11 spændende naturområder i spil til nye naturnationalparker
27.5.2025 07:21:51 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
Miljø- og Ligestillingsministeriet og Naturstyrelsen har udarbejdet en liste med 11 potentielle naturområder, som skal danne grundlag for forhandlinger om udvælgelse af seks nye naturnationalparker. Forud for udvælgelsen finder en grundig, inddragende og åben proces sted i de 11 områder.
Fra klitter og nåleplantager til løvskove, heder og kystskrænter. Der er masser af spændende natur, der er i spil til at blive til én af Danmarks seks nye naturnationalparker.
Med "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" besluttede partierne (S, V, M, SF, RV, K og LA), at der skal etableres yderligere seks naturnationalparker, som skal åbnes senest ved udgangen af 2030. Med de seks nye naturnationalparker etableres der samlet 21 naturnationalparker i Danmark.
Miljøminister Magnus Heunicke skal sammen med partierne bag aftalen udvælge placeringen af de kommende seks naturnationalparker.
Til brug for udvælgelsen har Miljø- og Ligestillingsministeriet i samarbejde med Naturstyrelsen udarbejdet en liste med 11 mulige statslige områder, der kan blive til naturnationalparker. De 11 områder er udvalgt på baggrund af kriterier såsom størrelse, biodiversitet, geografisk variation og mulige synergier med andre initiativer i den grønne trepart. Områderne spænder bredt geografisk og repræsenterer en bred pallette af naturtyper, herunder både skov, hede, mose og kystlandskaber.
"Med naturnationalparkerne giver vi vores trængte natur mulighed for at udvikle sig mere frit på store sammenhængende arealer, og vi skaber et fundament for, at vores dyre- og planteliv kan få bedre levesteder. Det er afgørende for at vende den biodiversitetskrise, vi står i. De 11 områder er alle stærke kandidater med et stort potentiale for biodiversitet. Nu begynder en vigtig proces, hvor vi inddrager lokale holdninger og får faglige indspark, inden jeg sammen med aftalekredsen skal udvælge de seks områder," siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fra klukkende åer til vindomsuste klitter
De 11 statsejede områder, der er i spil som de seks kommende naturnationalparker, tilbyder vidt forskellig natur og oplevelser for dem, der har lyst til at besøge de potentielle naturnationalparker. Det drejer sig om:
- Skjernåens og Gudenåens Kilder
- Pamhule Skov
- Fanø Plantage
- Kalø
- Livø
- Skagen Plantage
- Randbøl Hede
- Skindbjerglund
- Lodbjerg
- Vester Thorup
- Sydlangeland
Læs mere om de 11 områder her.
Udover disse 11 mulige områder undersøger Miljø- og Ligestillingsministeriet, om der også er grundlag for at etablere en naturnationalpark i det østlige Danmark.
Inden aftalekredsen skal udvælge de seks områder, vil der foregå en grundig, inddragende og åben proces i de 11 områder. Derfor går Miljø- og Ligestillingsministeriet og Naturstyrelsen nu i gang med at drøfte de 11 områder med kommuner, interessenter, forskere og lokale for at høre deres holdning til placeringen af de kommende naturnationalparker.
I løbet af juni arrangerer Naturstyrelsen naturvandringer for alle interesserede i de udvalgte områder, hvor man kan stille spørgsmål, og styrelsen bl.a. vil forklare, hvordan områderne kan gøres vildere til gavn for dyr og planter.
Naturstyrelsen vil holde drøftelser i de lokale brugerråd og naturnationalparkenes to nationale arbejdsgrupper. De inputs, som styrelsen og ministeriet indhenter, vil blive forelagt aftalekredsen forud for de politiske forhandlinger om placeringen af de seks nye naturnationalparker.
Miljøminister Magnus Heunicke starter til efteråret forhandlinger om placeringen af de seks næste naturnationalparker med partierne bag "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark".
Fakta:
- Med "Aftale om Implementering af et Grønt Danmark" besluttede partierne, at der skal etableres yderligere seks naturnationalparker, der skal åbnes senest ved udgangen af 2030.
- Med de seks nye naturnationalparker etableres der samlet 21 naturnationalparker i Danmark.
- Med "Aftale om et Grønt Danmark" blev det besluttet at afsøge mulighederne for at gøre de nye naturnationalparker så store som mulige, herunder i samspil med opkøb i regi af Danmarks Grønne Arealfond.
- Udover de 21 naturnationalparker skal der som noget nyt etableres en bynær naturnationalpark ved Kalvebod Fælled på Amager, så også hovedstadens indbyggere får bedre adgang til unik natur.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljø- og Ligestillingsministeriet, tlf. 21 72 53 93.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Konkursboer anlægger sag mod den tidligere ledelse i Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S og kræver 450 mio. kr. i erstatning29.6.2026 15:22:19 CEST | Pressemeddelelse
Konkursboerne efter Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S anlægger en retssag mod ledelsesmedlemmerne i virksomhederne med et erstatningskrav på ca. 450 mio. kr. Regeringen har stillet den nødvendige sikkerhed for sagsomkostningerne, så retssagen kan anlægges og princippet om, at forureneren betaler forfølges.
Danmark stemmer nej: Uacceptabelt, at kosmetik med kræftfremkaldende stoffer får længere tid på hylderne26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark vil stemme imod en aftale om ændring af EU’s kosmetikforordning. De nye regler vil forlænge perioden for, hvor lang tid, man må sælge kosmetik, som indeholder kræftfremkaldende stoffer og stoffer, som kan skade arveanlæg og forplantningsevnen.
Nu går forhandlingerne om et nationalt sprøjteforbud i gang18.6.2026 13:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Miljøministeren går i dag i gang med forhandlingerne med Folketingets partier om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Målet er et lovforslag i år.
Ny særlig rådgiver i Miljøministeriet17.6.2026 22:15:53 CEST | Pressemeddelelse
Emil Nielsen er blevet ansat som særlig rådgiver for miljøministeren.
Presseinvitation: Ministeroverdragelser i Miljø- og Ligestillingsministeriet3.6.2026 10:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering, og statsministeren har udpeget Maria Reumert Gjerding (SF) som ny miljøminister og Ane Halsboe-Jørgensen (S) som ny minister for ligestilling. Journalister er velkomne til at overvære overdragelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum