Sådan sikrer du det laveste gebyr, når du betaler med kort på ferien
For mange danskere går sommerferien snart til udlandet. Og selvom det fortsat kan være en god ide at have kontanter til de små køb i mange lande, kan betalingskortet bruges til langt det meste. Men når du betaler med kort i udlandet, skal du være opmærksom på, at bankerne opkræver et valutagebyr. Gebyret afhænger af, hvilken bank og hvilket betalingskort du har – vi giver et overblik her.

Når du betaler med kort i udlandet, opkræves der et valutakurstillæg. Dette tillæg varierer fra bank til bank, og det er generelt dyrere at betale i udenlandske valuta udenfor Europa. Tillægget udgør en procentsats og påføres den pågældende valutakurs.
"I mange banker er gebyret lavere på Visakort end Mastercard, og gebyret er generelt lavere i Europa end uden for Europa. Forskellene mellem bankerne er ikke enorme, men det er rart at være opmærksom på gebyret, så man ikke bliver overrasket, når man ser beløbet på sin netbank", siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
Gebyrerne ligger mellem 0,5% og 1,67% inden for Europa og mellem 1% og 2,9% uden for Europa.
Holder du fx ferie i et land inden for Europa, hvor der benyttes euro med en kurs på 1€=7,46 kr., vil du give 7,46*(1+0,01) = 7,53 kr. pr. euro, hvis du bruger betalingskort og er kunde i en bank med et valutakurstillæg på 1%.
Nedenunder kan du se en oversigt over forskellige bankers valutakurstillæg inden for og uden for europæiske lande samt forskellen mellem Visa og MasterCard. Læs mere i artiklen her: https://www.mybanker.dk/gode-raad/feriefritid/hvilket-betalingskort-er-bedst-i-udlandet-kontanter-eller-dankort-paa-ferie/
Bank | Indenfor Europa - Visa | Indenfor Europa - Mastercard kredit | Udenfor Europa - Visa | Udenfor Europa - Mastercard kredit |
Andelskassen | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 2,40% |
Arbejdernes Landsbank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Borbjerg Sparekasse | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Coop Bank | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 2,40% |
Danske Bank | 0,50% | 0,50% | 1,50% | 1,50% |
Djursland Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Dragsholm Sparekasse | 1,00% | 1,50% | 1,50% | 2,00% |
Fælleskassen | 1,00% | 1,67% | 1,50% | 2,90% |
Faster Oikos | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 2,40% |
Frørup Andelskasse | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 2,40% |
Frøslev Mollerup Sparekasse | 1,00% | 1,67% | Ikke opgivet | 2,90% |
Fynske Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Hvidbjerg Bank | 1,00% | 1,67% | 1,50% | 2,90% |
Jyske Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Klim Sparekasse | Ikke opgivet | 1,50% | Ikke opgivet | 2,00% |
Kreditbanken | 1,00% | 1,50% | 1,50% | 2,00% |
Lån & Spar Bank | 1,00% | 1,50% | 1,50% | 2,00% |
Lollands Bank | 1,16% | 1,16% | 2,07% | 2,07% |
Lunar Bank | 1,00% | - | 1,00% | - |
Merkur Andelskasse | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 2,40% |
Middelfart Sparekasse | 1,50% | 1,00% | 2,00% | 1,50% |
Møns Bank | 1,00% | 1,69% | 1,50% | 2,23% |
Nordea | 0,50% | 0,50% | 1,50% | 1,50% |
Nordfyns Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Nykredit Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Pensam Bank | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 2,40% |
Ringkjøbing Landbobank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Rise Sparekasse | 1,00% | 1,10% | 1,50% | 1,89% |
Rønde Sparekasse | 1,00% | 1,50% | 1,00% | 1,50% |
Skjern Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Sønderhå-Hørsted Sparekasse | 1,00% | 1,50% | 1,00% | 2,00% |
Spar Nord Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Sparekassen Balling | 1,50% | 1,50% | 2,00% | 2,00% |
Sparekassen Bredebro | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Sparekassen Danmark | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Sparekassen Djursland | 1,00% | 1,50% | 1,50% | 2,00% |
Sparekassen Kronjylland | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn | 1,00% | 1,50% | 1,50% | 2,00% |
Sparekassen Sjælland-Fyn | 1,00% | 1,17% | 1,50% | 1,95% |
Sparekassen Thy | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Stadil Sparekasse | 1,50% | 1,50% | 2,00% | 2,00% |
Sydbank | - | 1,17% | - | 2,40% |
Sydjysk Sparekasse | 1,00% | 1,50% | 1,00% | 1,50% |
Vestjysk Bank | 1,00% | 1,00% | 1,50% | 1,50% |
Note: For valutaer uden for Europa kan der forekomme afvigelser fra det opgjorte for visse valutaer.
Kilde: Mybanker på baggrund af bankernes prisblade. Gebyrerne er indsamlet 21/5/2025
Husk at betale i lokal valuta i udlandet
Mange butikker i udlandet tilbyder muligheden for, at du kan betale i danske kroner for købet i stedet for den lokale valuta, men det skal du undgå.
”Selvom det kan være dejligt at få præsenteret beløbet for dit indkøb i danske kroner, er denne løsning faktisk en del dyrere, end hvis du vælger at betale i lokal valuta”, siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
I forbindelse med betalinger i udlandet vil du nogle gange automatisk få anført prisen i danske kroner. I disse tilfælde skal du altså foretage et aktivt valg og ændre betalingen til lokal valuta for at undgå den dyrere betalingsmetode.
Hæv kontanter på rejsemålet
Når du hæver kontanter i fremmed valuta, kræver bankerne også et valutatillæg. Men det er oftest billigst at hæve kontanter, når du når frem til feriedestinationen, frem for at hæve hjemmefra i banken. Der kan nemlig være et ekstra gebyr ved at hæve udenlandsk valuta i egen bank, hvilket især gælder andre valutaer end euro, hvis det overhovedet er en mulighed.
Har du udenlandske kontanter tilbage efter ferien, skal du også være opmærksom på, at rigtig mange banker ikke længere veksler udenlandsk valuta tilbage til kroner. Har du anden valuta end euro, er det især svært at få vekslet pengene tilbage.
Kontakter
Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker
Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked
Links
Om Mybanker
Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren
Følg pressemeddelelser fra Mybanker
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mybanker
Lille rentestigning på bankernes boliglån i juni2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for juni 2025 Bankernes renter på boliglån steg en smule i juni måned, mens renten på andelsboliglån var uændret. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
Her er Danmarks bedste bank 20254.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers årlige bankundersøgelse viser en stigende tilfredshed med bankerne i 2025. 70 pct. af respondenterne vil anbefale deres egen bank til andre mod 62 pct. sidste år.
Laveste rente på boliglån i banken i flere år3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mybankers rentestatistik for maj 2025 Bankernes renter på både boliglån og andelsboliglån faldt yderligere i maj måned, og boliglånsrenten er nu den laveste i statistikkens historie. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.
KORREKTION - Så store var friværdierne i landets kommuner i 202316.5.2025 10:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelsen om friværdier i landets kommuner i 2023 fra mandag 12/5 indeholdt forkerte tal for friværdierne. Dette er rettet i denne udgave. Tal for ændringer i friværdierne var korrekte. Ligesom der er meget store forskelle på boligpriserne på tværs af landet, så er der også store forskelle på friværdierne. Vi opgør her de gennemsnitlige friværdier for boligejerne i landets kommuner ved udgangen af 2023.
Så store var friværdierne i landets kommuner i 202312.5.2025 08:36:03 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom der er meget store forskelle på boligpriserne på tværs af landet, så er der også store forskelle på friværdierne. Vi opgør her de gennemsnitlige friværdier for boligejerne i landets kommuner ved udgangen af 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum