Årets økonomiaftale fastholder sidste års sporskifte og giver mulighed for at udvikle velfærden

KL og regeringen er tirsdag blevet enige om en aftale om kommunernes økonomi for 2026.

Aftalen indeholder 3,5 mia. kr. mere til velfærd i 2026 end i 2025.

”Med årets aftale fortsætter vi det sporskifte, som vi lagde skinnerne til sidste år. Det har været vigtigt for os, at viljen til at investere i vores fælles velfærd står stærkt i aftalen. For det er vores velfærdssamfund, der gør, at vi hver dag kan gå på arbejde og bidrage til samfundet med tillid til, at der bliver passet godt på vores børn og ældre familiemedlemmer, mens vi er på job. At vi fortsætter sporskiftet betyder ikke, at alle problemer er løst, men det gør, at vi bliver på det rette spor, og at kommunerne samlet set kan fortsætte med at udvikle velfærden til gavn for borgerne og et trygt og sikkert samfund,” siger KL’s formand Martin Damm.

”Den usikre og ustabile verdenssituation har præget dette års økonomiforhandlinger. For det koster at skabe sikkerhed. Vi skal som samfund investere i forsvaret, men vi må ikke gå på kompromis med velfærden. For jo bedre vores velfærd er, desto større er vores robusthed. Gode skoler, daginstitutioner og plejehjem er med til at skabe tryghed i danskernes hverdag. Men de kommer ikke af sig selv. Det kræver investeringer, og det skaber denne økonomiaftale mulighed for,” siger KL’s næstformand Peter Rahbæk Juel.

En højere anlægsramme

Med aftalen får kommunerne mulighed for at bygge nyt og renovere for 22,3 mia. kr. i 2026. Det er 2 mia. kr. mere end i aftalen for 2025.

”De fysiske rammer omkring vores velfærd har stor betydning for den kvalitet, som borgerne oplever i mødet med fx skolen, børnehaven eller fritidstilbuddet. Vi har i de senere år skubbet både skolebyggerier, etablering af nye børnehaver og nødvendige renoveringer foran os. Derfor er vi glade for, at vi er blevet enige med regeringen om at løfte rammen for, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for i 2026, så vi får bedre muligheder for at investere i velfærdens bygninger,” siger Martin Damm.

Mere forudsigelighed i kommunernes økonomi

KL har i forhandlingerne desuden haft fokus på at få skabt sikkerhed om kommunernes økonomi. Derfor er det aftalt, at det ekstraordinære finansieringstilskud på 1,8 mia. kr., som kommunerne fik sidste år, også gives i 2026. Derudover er der med aftalen sikret mere stabile rammer for ejendomsskatterne.

”Vi har de seneste år været vidne til en række uforudsigeligheder i den kommunale økonomi, som har stukket en kæp i hjulet på planlægningen i flere kommuner. Det har ført til lappeløsninger og stor usikkerhed om, hvilken økonomi man har til rådighed i den enkelte kommune. Med aftalen kender vi nu en stor del af spillepladen for næste år, og det giver mange kommuner den forudsigelighed og tryghed, der er brug for, når budgetterne skal lægges,” siger Peter Rahbæk Juel.

Øget fokus på cybersikkerhed

Det har fyldt meget i forhandlingerne, at vi som samfund står overfor en stadig mere kompleks cybertrussel.

Der er enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2027 skal etablere 4-5 kommunale it-serviceorganisationer med geografisk udgangspunkt i de fire regioner. Her skal den basale it-drift så som servere og netværk mv. samles. Det skal både øge cybersikkerheden og give bedre forudsætninger for at rekruttere de rette it-specialistkompetencer. Det vil kræve en stor indsats at få etableret de nye enheder, og parterne vil have et stort fokus på at understøtte implementeringen.

Læs også

Forud for økonomiaftalen er der indgået tre aftaler med betydning for kommunernes økonomi.

• Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen
• Aftale om udmøntning af beskæftigelsesreformen
• Aftale om energieffektivitet i offentlige bygninger