Børns Vilkår: Omsorg skal prioriteres nu – børn har ikke tid til at vente på reformer
23.5.2025 07:19:01 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Kvaliteten i dagtilbud er utilstrækkelig og vilkårlig. Det viser anden del af den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud, som EVA og VIVE har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Børns Vilkår opfordrer til øget fokus på omsorg som kernefaglighed, mens vi venter på effekten af langsigtede politiske løsninger.
Det er desværre ikke overraskende, at kvalitetsvurderingen af landets dagtilbud for 3-5 årige, som BUVM netop har offentliggjort, viser, at kvaliteten alt for mange steder vurderes utilstrækkelig. Det gælder blandt andet, når man ser på arbejdet med børns relationer.
Evalueringen viser, at kvaliteten varierer betragteligt. Endda fra stue til stue i den samme børnehave. Det er med andre ord tilsyneladende vilkårligt, om børn møder god kvalitet i deres institution.
Ifølge Børns Vilkår er evalueringsresultatet blandt andet en konsekvens af, at administrative opgaver, alverdens krav og fokus på læring tager tid fra pædagogernes kerneopgave med at sørge for omsorg, tryghed og understøtte børns relationer.
"Omsorg skal være en central pædagogisk faglighed – ikke noget, vi bare krydser fingre for, at de ansatte mestrer og finder tid til. Når kvaliteten er så vilkårlig, som evalueringen viser, svigter vi især de børn, der har allermest brug for tryghed og stabilitet, og vi risikerer at give børn dårligere forudsætninger for at klare sig godt i skolen og senere i livet. Derfor er det afgørende, at der handles nu," siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Der er bred enighed om, at dagtilbudsområdet har brug for flere ressourcer. Der mangler pædagoger, og deres uddannelse er mangelfuld. Selvom arbejdet med at løse rekrutteringskrisen og revidere uddannelsen allerede er sat i gang, understreger Børns Vilkår, at vi ikke alene kan vente på resultatet af politiske reformer:
”Der er ikke sket nok på dagtilbudsområdet siden sidste kvalitetsvurdering. Det betyder, at mange børn har tilbragt hele deres institutionsliv uden at møde et konsekvent højt kvalitetsniveau. De børn fortjener, at vi ikke kun kalder på langsigtede politiske løsninger. Vi bliver nødt til at handle på de dårlige evalueringsresultater med det samme indenfor rammerne af, hvilke økonomiske og faglige ressourcer, vi har til rådighed her og nu,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Børns Vilkår anbefaler:
- Opkvalificering af medarbejdere: Alle medarbejdere skal have et fælles fagligt sprog for omsorg og være i stand til at handle kvalificeret og med overskud i hverdagen
- Mindre test og dokumentation – mere omsorg: Nedbring unødvendige krav og målorienterede læringsindsatser, så der frigives tid og fokus til den pædagogiske kerneopgave med at sørge for omsorg, tryghed og understøtte børns relationer
- Styrket faglig ledelse: Ledere i dagtilbud skal sætte en tydelig faglig retning med fokus på omsorg, tryghed og relationer, og de skal skabe rum for systematisk sparring, refleksion og faglig udvikling - også når hverdagen er presset Indsæt nøgleresultater
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkOm Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
BørneMobilen ruller ud til 5.000 børn og unge i Aalborg Kommune3.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra start februar vil omkring 5.000 skoleelever i Aalborg Kommune kunne møde Børns Vilkårs ”BørneMobil”, der kører ud til eleverne for at oplyse om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - døgnet rundt - har et sted at søge hjælp.
Børns Vilkår åbner nyt rådgivningstilbud til børn og unge, der er udsat for vold30.1.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Fra og med denne uge kan børn og unge, der er udsat for vold, få tilbudt et særligt rådgivningsforløb hos BørneTelefonen, hvor de taler med den samme rådgiver over en længere periode. Målet er at styrke børn og unges forudsætninger for at søge hjælp.
BørneTelefonen og HØRT har haft et travlt år med næsten 64.000 samtaler med børn og unge22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Særligt relationen til forældre og psykisk mistrivsel fyldte meget i samtalerne med børn og unge på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT i 2025. Samtidig havde Børns Vilkårs rådgivningslinje ForældreTelefonen flere samtaler end nogensinde før.
For mere end hvert tredje barn, hvor forælderen er sigtet for vold mod dem, står barnet uden hjælp fra kommunen19.1.2026 05:10:00 CET | Pressemeddelelse
I årene 2022 og 2023 blev forældre eller stedforældre til i alt 1.214 børn og unge sigtet for vold. Mere end hvert tredje af de børn stod uden nogen former for hjælp fra kommunen i året efter voldshændelsen – særligt de yngste børn fik ingen hjælp. Det viser ny analyse fra Børns Vilkår.
BørneTelefonen og HØRT ruster sig til julen, hvor konflikter og tunge tanker præger samtalerne med børn og unge22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sidste år havde BørneTelefonen og HØRT knap 1.200 samtaler med børn og unge i juledagene fra d. 23. til den 31. december. Det er forventningen, at der også i år vil være travlt på linjerne, og derfor skruer organisationen op for kapaciteten, så flere frivillige rådgivere har mulighed for at tage vagt i julen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum