For mere end hvert tredje barn, hvor forælderen er sigtet for vold mod dem, står barnet uden hjælp fra kommunen

1.214 børn var i 2022 og 2023 registreret som offer i en sag om vold, hvor barnets forælder eller stedforælder var den sigtede. 37 pct. af børnene – svarende til mere end hver tredje – fik i året efter sigtelsen ingen former for hjælp fra kommunen. Blandt de 3-5-årige børn gjaldt det 45 pct., som stod uden hjælp.

Det viser analysen ’Vold i hjemmet – får børnene hjælp?’, som Børns Vilkår offentliggør 19. januar.

Analysen giver desuden et billede af, at kommunerne har været bekendt med bekymringer for flere af børnene i sigtelsessagerne. Der var modtaget underretninger på 65 pct. af børnene i året op til sigtelsen. For hvert femte barn var der modtaget tre eller flere underretninger, hvor flere handlede specifikt om vold og overgreb.

”Det er dårlig beskyttelse af børnene. Underretningspligten er til for, at myndigheder opdager og hjælper børn og unge i udsatte positioner. At de så heller ikke sætter ind, når der endda er rejst en sigtelse, er helt ude af proportioner. Fra samtaler på BørneTelefonen hører vi fra flere børn, at de netop frygter ikke at få hjælp, hvis de fortæller om volden. Det er for flere risikabelt at fortælle om volden – det er under al kritik, at nogle børn rent faktisk bliver efterladt uden hjælp”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.

Ifølge analysen ’Vold i hjemmet – får børnene hjælp?’ afhænger sandsynligheden for at få hjælp og støtte fra kommunen af, hvor i landet børnene i sigtelsessagerne bor. I den laveste ende af skalaen får kun 19 pct. af børnene en indsats fra deres kommune i året efter voldshændelsen. I den anden ende af skalaen får mere end 95 pct. af børnene en indsats.

”Det er trist, men ingen overraskelse, at den rigtige hjælp afhænger af, hvor man bor. Det er en urimelig ulighed, der absolut ikke rimer på velfærdssamfund. Man bliver nødt til at undersøge, hvorfor der er kommunale forskelle og så få rettet op, så børns chance for at blive fri for vold ikke er bundet op på et postnummer”, siger Rasmus Kjeldahl.

Analysen viser en klar overvægt af sager mod forældre, der er sigtet for at have begået vold mod et barn i skolealderen, mens sager, hvor børnene er 0-2-år, er nærmest fraværende. Ifølge Børns Vilkår skal det ikke ses som udtryk for, at der er mindre vold mod de yngste - det skal ses som et opmærksomhedspunkt om, at man skal blive langt bedre til at opdage volden hos børn, som endnu ikke har udviklet et sprog.

Fakta:

• Analysen har kigget på sager fra 2022 og 2023 om vold mod et barn, hvor dets forælder eller stedforælder er sigtet. Der er kigget på den to-årige periode for at kunne følge børnene i 365 dage før og efter voldshændelsen. I den periode var 1.214 børn registreret som ofre i en sag om vold, hvor en af barnets forældre eller stedforældre blev sigtet.
  
  
  • 37 pct. af børnene, som var ofre i sigtelsessager om vold fra en forælder eller stedforælder, havde ikke modtaget nogen indsatser fra kommunen et år efter voldshændelsen.
    
    
  • I året op til voldshændelsen var kommunen blevet underrettet om 65 pct. af børnene.
    
    
  • For hvert femte barn, som var offer i en sigtelsessag, modtog kommunen tre eller flere underretninger i året op til voldshændelsen.
    
    
  • Jo yngre børnene er, desto større er sandsynligheden for, at de står uden hjælp i året efter hændelsen, som har ført til sigtelsen af en forælder eller stedforælder. Blandt de 3-5-årige har 45 pct. ikke modtaget nogen hjælp i form af en bevilget indsats fra kommunen i året efter. Det samme gælder 30 pct. af de 15-16-årige.
    
    
  • På landsplan får 67 pct. af børnene en indsats i året efter hændelsen, der ledte til en sigtelse. Det dækker over et stort spænd – fra at knap hvert femte barn (19 pct.) får en indsats i den kommune, der er mindst tilbøjelig til at iværksætte indsatser – til at næsten alle (mere end 95 pct.) gør.
    
    
  • Der er syv kommuner, der giver indsatser til mere end 95 pct. af de børn, hvor en forælder er sigtet for vold mod dem.
    
    

• Analysen ’Vold i hjemmet – får børnene hjælp?’ har også set på sigtelsessagerne fra 2022 og 2023, hvor børn har en forælder eller stedforælder, der er sigtet for vold mod et nært familiemedlem, eller hvor barnet har haft ophold på et krisecenter med dets mor. Det drejer sig om 4.511 børn.
  
  
  • 66 pct. af de børn fik ingen hjælp fra kommunen i året efter voldshændelsen.