H.K.H. Prinsesse Marie deltager i åbning af udstilling med Koldinghus-gobeliner i Paris

Koldinghus kunne i 2018 fejre 750-års jubilæum, og det var i denne anledning, at Ny Carlsbergfondet donerede og igangsatte den usædvanlige udsmykning. Slottets historie og skæbne er både dramatisk og tragisk, og det er nedslag i denne fortælling, som danner udgangspunktet for de temaer, som kunstnerne tager afsæt i. Kunstnerne er Kirstine Roepstorff (1972), Alexander Tovborg (1983), Tal R (1967) og Bjørn Nørgaard (1947).

Gobelinerne er vævet på de traditionsrige franske væverier Les Manufactures de Beauvais et des Gobelins, også kaldet Mobilier national, hvis historie griber tilbage til Louis 14.s storhedstid. De nye gobeliner er vævet ligesom man gjorde i slutningen af 1600-tallet, da Solkongen bestilte sine enorme billedfortællinger hos kunstneren Charles Le Brun (1619-1690), der stod i spidsen for gobelinfabrikkerne. Flere af disse verdensberømte gobeliner fra serien L’Histoire de Roi (Kongens historie) indleder udstillingens fortælling om det historiske håndværk frem mod de nye gobeliner og samtidskunstværker.

Thomas C. Thulstrup, museumsdirektør for Den Kongelige Samling:
”Det er et enestående projekt, som vises et helt enestående sted. Grand Palais i Paris er som nationalt monument en af verdens mest spektakulære udstillingssteder, og jeg er stolt over, at gobelinerne til Koldinghus her bliver tilgængelige for et stort internationalt publikum. Jeg er dybt taknemmelig for donationen af de 16 gobeliner, og glæder mig ubeskriveligt til at se dem hænge i Dansesal og Riddersal på Koldinghus om et par år. Der er tale om et samlet pragtværk, der har været 8 år undervejs, og som udover at forbinde historien med nutiden, også forener det fineste franske kunsthåndværk med den bedste danske samtidskunst”.

Udstillingen i Grand Palais Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises viser 15 af de 16 nye gobeliner, idet Kirstine Roepstorffs store gobelin er blevet forsinket. Kartonen til gobelinen blev skabt med en detaljerigdom, som viste sig kompliceret at oversætte til vævet billede, og den tager derfor længere tid at væve. Flere og mindre detaljer kræver flere og tyndere tråde - og meget mere tid. I udstillingen kan man se, hvor langt væverne er med den sidste gobelin.

Gobelinerne, som Kongeparret var med til at klippe ned på det historiske gobelinværksted Manufacture des Gobelins i Paris i forbindelse med statsbesøget 1. april 2025, installeres som en samlet serie på 16 gobeliner endeligt på Koldinghus i 2028, når Roepstorffs gobelin er vævet helt færdig.

Udstillingen er skabt i samarbejde mellem Den Kongelige Samling, Grand Palais og Mobilier national med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

Information til pressen om udstillingsåbning i Paris 
Udstillingen åbner 10. juni i forbindelse med genåbningen af Grand Palais. Samme dag vil det være muligt for pressen at se udstillingen Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises. Prinsesse Marie er tilstede ved åbningen af Grand Palais 10. juni kl. 18.00 og 11. juni kl. 20.00 deltager Prinsesse Marie i en officiel gallamiddag på Grand Palais i anledning af åbningen af udstillingen. Presse, der ønsker at omtale udstillingen eller dække begivenhederne, bedes kontakte kommunikationschef ved Den Kongelige Samling, Nanna Ebert, ne@kosa.dk, 5133 6644.

Udstillingen er kurateret af:
Maria Gadegaard, seniorkurator ved Den Kongelige Samling
Sophie Radix, kurator og udstillingsplanlægger på Grand Palais
Emmanuel Pénicaut, hovedkulturarvsforvalter og vicedirektør for samlingerne ved Mobilier national

Fakta om Koldinghus-gobelinerne
De 16 gobeliner fordeler sig på fire store gobeliner (3 x 6 m) og 12 mellemstykker, såkaldte entre-fenêtres (3 x 1 m). Der væves i alt 108 kvadratmeter.
Det tager én væver ét år at lave én kvadratmeter.
Hver kunstner har leveret kartoner til én stor gobelin og tre mellemstykker.
Donationen er den største i Ny Carlsbergfondets historie.

Kunstnerne har hver især taget afsæt i temaer som er udsprunget af Koldinghus som sted og historie. Temaerne er: Grænseborg (Kirstine Roepstorff), Kongeborg (Alexander Tovborg), Ruinen (Tal R) og Genopbygning (Bjørn Nørgaard). 

Alexander Tovborg (1983)
Alexander Tovborgs værk Gud, dronning og fædreland tager udgangspunkt i det klassiske credo, dog med “konge” erstattet af “dronning” for at afspejle Danmarks daværende regent. Hans gobelin er en spirituel og poetisk fortolkning, der balancerer mellem det figurative og abstrakte. Værket bygger på et geometrisk formsprog, hvor cirklen er central.

På en dybblå baggrund optegnes solen, månen og stiliserede figurer, der repræsenterer tro og spiritualitet. Tovborgs brug af cirklen afspejler Østens cykliske livsopfattelse i kontrast til Vestens lineære tidsforståelse. I værket repræsenteres Gud af en kirke, der minder om Koldinghus’ mægtige tårn. Dronningen afbildes som en sfinks, symbol på visdom og mystik, der vogter en regnbuefarvet port—måske indgangen til efterlivet eller friheden. Fædrelandet udtrykkes gennem landskabselementer, hvor en livgivende flod løber langs kanten. En blomst, der spirer foran kirken og ved sfinksen, bliver symbol på både menneskets styrke og skrøbelighed.

Kirstine Roepstorff (1972)
Kirstine Roepstorffs værk Grænserne undersøger grænser i bred forstand – territoriale, spirituelle, kosmiske og menneskelige. Som en middelalderlig altertavle skildrer gobelinen et apokalyptisk landskab, hvor månen danner en sakral kuppel og leder øjet gennem en grotesk fortælling inspireret af Hieronymus Bosch.

Et kløvet bjerg rejser sig fra et buldrende hav, vogtet af en kvindeskikkelse, hvis kjole smelter sammen med havets mystiske dybder. På hver side af havet står fæstningsmure, der adskiller civilisationens to skæbner: Til venstre en ung, brutal verden, hvor mennesket stadig kæmper med sin dyriske natur; til højre en kollapset civilisation, hvor naturen har overtaget. Under billedfladen slår lydbølger jordens puls, og en kvinde i en boble holder musikken i gang – et spinkelt håb for fremtiden. Værkets ekstreme detaljerigdom kræver tid af både beskueren og væveren, hvilket har forlænget gobelinens tilblivelse.

Tal R (1967)
Tal R’s værk Ruinerne er et ekspressivt farveorgie, fyldt med energi, humor og dynamik. På en baggrund af bakker og vandhuller kæmper velklædte ryttere for at blive på hesten – nogle vælter, andre falder i et lyserødt vandfald, der elegant deler billedet i tre. Den tyggegummilyserøde farve, en signatur i Tal R’s kunst, trækker tråde til barokkens dekadence.

Mændene bærer parodiske jagtuniformer, inspireret af Hubertusjagten, men kommer aldrig i mål. Med værket stiller Tal R skarpt på ruinen som et symbol på maskuline idealers sammenbrud – en påmindelse om, at ikke alt lykkes.

Bjørn Nørgaard (1947)
Bjørn Nørgaards værk er Oprindelsen til fremtiden, der kan ses som et billedprogram for syv historiske perioder. De første fire – urtiden, antikken, oplysningstiden og moderne tid – er dramatisk splintret i billedfladen, mens fremtidens tre scenarie – katastrofe, sort hul og paradis –fremstår som ordnede cirkler. "Det sorte hul" placeres centralt som et dragende forsvindingspunkt.

Værket fungerer både selvstændigt og som en overgang fra det tidligere gobelinprojekt, han skabte til Christiansborg Slot. Hvor tidligere gobeliner illustrerede hver sin tidsperiode, er tiderne her komprimeret som en zipfil, der skaber rum for refleksioner over fremtiden. Nørgaard stiller spørgsmålet: Vil vores drømme føre til Ragnarok eller Paradis? Svaret forbliver åbent.

Læs mere om Koldinghusgobelinerne her: https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/gobeliner-til-koldinghus/