Mybanker

Lille rentestigning på bankernes boliglån i juni

Del

Mybankers rentestatistik for juni 2025

Bankernes renter på boliglån steg en smule i juni måned, mens renten på andelsboliglån var uændret. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Bankernes renter på boliglån steg en smule i juni måned, mens renten på andelsboliglån var uændret. Det viser Mybankers rentestatistik, der opgør de renter, bankkunder får tilbudt af bankerne gennem Mybankers portal.

De gennemsnitlige tilbudte renter på boliglån (den såkaldte efterfinansiering) steg med 0,1 procentpoint til 4,0 pct. i juni, mens gennemsnitsrenten på andelsboliglån var uændret på 3,9 pct.

Boliglånsrenterne har været faldende i over et år og befinder sig nu i rekordlave niveauer. Juni måneds lille stigning ændrer ikke meget på det billede”, siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Renten på boliglån i banken er faldet med 1,2 procentpoint siden juni sidste år. Købte man en bolig i juni til 4 mio. kr. og finansierede de sidste 15 pct. med et boliglån i banken, sparer man ca. 7.200 kr. årligt før skat sammenlignet med at have købt en bolig til samme pris i juni sidste år.

Andelsboligrenten er faldet med 1,4 procentpoint siden toppen i november 2023, men der er fortsat godt et procentpoint ned til de laveste andelsboligrenter fra sommeren 2022.

Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken satte deres pengepolitiske renter ned i juni måned. Enkelte banker har meldt ud, at de sænker nogle af deres udlånsrenter på baggrund af det, og derfor er det ikke sikkert, vi har set de sidste rentefald i bankerne endnu. Men fremover forventer jeg ikke lige så store rentefald, som vi har set det sidste år”, siger Jens Hjarsbech.

 

Stor forskel på laveste og højeste tilbudte renter

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter på lån, som Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I juni lød den gennemsnitlige forskel på 0,4 procentpoint for andelsboliglån og 0,5 procentpoint for boliglån.

Dette er dog et gennemsnit over alle ansøgninger i juni. Nogle brugere har oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på ca. 3 procentpoint og på omkring 2 procentpoint for andelsboligrenter i juni.

Der kan være stor forskel på, hvilke forhold de enkelte banker tilbyder kunderne. Derfor er det altid en god ide at undersøge bankmarkedet, for der kan sagtens være billigere banker end ens nuværende bank”, siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 0,5 procentpoint en mulig besparelse på ca. 3.000 kr. før skat i lånets første år.

 

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til et af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.
Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.
Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.
Renten er opgjort som den effektive årlige rente.
Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).
Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.
Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer fast 2. hverdag efter månedsafslutning.

Nøgleord

Kontakter

Jens HjarsbechCheføkonom i Mybanker

Analyser og indsigter i dansk økonomi og det danske bank-, bolig- og rentemarked

Tlf:+45 26 19 65 25jh@mybanker.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Om Mybanker

Mybanker er en bankplatform, der bygger bro mellem borger, samfund og banksektoren

Følg pressemeddelelser fra Mybanker

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mybanker

Sådan sikrer du det laveste gebyr, når du betaler med kort på ferien28.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

For mange danskere går sommerferien snart til udlandet. Og selvom det fortsat kan være en god ide at have kontanter til de små køb i mange lande, kan betalingskortet bruges til langt det meste. Men når du betaler med kort i udlandet, skal du være opmærksom på, at bankerne opkræver et valutagebyr. Gebyret afhænger af, hvilken bank og hvilket betalingskort du har – vi giver et overblik her.

KORREKTION - Så store var friværdierne i landets kommuner i 202316.5.2025 10:15:46 CEST | Pressemeddelelse

Pressemeddelelsen om friværdier i landets kommuner i 2023 fra mandag 12/5 indeholdt forkerte tal for friværdierne. Dette er rettet i denne udgave. Tal for ændringer i friværdierne var korrekte. Ligesom der er meget store forskelle på boligpriserne på tværs af landet, så er der også store forskelle på friværdierne. Vi opgør her de gennemsnitlige friværdier for boligejerne i landets kommuner ved udgangen af 2023.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye