KristenDemokraterne: Indfør blød indslusningtime for skoleeleverne
27.5.2025 06:09:23 CEST | Kristendemokraterne | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne stiller nu forslag om at ændre på skolernes mødetid, så eleverne kan vælge at møde ind til en blødere mødetime fra klokken 8-9.
KristenDemokraterne stiller nu forslag om at ændre på skolernes mødetid, så eleverne kan vælge at møde ind til en blødere mødetime fra klokken 8-9. Familieordfører Jørgen Bjerregaard og landsformand Jeppe Hedaa mener, at den alt for tidlige skoledag med trætte børn og stressede morgener skader familielivet og går ud over børnenes trivsel.
"KristenDemokraterne er familiernes parti, og det vil vi gerne udmønte i helt konkrete forslag, der virkelig har slagkraft til at gå i en helt anden retning for at styrke familierne. Derfor skal det være slut med mødetvang klokken 8 for skoleeleverne," udtaler familieordfører Jørgen Bjerregaard. "Vi vil gerne hjælpe familierne ud af hamsterhjulet, når familierne hver dag unødigt skal have alt for travlt for at få børn skoleparat klokken 8. I Danmark har vi af skræk for at børnene skulle miste noget fagligt, gjort det til en uvane at løbe alt for hurtigt og har spændt familierne for en vogn, der giver unødig travlhed og lærer børnene mindre”.
Forslaget handler om at indføre en blød mødetime fra kl. 8-9 i landets folkeskoler. Denne time skal ikke være pasning som i f.eks. fritidsordningen, men bruges til aktiviteter, der er dannelsesrettede, men ikke er fagligt lige så krævende, såsom egenlæsning, højtlæsning, sang, eller kreativitet, og skal fungere som en rolig indslusning, som vi kender det fra mange almindelige arbejdspladser. Det vil give forældre mulighed for selv at vælge, om deres børn skal møde tidligt eller frem mod kl. 9, uden at de går glip af vigtig undervisning.
"Alle undervisere ved, at den første lektion ofte er afgørende for resten af skoledagens kvalitet. Derfor handler det ikke om at lære børnene mindre, men om at skabe en rolig og struktureret start på dagen, hvor der er plads til dannelsesskabende aktiviteter, mens familierne kan hænge bedre sammen fordi de får muligheden for en roligere start på dagen," siger Jøren Bjerregaard.
”I det gode liv har vi tid til hinanden, tid til de ældre og tid til vores børn. Mange familier oplever, at dagene starter alt for tidligt med trætte børn, der knap når at vågne op, før de skal ud af døren. Samværet og glæderne er under pres, og det ønsker vi at gøre noget ved. Det er på tide, at vi gør noget ved mødetider i skolen og bremser fagligt fokus fra første minut, noget mange voksne på deres arbejdsplads aldrig ville acceptere, fordi de ved, at de selv har brug for fleksibiliteten," siger Landsformand Jeppe Hedaa.
Forslaget om muligheden for senere og fleksibel mødetid er en del af KristenDemokraternes 42 initiativer for en styrket familie, der kan læses i sin helhed på https://www.kd.dk/familieborn/
For yderligere information kontakt:
Jørgen Bjerregaard, Politisk Næstformand, Kristendemokraterne – Familieordfører, Tlf. (+45) 50591115 Mail: 10jbjerregaard@kd.dk
Jeppe Hedaa, Landsformand, KristenDemokraterne, Tlf. (+45) 40555777 Mail: formand@kd.dk
Kontakter
Jeppe HedaaLandsformand, ordfører for finans, økonomi, erhverv og forsvar
Tlf:+45 40555777formand@kd.dkJørgen BjerregaardFamilieordfører
Tlf:(+45)5059111510jbjerregaard@kd.dkOm KristenDemokraterne
KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Kristendemokraterne: Vælgererklæringssystemet skaber et demokratisk problem1.3.2026 16:06:15 CET | Pressemeddelelse
50.000 borgere klikkede ind - kun 4.000 blev godkendt. Nu advarer partiet mod et digitalt filter i demokratiet.
Kristendemokraterne: Hæv spærregrænsen til 3 procent og fjern barrierer for nye partier19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne vil bytte højere spærregrænse for færre barrierer, partiet foreslår enklere vælgererklæringer og advarer om, at nuværende regler reelt holder nye partier ude af Folketinget.
KristenDemokraterne bakker op om borgerforslag om Dyrevelfærdsloven12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne bakker op om borgerforslaget, fordi dyrevelfærd er et spørgsmål om ansvar og værdighed. Industriel svineproduktion må aldrig stå over hensynet til levende, sansende dyr. Forvalterskab handler om klare grænser, ordentlighed og politisk mod.
Der er intet som fakta, der kan ødelægge en god historie1.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konservative med kors? Religionspolitik? Fortidens parti? Myterne er mange. Her gennemgår vi de fem største og erstatter fordomme med fakta.
En tidlig julegave til vores politiske kollegaer.17.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et færdigt, finansieret og menneskeligt projekt, lagt åbent frem for alle regionernes partier, fordi 400 familier ikke har tid til at vente på partipolitik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum