Nu starter økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen

Onsdag eftermiddag indledes årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, når der er første forhandlingsmøde i Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Forløbet er i år væsentlig mere sammenpresset end normalt, fordi regeringsdannelsen betyder, at der er meget kort tid til rådighed, hvis der skal ligge en økonomiaftale og besluttes et bloktilskud inden sommer.

”Økonomiaftalen er udgangspunktet for, at vi lokalt kan få lagt vores budgetter og dermed skabe rammerne for, hvordan velfærden lokalt kan udvikle sig i de kommende år. Det er ikke småting, vi forhandler om – det er forholdene for vores børn i daginstitutionerne, undervisningen i folkeskolen, omsorgen til de ældre og hjælpen til nogle af de mest udsatte i vores samfund. Det er beslutninger om, hvorvidt vi skal bygge eller lukke skoler og daginstitutioner, og om der er penge til at reparere huller i vejene. Og meget mere,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.

Næstformand Martin Damm supplerer:  

”Regeringsdannelsen har oplagt gjort processen med økonomiforhandlinger en hel del kortere end normalt. Derfor er det rigtig godt, at den nye økonomi- og indenrigsminister med det samme er trukket i arbejdstøjet, så vi nu kan få gang i forhandlingerne og forhåbentlig lande en aftale inden sommerferien.”

KL’s formand Peter Rahbæk Juel fortsætter:

”Normalt ville vi have tid til en god dialog kommunerne imellem i sådan et forhandlingsforløb. Det hele bliver lidt mere komprimeret denne gang. Men hvis vi skal vælge mellem at køre efter terrænet eller landkortet, så vælger vi terrænet. Det kan så betyde, at nogle af de helt store politiske diskussioner kan blive svære at få afklaret i denne omgang. Nu gælder det om, at kommunerne skal have et godt grundlag for fortsat at udvikle velfærden.”

Vigtigt med prioritering af velfærden

Øverst på KL’s forhandlerduos to-do liste står, at den prioritering af velfærden, som er sket med de sidste to års økonomiaftaler, fortsætter.

”Det har haft konkret betydning for borgernes hverdag, at vi efter mange år med stram styring i stedet har fået midler til at udvikle den lokale velfærd. Derfor er det også meget vigtigt, at vi nu holder os i sporet, så vi i højere grad kan indfri de forventninger, borgerne har til velfærden i deres hverdag. For udgifterne på socialområdet vokser stadig kraftigt, ældreplejen er under pres, og ligesom regeringen har vi i kommunerne bl.a. også et stærkt ønske om at styrke vores folkeskole,” siger Peter Rahbæk Juel.

Et andet vigtigt tema for forhandlingerne bliver kommunernes anlægsramme, hvor KL går efter plads til anlægsinvesteringer, der betyder, at de fysiske rammer om velfærden også kan følge med. Og så skal der også skabes bedre balance på tværs af landet, lyder det fra KL-formanden. Dels ved at videreføre det ekstraordinære finansieringstilskud, dels ved at forhøje puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

”Det er afgørende, at alle kommuner har mulighed for at levere en fornuftig velfærd til borgerne. For hvis forskellene i vores land vokser sig for store, risikerer vi at sætte vores høje tillid og sammenhængskraft over styr. Vi må erkende, at udligningssystemet lige nu ikke kan levere den nødvendige balance, så indtil der er landet en udligningsreform, bliver vi nødt til at holde hånden under de mest økonomisk udfordrede kommuner,” siger Peter Rahbæk Juel.

Svære sager skaber usikkerhed

Samtidig er årets forhandlinger kendetegnet ved en række omstændigheder, der betyder noget for fordelingen mellem kommunerne og skaber stor økonomisk usikkerhed i kommunerne.

For nylig har en EU-dom om overtidsbetaling for merarbejde til deltidsansatte samt en Højesteretsdom om ændrede forhold for arbejdsskadeerstatning sendt store milliardregninger til kommunerne. Derudover er der opgaveflytningen i forbindelse med sundhedsreformen, efterbetalinger af Kommunal Medfinansiering (KMF) og uforudsete skævheder i ejendomsskatterne.

”Kommunerne skal have ordentlige rammer for budgetlægningen. Det er svært at forudsige, hvordan de sager vil komme til at ramme i de enkelte kommuner, men vi har brug for at få sagerne frem i lyset, så der også er en fælles bevidsthed om, at det kan få konsekvenser for den enkelte kommunes muligheder for at løfte velfærden, hvis der opstår uforudsete kæmperegninger og huller i budgettet,” siger Martin Damm.