Allerede inden økonomiaftale er kommuner på sparekurs
26.5.2025 06:30:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Midt i forhandlingerne om næste års økonomi for kommunerne viser ny Megafon-rundspørge, at seks ud af ti økonomichefer i kommunerne frygter, at de ikke kan leve op til forventningerne i den nye ældrelov. Et økonomisk løft er bydende nødvendigt, lyder det fra fagforbundet FOA.

Netop nu forhandler KL og regeringen om næste års økonomiaftale, og spørger man ude i de enkelte kommuner er optimismen til at overse.
Megafon har for fagforbundet FOA gennemført en rundspørge blandt kommunernes økonomichefer om deres forventninger til kommunernes økonomi næste år. Hele 65 procent frygter, at den afsatte økonomi, til at gennemføre den nye ældrelov, ikke er tilstrækkelig til at leve op til ambitionerne med reformen.
”Det her må få alarmklokkerne til at bimle i regeringen. Hvis kommunerne ikke kan leve op til forventningerne på en så central, politisk mærkesag som den vigtige ældrereform, så vil det være et svigt af danskernes velfærd,” siger Thomas Enghausen, næstformand for FOA. Den nye ældrelov træder i kraft 1. juli 2025.
Over halvdelen af økonomicheferne udtrykker også bekymring for, om de kan leve op til forventningerne til et øget beredskab.
”I en tid med udfordringer på klimafronten og på den nationale sikkerhed er et godt og velforberedt beredskab strengt nødvendigt. Det er dybt bekymrende, at kommunerne ikke tror de kan løfte opgaven,” siger Thomas Enghausen.
Kommuner forventer sparemål
Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen har allerede lagt sig fast på sparemål eller forventer at beslutte et sparemål for 2026. Spurgt om forventningerne til økonomiaftalen, er de fleste ret pessimistiske, og langt de fleste forventer en dårligere aftale end sidste år.
”Det er bekymrende, at kommunerne allerede inden økonomiaftalen lander, er på sparekurs. Vi har brug for et reelt løft af velfærden, der både følger med befolkningsudviklingen og løfter kvaliteten. Befolkningen har en naturlig forventning til, at stat og kommuner afsætter de nødvendige penge til at sikre en ordentlig pleje til vores ældre og trygge og udviklende rammer til vores børn,” siger Mona Striib, forbundsformand for FOA.
Økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne for 2025 gav et løft af den økonomiske ramme på 3 milliarder kroner. Den oplevelse regner økonomicheferne ikke med at have igen. Langt de fleste forventer en dårligere aftale end sidste år.
”I en usikker tid, har vi brug for trygge og sikre rammer for velfærden. Når vi fremtiden skal investere flere penge i forsvar og sikkerhed, må det ikke ske på bekostning af den fælles velfærd. Efter min mening, er det bydende nødvendigt, at regeringen fortsætter linjen fra sidste år, hvor økonomiaftalerne gav et tiltrængt løft til kommuner og regioner,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Positivt at regeringen vil styrke kritisk infrastruktur20.2.2026 13:32:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har fremlagt en plan om et såkaldt totalberedskab og en akutpakke, der skal sikre samfundet i en usikker tid. FOA støtter, at regeringen optrapper indsatsen.
FOA: Med statens forlig er der sat en ramme for overenskomstforhandlingerne11.2.2026 11:59:12 CET | Pressemeddelelse
Der er netop indgået forlig på statens område. Gennembruddet har stor betydning for forhandlingerne om nye overenskomster i kommuner og regioner. Nu er der sat en ramme, siger FOA’s Mona Striib.
FOA skaffer over 650 millioner til medlemmerne5.2.2026 10:58:06 CET | Pressemeddelelse
Udbetalingerne til arbejdsskaderamte medlemmer sætter trist rekord. I 2025 har FOA hjulpet medlemmerne med at skaffe 659 millioner efter arbejdsskader.
FOA indgår overenskomst med BPA Pro Team28.1.2026 11:51:32 CET | Pressemeddelelse
Efter FOA varslede strejke og blokade mod BPA Pro Team, har virksomheden nu valgt indgå overenskomst. Fornuften sejrede, lyder det fra FOA.
FOA: Tiltrængt aftale mod snyd og svigt på botilbud, men tag nu et opgør med profit9.1.2026 11:36:23 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale, som skal forhindre kriminelle i at udnytte botilbud, rummer mange gode tiltag, lyder det fra fagforbundet FOA. Men der mangler stadig et stop for at der kan trækkes profit ud, hvis vi for alvor skal problemet til livs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum