Dyrenes Beskyttelse

Flere hunde påkøres i de mørke måneder: Husk lys på gåturen

Del

I vinterhalvåret stiger antallet af hundepåkørsler markant. Dyrenes Beskyttelse opfordrer alle hundeejere til at gøre deres hunde synlige i trafikken.

Det er allerede mørkt om morgenen, og når urene om lidt sættes en time tilbage, bliver det allerede mørkt ved 17.00-tiden. Det betyder, at mange hundeejere må lufte deres hund i mørke, hvilket kan være til fare for hunden. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at huske reflekser eller lys på hunden.
Det er allerede mørkt om morgenen, og når urene om lidt sættes en time tilbage, bliver det allerede mørkt ved 17.00-tiden. Det betyder, at mange hundeejere må lufte deres hund i mørke, hvilket kan være til fare for hunden. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at huske reflekser eller lys på hunden. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

OBS til medier: Flere billeder af hunde nederst

Når dagene bliver kortere, og både morgen- og aftenture foregår i mørke, stiger risikoen for, at hunde bliver overset i trafikken. 

Hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 registreres der hvert år en tydelig stigning i antallet af hundepåkørsler i efterårs- og vintermånederne. I 2024 modtog Vagtcentralen 168 opkald om hunde, der bar blevet ramt af biler - og over en tredjedel af dem fandt sted fra oktober til december. Det reelle tal er formentlig endnu højere, da ikke alle sager bliver anmeldt.

En betydelig del af de påkørte hunde kommer alvorligt til skade, mens andre dør på stedet eller må nødaflives hos dyrlægen senere.

- Hver eneste sag er en påmindelse om, hvor hurtigt en gåtur kan gå galt, når vi ikke tager de rigtige forbehold, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse. 

En betydelig del af de påkørte hunde kommer alvorligt til skade, mens andre dør på stedet eller må aflives hos dyrlægen. Ifølge Jens Jokumsen sker mange af ulykkerne, fordi hundene simpelthen ikke er synlige nok i mørket.

– Hundene bliver ofte overset, fordi bilernes lygter spejler sig i de våde veje, og mørket sluger alt, der ikke lyser tilbage. En hund, der bevæger sig tæt på vejkanten, kan forsvinde ud af bilistens synsfelt på et øjeblik. Uden reflekser eller lys bliver de nærmest usynlige – og det kan få tragiske konsekvenser, forklarer han og tilføjer: 

– Det er sager, der gør indtryk, fordi de ofte ender ulykkeligt – for både hunden, ejeren og bilisten, tilføjer han.

Tydelige geografiske forskelle

Tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at der i 2025 allerede har været 106 hundepåkørsler over hele landet, men at særligt tre regioner skiller sig ud. Region Syddanmark og Region Hovedstaden topper statistikken med henholdsvis 33 og 27 sager, mens Region Midtjylland også har et bemærkelsesværdigt antal hændelser på 23. 

Tallene dækker over store variationer i både trafikforhold og landskab. Påkørslerne sker både i bynære områder og på landet - ofte i de mørke morgen- og aftentimer, hvor både dyr og trafikanter har sværere ved at orientere sig.

Grafikken viser den regionale fordeling af årets registrerede hundepåkørsler.

Lys redder liv

Ifølge Jens Jokumsen er der heldigvis en nem måde at passe på sin hund i de mørke måneder. 

- Det er vigtigt at sørge for, at hunden har reflekser eller lys på, når man går tur i skumringen og efter mørkets frembrud. Det kan være et reflekshalsbånd, en reflekssnor eller en lille lygte. Hunde befinder sig tættere på jorden end mennesker, og er derfor sværere for bilister at få øje på, forklarer Jens Jokumsen og uddyber:

- Mange tror, at gadelys er nok, men i praksis kan hunden stadig være næsten usynlig, indtil det er for sent. En refleks eller en lampe kan give bilisten de få sekunder, der skal til for at reagere.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer desuden til, at man som ejer selv bærer reflekser. En refleksvest eller små reflekser på overtøjet gør det lettere for både bilister og cyklister at få øje på både ejer og hund i god tid.

Gå tur, når du går tur

Det er ikke alt lys, der hjælper i mørket. For mange hundeejere er telefonen blevet en fast ledsager på gåturen. Vi har øjnene klistret til skærmen, men telefonens lys gør ingen gavn i trafikken - til gengæld fjerner det opmærksomheden fra din hund. Når en kat eller en ræv pludselig dukker op, kan et sekunds uopmærksomhed være nok til, at hunden løber ud på vejen.

- Når en hund får øje på en kat eller en ræv, reagerer den instinktivt. Er snoren lang, og ejeren uopmærksom, kan den nå ud på vejen, før man når at reagere. Det er særligt farligt her i vintermånederne, hvor mørket falder tidligt. Derfor er det vigtigt at have fuld opmærksomhed på hunden og bruge en almindelig snor i stedet for flexline, forklarer Jens Jokumsen.

Generelt lyder opfordringen til alle hundeejere at tænke opmærksomhed som en del af sikkerheden på linje med synlighed. Et lille blink, en refleks og et fast blik på stien er alt, der skal til for at komme sikkert hjem.

*FAKTA*

Gode råd til synlige gåture

• Brug reflekshalsbånd, refleksvest eller en lampe på hunden

• Husk reflekser på dig selv - især i sort tøj

• Gå i venstre side af vejen, med hunden væk fra trafikken

• Brug kort snor - også i områder, hvor du normalt slipper hunden fri

• Slip telefonen fri

Nøgleord

Kontakter

Medievagten i Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)

Tlf:40841512presse@dyrenesbeskyttelse.dk

Billeder

Uden lys forsvinder hunden hurtigt i trafikkens mørke randzoner. Her er den meget svær for bilisterne at få øje på.
Uden lys forsvinder hunden hurtigt i trafikkens mørke randzoner. Her er den meget svær for bilisterne at få øje på.
Foto: Georges Malher
Download
Med reflekssnor- og halsbånd er din hund godt klædt på til vinterens mørke timer.
Med reflekssnor- og halsbånd er din hund godt klædt på til vinterens mørke timer.
Foto: Jayson Hinrichsen
Download

Links

Om Dyrenes Beskyttelse

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye