Hæv straffen: 68 procent af danskerne vil slå hårdere ned på dyremishandling
2.6.2025 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
På tværs af køn, alder, politisk overbevisning og bopæl er danskerne enige. Strafferammen for dyremishandling skal hæves fra to til seks år, viser ny meningsmåling.

Hammeren skal falde langt hårdere, hvis man overtræder dyrevelfærdsloven. Helt konkret bakker et markant flertal af danskerne op om, at strafferammen skal lyde på seks år fremfor de nuværende to, hvis man udsætter dyr for vanrøgt. Det viser en meningsmåling, som Verian har foretaget for Dyrenes Beskyttelse.
For nyligt præsenterede Fødevareminister Jacob Jensen (V) 11 tiltag, der omhandler straffen for forbrydelser mod dyr. Ministeren ønsker blandt andet, at den nuværende strafferamme på to år i højere grad bliver udnyttet, så der kommer hårdere straffe, men uden at strafferammen hæves. Det betyder, at man fortsat højst kan idømmes to års fængsel for dyremishandling.
Spørger man derimod befolkningen, så er det ikke ambitiøst nok. I meningsmålingen erklærer knap 68 procent af danskerne sig helt eller delvist enige i, at strafferammen skal hæves til seks år, mens det kun er cirka 15 procent som er helt eller delvist uenige. Samme billede går igen, uanset om man laver opdelingen på alder, køn, politisk overbevisning eller bopæl. Til sammenligning er
”Det er et klart signal, som danskerne sender til de partier, der nu skal forhandle om dyrevelfærdsaftalen. Uanset om du er ung, ældre, rød, blå eller hvor du bor i landet, så er opfordringen den samme: Dyremishandling skal straffes hårdere”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.

Politiet må klare sig uden overvågning og teledata
Dyrenes Beskyttelse bakker op om befolkningens ønske om strengere straffe, og det bunder ikke kun i den præventive effekt og en retfærdighedsfølelse på vegne af dyrene. En strafferamme på seks år medfører også højere prioritering og flere ressourcer til politiets efterforskningsarbejde.
”Med den nuværende strafferamme er det ikke muligt for politiet at bruge teledata, overvågning og aflytning i deres efterforskningsarbejde, hvilket selvsagt er en hæmsko. Bliver strafferammen hævet til seks år, så bliver de værktøjer tilgængelige i dyreværnssager. Det vil i højere grad anerkende dyr som sansende væsener, mens det juridisk vil sidestille dyremishandling med faunakriminalitet, som for eksempel import af ulovlige planter. Det er et helt rimeligt krav at stille på vegne af dyrene”, siger Britta Riis.
Fakta: Sådan blev undersøgelsen udført
Dyrenes Beskyttelse har undersøgt danskernes holdning til en række politiske spørgsmål om dyrevelfærd. De spørgsmål har Verian – tidligere kendt som Gallup og Kantar – undersøgt blandt et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning bestående af 1.004 respondenter.
Antal interviews: 1.004
Metode: Interviews i onlinepanel Dataindsamling: Fra 1. maj til 8. maj 2025
Målgruppe: Den danske befolkning på 18 år eller derover, repræsentative i forhold køn, alder, region, uddannelse og parti ved seneste folketingsvalg.
Databehandling: Datamaterialet er vejet efter køn, alder, region, uddannelse og partivalg ved seneste folketingsvalg.
Kreditering: Enhver offentliggørelse af resultater fra undersøgelsen skal ske med angivelse af Verian som kilde.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
![Embedkode: <div class="infogram-embed" data-id="f4d0ec1f-0174-45fb-9d3a-26707d70a2f8" data-type="interactive" data-title="Undersøgelse: højere strafferamme"></div><script>!function(e,n,i,s){var d="InfogramEmbeds";var o=e.getElementsByTagName(n)[0];if(window[d]&&window[d].initialized)window[d].process&&window[d].process();else if(!e.getElementById(i)){var r=e.createElement(n);r.async=1,r.id=i,r.src=s,o.parentNode.insertBefore(r,o)}}(document,"script","infogram-async","https://e.infogram.com/js/dist/embed-loader-min.js");</script>](/data/images/public/11749177/14432144/60804ea2-0dcf-4096-8e6d-78c79797348b-w_240.jpg)

Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse politianmelder kyllingeproducent efter TV2-afsløringer29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 viser flere forhold hos en kyllingeproducent, som Dyrenes Beskyttelse vurderer, er i strid med dyrevelfærdsloven. Organisationen har på baggrund af materialet valgt at politianmelde den pågældende producent.
Dyrenes Beskyttelse efter TV2-afsløringer: Forbud mod turbokyllinger er kun første skridt mod bedre forhold28.10.2026 06:43:47 CET | Pressemeddelelse
Nye afsløringer fra TV2 understreger, at kyllinger til slagtning i den konventionelle produktion udsættes for systematisk mishandling, mener Dyrenes Beskyttelse. Organisationen kræver, ligesom et bredt politisk flertal, forbud mod hurtigtvoksende kyllinger, men kræver også adgang til udearealer, længere levetid og færre kyllinger på mere plads.
Borgerforslag om grise runder 100.000 underskrifter før behandling i Folketinget28.10.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerforslag om bedre forhold for danske grise har som det første nogensinde rundet 100.000 støtter. Onsdag begynder den politiske behandling af forslaget.
Eksporten af slagtegrise eksploderer: Flere grise sendt afsted i september end hele sidste år27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På bare tre måneder er antallet af danske slagtegrise, der sendes til slagtning i udlandet, eksploderet. I september alene blev flere grise sendt ud af landet end i hele 2025. Grisene transporteres helt til blandt andet Polen og Ungarn på ture, der kan vare op mod et døgn. Dyrenes Beskyttelse kalder udviklingen dybt kritisabel.
Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Kæmpe sejr at minkavl bliver forbudt23.10.2026 06:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen dropper at ansøge EU om en særordning for minkavl, der derfor bliver endegyldigt ulovligt i Danmark. Det vækker stor begejstring hos Dyrenes Beskyttelse, at en af de mest dyrefjendske produktioner nu lukker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum