Hjørring, Vejen, Langeland, Nyborg, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt – var andelen lavere end gennemsnittet på hele Vest- og Sydsjælland.
Andelen af elever, der ikke bestod dansk og matematik, var lavest i Allerød Kommune (3,3 procent). Også i kommunerne Gentofte og Lyngby-Taarbæk var det mindre end 5 procent af eleverne, der ikke bestod dansk og matematik.
”Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer i folkeskolen,” siger Emilie Damm Klarskov.
I 65 kommuner steg andelen af elever, der ikke bestod enten dansk eller matematik, fra skoleåret 2022/23 til skoleåret 2023/24.
I 29 kommuner faldt andelen.
Kommunerne Læsø, Samsø, Fanø og Ærø indgår ikke i analysen af diskretionshensyn.
Analysens hovedkonklusioner
- 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
- Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
- Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
- Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.
Tabel: Se tallene for din kommune
Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.
Kommune |
Andel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24 |
Forskel i forhold til året forinden |
Samlet antal folkeskoleelever i kommunen |
Landsplan |
11,8 pct. |
1,0 procentpoint |
|
Albertslund |
13,2 pct. |
-5,7 procentpoint |
265 elever |
Allerød |
3,3 pct. |
0,1 procentpoint |
305 elever |
Assens |
11,3 pct. |
3,1 procentpoint |
310 elever |
Ballerup |
13,1 pct. |
3,5 procentpoint |
495 elever |
Billund |
10,2 pct. |
0,4 procentpoint |
245 elever |
Bornholm |
13,0 pct. |
-7,9 procentpoint |
230 elever |
Brøndby |
15,3 pct. |
6,6 procentpoint |
295 elever |
Brønderslev |
9,5 pct. |
-0,1 procentpoint |
370 elever |
Dragør |
5,7 pct. |
-0,2 procentpoint |
175 elever |
Egedal |
10,9 pct. |
2,5 procentpoint |
460 elever |
Esbjerg |
14,3 pct. |
1,2 procentpoint |
980 elever |
Favrskov |
7,4 pct. |
-1,4 procentpoint |
540 elever |
Faxe |
12,9 pct. |
-4,7 procentpoint |
310 elever |
Fredensborg |
10,0 pct. |
2,0 procentpoint |
350 elever |
Fredericia |
17,6 pct. |
-1,0 procentpoint |
425 elever |
Frederiksberg |
7,6 pct. |
-0,7 procentpoint |
660 elever |
Frederikshavn |
12,4 pct. |
1,6 procentpoint |
445 elever |
Frederikssund |
14,1 pct. |
-1,5 procentpoint |
425 elever |
Furesø |
8,6 pct. |
0,1 procentpoint |
405 elever |
Faaborg-Midtfyn |
14,7 pct. |
3,1 procentpoint |
375 elever |
Gentofte |
4,6 pct. |
2,4 procentpoint |
655 elever |
Gladsaxe |
7,9 pct. |
1,0 procentpoint |
630 elever |
Glostrup |
14,7 pct. |
0,4 procentpoint |
170 elever |
Greve |
12,0 pct. |
2,1 procentpoint |
500 elever |
Gribskov |
8,3 pct. |
-4,2 procentpoint |
300 elever |
Guldborgsund |
21,6 pct. |
4,6 procentpoint |
440 elever |
Haderslev |
11,8 pct. |
-3,3 procentpoint |
380 elever |
Halsnæs |
20,0 pct. |
1,8 procentpoint |
225 elever |
Hedensted |
13,4 pct. |
4,1 procentpoint |
410 elever |
Helsingør |
10,7 pct. |
3,3 procentpoint |
515 elever |
Herlev |
15,2 pct. |
7,5 procentpoint |
230 elever |
Herning |
8,3 pct. |
-2,3 procentpoint |
660 elever |
Hillerød |
10,0 pct. |
-2,4 procentpoint |
450 elever |
Hjørring |
16,8 pct. |
5,3 procentpoint |
535 elever |
Holbæk |
19,0 pct. |
0,8 procentpoint |
500 elever |
Holstebro |
11,0 pct. |
0,7 procentpoint |
410 elever |
Horsens |
11,3 pct. |
0,3 procentpoint |
800 elever |
Hvidovre |
12,4 pct. |
-1,9 procentpoint |
525 elever |
Høje-Taastrup |
16,5 pct. |
1,7 procentpoint |
425 elever |
Hørsholm |
5,6 pct. |
0,9 procentpoint |
180 elever |
Ikast-Brande |
16,0 pct. |
2,3 procentpoint |
375 elever |
Ishøj |
19,0 pct. |
4,4 procentpoint |
210 elever |
Jammerbugt |
15,2 pct. |
3,7 procentpoint |
330 elever |
Kalundborg |
14,3 pct. |
-5,1 procentpoint |
315 elever |
Kerteminde |
10,3 pct. |
0,3 procentpoint |
195 elever |
Kolding |
11,8 pct. |
0,9 procentpoint |
805 elever |
København |
12,0 pct. |
1,6 procentpoint |
3490 elever |
Køge |
7,8 pct. |
-0,6 procentpoint |
515 elever |
Langeland |
17,6 pct. |
1,0 procentpoint |
85 elever |
Lejre |
8,9 pct. |
-1,3 procentpoint |
280 elever |
Lemvig |
10,3 pct. |
-0,4 procentpoint |
145 elever |
Lolland |
27,9 pct. |
-4,1 procentpoint |
215 elever |
Lyngby-Taarbæk |
4,8 pct. |
0,4 procentpoint |
525 elever |
Mariagerfjord |
7,1 pct. |
-1,6 procentpoint |
350 elever |
Middelfart |
11,4 pct. |
1,4 procentpoint |
350 elever |
Morsø |
14,8 pct. |
1,9 procentpoint |
135 elever |
Norddjurs |
13,0 pct. |
2,4 procentpoint |
230 elever |
Nordfyns |
12,3 pct. |
-1,3 procentpoint |
285 elever |
Nyborg |
15,9 pct. |
8,8 procentpoint |
220 elever |
Næstved |
16,8 pct. |
1,9 procentpoint |
715 elever |
Odder |
12,1 pct. |
1,3 procentpoint |
165 elever |
Odense |
11,9 pct. |
2,1 procentpoint |
1515 elever |
Odsherred |
20,0 pct. |
-2,5 procentpoint |
200 elever |
Randers |
16,8 pct. |
4,7 procentpoint |
685 elever |
Rebild |
7,1 pct. |
0,2 procentpoint |
350 elever |
Ringkøbing-Skjern |
16,0 pct. |
1,7 procentpoint |
375 elever |
Ringsted |
21,8 pct. |
-5,3 procentpoint |
275 elever |
Roskilde |
9,4 pct. |
2,9 procentpoint |
795 elever |
Rudersdal |
7,8 pct. |
2,6 procentpoint |
580 elever |
Rødovre |
13,2 pct. |
3,8 procentpoint |
340 elever |
Silkeborg |
7,6 pct. |
2,0 procentpoint |
855 elever |
Skanderborg |
10,2 pct. |
4,3 procentpoint |
635 elever |
Skive |
9,5 pct. |
2,1 procentpoint |
370 elever |
Slagelse |
12,5 pct. |
1,3 procentpoint |
560 elever |
Solrød |
8,2 pct. |
3,6 procentpoint |
245 elever |
Sorø |
17,3 pct. |
2,2 procentpoint |
260 elever |
Stevns |
11,6 pct. |
2,0 procentpoint |
215 elever |
Struer |
13,9 pct. |
5,3 procentpoint |
180 elever |
Svendborg |
16,1 pct. |
3,4 procentpoint |
465 elever |
Syddjurs |
14,5 pct. |
3,9 procentpoint |
345 elever |
Sønderborg |
11,2 pct. |
-2,7 procentpoint |
490 elever |
Thisted |
13,3 pct. |
2,1 procentpoint |
375 elever |
Tønder |
14,3 pct. |
-3,1 procentpoint |
245 elever |
Tårnby |
11,7 pct. |
1,1 procentpoint |
470 elever |
Vallensbæk |
10,5 pct. |
2,6 procentpoint |
190 elever |
Varde |
14,3 pct. |
2,2 procentpoint |
420 elever |
Vejen |
15,7 pct. |
4,7 procentpoint |
415 elever |
Vejle |
11,6 pct. |
1,2 procentpoint |
990 elever |
Vesthimmerlands |
13,2 pct. |
3,8 procentpoint |
265 elever |
Viborg |
11,8 pct. |
1,8 procentpoint |
890 elever |
Vordingborg |
20,3 pct. |
-2,4 procentpoint |
320 elever |
Aabenraa |
13,2 pct. |
-3,1 procentpoint |
380 elever |
Aalborg |
7,4 pct. |
-0,5 procentpoint |
1690 elever |
Aarhus |
9,5 pct. |
-0,2 procentpoint |
2375 elever |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre
Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder


Links
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ministeriers fejlskøn beløber sig til 53 milliarder kroner om året15.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Politikernes handlerum kan have været begrænset af systematisk pessimistiske prognoser fra økonomiske ministerier, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser6.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske kvinder får markant færre børn end tidligere, og det kan have en positiv effekt på statens finanser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at staten får lavere udgifter til daginstitutioner og skoler.
30.000 unge mellem 25 og 29 år er uden job og uddannelse5.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i job og heller ikke er i gang eller færdig med en uddannelse, har ligget stille siden 2018, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne i gruppen har ofte psykiske lidelser, mens mændene ofte har en plettet straffeattest.
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum