BørneTelefonen og HØRT har haft et travlt år med næsten 64.000 samtaler med børn og unge
22.1.2026 06:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Særligt relationen til forældre og psykisk mistrivsel fyldte meget i samtalerne med børn og unge på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT i 2025. Samtidig havde Børns Vilkårs rådgivningslinje ForældreTelefonen flere samtaler end nogensinde før.

Det blev endnu et travlt år på Børns Vilkårs døgnåbne rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT.
I alt havde de frivillige rådgivere 63.939 samtaler med børn og unge, som henvendte sig på alle tider af døgnet for at tale med en voksen om deres tanker og bekymringer. Det svarer til en samtale hvert 8. minut hele døgnet året rundt og ligger på samme rekordhøje niveau som året før.
Den hyppigste henvendelsesårsag i 2025 var ”utryg/konfliktfyldt relation til forælder”. Samtidig handlede hver tredje samtale om emner inden for psykisk mistrivsel, herunder psykiske lidelser, selvmordstanker, selvskadende adfærd og ensomhed.
422 samtaler var så akutte, at barnet enten selv kontaktede sociale myndigheder, politi eller ambulance eller opgav sin anonymitet, så rådgiveren kunne gøre det. Over en tredjedel af de akutte samtaler foregik om natten.
”Det bekræfter, hvor afgørende det er, at børn og unge har mulighed for at række ud efter hjælp på alle tidspunkter af døgnet. De samtaler, vi har med børn og unge om natten, er ofte præget af tunge problematikker som selvmordstanker og selvmordsforsøg, og jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne, hvis de her børn og unge ikke havde os at række ud til, når det hele føles allersværest,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
Tusindvis af samtaler om skoleliv og omsorgssvigt
Børn og unges skoleliv fylder meget i debatten herhjemme, og det er også et emne, børn og unge jævnligt henvender sig om. I 2025 var der 7.719 rådgivningssamtaler om emnet, og over halvdelen af disse samtaler handlede om trivsel i klassen/skolen.
Også vold og svigt fra børnenes nærmeste voksne er et emne, der hvert år går igen i samtalerne med børn og unge. I 2025 var der 3.384 rådgivningssamtaler om omsorgssvigt, og over halvdelen af disse handlede om vold.
”Lad mig minde om, at det blev forbudt at slå børn for næsten 30 år siden. Alligevel har vi på BørneTelefonen og HØRT hver eneste dag samtaler med børn og unge, der udsættes for vold af voksne, der burde passe på dem. Det er et kæmpe svigt, som skal stoppes, og det er derfor også et område, vi i Børns Vilkår sætter massivt ind over for med ny viden, nye indsatser og mere oplysning,” siger Rasmus Kjeldahl.
Udover at rådgive børn og unge driver Børns Vilkår også ForældreTelefonen, som havde 7.313 samtaler i 2025, hvilket er det højeste antal nogensinde. De hyppigste emner på ForældreTelefonen var skilsmisse og relationen mellem børn og forældre, ligesom der var mange samtaler om børns trivsel. Målet med rådgivningen på ForældreTelefonen er at hjælpe de voksne med at hjælpe børn og unge.
Fakta om BørneTelefonen, HØRT og ForældreTelefonen
BørneTelefonen åbnede i 1987. Børn og unge kan anonymt og gratis henvende sig på telefon, sms, chat eller brevkasse. Der er åbent for henvendelser hele døgnet rundt, alle årets dage.
HØRT åbnede i 2022 og er Børns Vilkårs målrettede rådgivningstilbud til unge i alderen 15-24 år. Unge kan henvende sig anonymt og gratis hele døgnet rundt, alle årets dage.
ForældreTelefonen blev oprettet i 1993 og tilbyder gratis, anonym børnefaglig rådgivning til både forældre, bonusforældre, bedsteforældre, naboer m.fl. Åbningstider og kontaktinformation fremgår af hjemmesiden.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkOm Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Holger Runes spillersæt, privat foredrag med Claus Meyer og en specialdesignet kjole af Søren Le Schmidt kommer i dag under hammeren til fordel for Børns Vilkår4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag går en helt særlig auktion i luften, når Bruun Rasmussen, i anledning af Børns Vilkårs Landsindsamling 2026, åbner for bud på en række eksklusive gaver og oplevelser. Alle indtægter går til den fortsatte drift af rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT, der holder åbent døgnet rundt.
Samvær med biologiske forældre kan være en stor belastning for anbragte børn og unge3.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan anbragte børn og unge ønsker samvær med deres biologiske forældre. Systemet gør det dog svært at tilpasse og suspendere samværet, siger både fagpersoner og unge med anbringelseserfaring i ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny rapport: Mange ukrainske børn og unge er isolerede og ensomme i danske skoler. Næsten hver fjerde giver udtryk for at mistrives23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire år inde i krigen i Ukraine har mange ukrainske udskolingselever fortsat svært ved at finde fodfæste i de danske almene skoleklasser. Sproglige barrierer, ensomhed og svært tilgængelige fællesskaber præger deres hverdag i skolen, og mange mistrives. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår.
Flere end 500 skoleklasser har skrevet aviser om ‘valg’. De bedste bliver fejret i JP/Politikens Hus d. 11. marts18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over 500 skoleklasser fra hele landet har deltaget i årets Mediekonkurrence, hvor eleverne har produceret deres egne aviser under temaet ‘valg’. Nu er de otte vinderklasser fundet. D. 11. marts bliver de fejret i JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor hver klasse præmieres med diplomer og 5000 kroner til klassekassen.
BørneMobilen ruller ud til 5.000 børn og unge i Aalborg Kommune3.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra start februar vil omkring 5.000 skoleelever i Aalborg Kommune kunne møde Børns Vilkårs ”BørneMobil”, der kører ud til eleverne for at oplyse om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - døgnet rundt - har et sted at søge hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum