Kommunerne har allerede leveret historiske resultater i den grønne trepart
24.5.2026 08:03:00 CEST | KL | Pressemeddelelse
Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start, og der har været en massiv vilje til handling hos både kommuner, lokale treparter og lodsejere. Det viser en ny statusrapport fra KL.
Efter mindre end 1,5 år er arbejdet med den grønne trepart allerede nået rigtig langt. En ny statusrapport fra KL viser, at kommunerne har løftet opgaven. Siden starten af 2025 har kommunerne ageret motor i de 23 lokale grønne treparter, hvilket har resulteret i, at samtlige 23 lokale omlægningsplaner blev principvedtaget inden udgangen af 2025.
”Selvom opgaven er enorm og uden fortilfælde, er den grønne trepart kommet rigtig godt fra start. Det er kun lykkedes, fordi parterne – kommunerne, lodsejerne, landbruget og naturorganisationerne – sammen har leveret et stort stykke arbejde og udvist et kæmpe sammenhold,” lyder det fra formand for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, Anders Winnerskjold.
Omlægningsplanerne indeholder over 5.600 potentielle projekter, der kan levere på målene i aftalen. Statusrapporten viser også, at der primo maj 2026 allerede er ca. 1.200 projekter i gang eller anlagt. Heriblandt er alt fra forundersøgelser til færdigetablerede vådområder.
”Vi har lavet planer for, hvordan vi vil ændre landskabet, og vi har allerede gang i over tusind projekter. Det betyder, at vi nu begynder at se åer, der slynger sig gennem landskabet, hvor fiskehejre, traner og døgnfluer nu vender tilbage til de nye vådområder. Nye træer, hvor der før var marker, og ålegræs i vores fjorde, begynder at spire. Det er fantastisk, at vi allerede er nået dertil,” siger udvalgsformanden.
Derudover viser rapporten, at der er registreret en historisk overansøgning på de statslige tilskudsordninger. Alene i 2025 er der søgt EU-midler for knap 2 mia. kr. til bl.a. kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter på over 44.000 hektar.
Fra plan til virkelighed
Men rapporten viser også, at implementeringen nu rammer et loft. Det nuværende momentum er truet af strukturelle barrierer. Det drejer sig om at sikre flere kvalificerede medarbejdere, opkøbe mere jord, øge lodsejernes incitament til indsatser på højbundsjorde samt sikre, at omlægningsprojekterne ikke tæller med i anlægsrammen.
”Det er ikke skåret i sten, at det nuværende momentum og høje tempo kan fortsætte. Vi er på vej ind i en svær fase, hvor projekterne skal gå fra planer til virkelighed – og mange af dem på én og samme tid. Derfor har vi brug for at få ryddet de barrierer væk, der står allermest i vejen, hvis vi skal lykkes med at komme i mål. Det kræver national politisk handling, og det ser vi frem til at gå i dialog med en kommende ny regering om,” siger Anders Winnerskjold.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Vedhæftede filer
Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL og kommunerne vil styrke det lokale demokrati22.5.2026 07:00:32 CEST | Pressemeddelelse
Over de næste fire år vil KL sammen med kommunerne og en række aktører udvikle og gennemføre indsatser over hele landet, der sætter fokus på, hvorfor det lokale demokrati er så vigtigt, og hvordan vi i fællesskab kan gøre det endnu stærkere i fremtiden.
Aalborg vinder KL’s Forebyggelsespris 20267.5.2026 21:09:17 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Aalborg Kommune, som løber med KL’s Forebyggelsespris 2026 for indsatsen Aalborg Try Out, der skaber en enkel og tryg indgang til fællesskaber for unge.
Kommunerne løfter velfærden med over fire mia. kr.24.4.2026 09:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes regnskaber for 2025 viser, at den lokale velfærd landet over er blevet løftet med over fire mia. kr. siden 2024. Samtidig peger regnskaberne dog også på, at der stadig er en udfordring med stærkt stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
Thisted Kommune vinder KL’s Klimapris 202617.4.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Kommune vinder årets Klimapris med Thy-modellen. Med tidlig borgerinddragelse og lokal opbakning har de gjort flere vedvarende energiprojekter til virkelighed.
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum