EU lukker foreløbig aftale om ny jordovervågningslov

Sunde jorde i alle europæiske lande inden 2050. Det er målet med Soil Monitoring Law, der forventes at blive vedtaget i både Rådet og EU-Parlamentet. 

Ifølge en pressemeddelelse fra Europa-Parlamentet indgik Parlamentets og Rådets forhandlere den 10. april 2025 en foreløbig aftale om Soil Monitoring Law.

I henhold til jordovervågningsloven vil EU’s medlemslande blive forpligtet til at overvåge og vurdere jordens sundhed i hele deres territorium ved hjælp af standardiserede jordbeskrivelser, der dækker de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber for hver jordtype.

For at støtte missionen om sunde jorde arbejder forskere over hele Europa på at levere den nødvendige viden og de nødvendige metoder. En af dem er jordforsker Mogens Greve, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

”Vi får en formaliseret struktur med fælles retningslinjer for, hvordan man overvåger og analyserer jorden. Det vil give os et bedre overblik over jordens sundhedstilstand i Europa end tidligere,” siger Mogens Greve.

Kommissionen vil støtte medlemsstaterne ved at styrke det nuværende EU-jordprøveprogram, LUCAS Soils. Den vil også tilbyde skræddersyet økonomisk og teknisk støtte.

For at tage højde for regionale forhold vil de nationale regeringer fastsætte ikke-bindende, bæredygtige mål for hver jordbeskrivelse, i tråd med det overordnede mål om at forbedre jordens sundhed.

Fokus på forurening

Som koordinator for EU-projektet AI for Soil Health og ansvarlig for de danske jorddatabaser følger Mogens Greve arbejdet med jordovervågningsloven tæt.

Og selvom der stadig er en vis usikkerhed om detaljerne, ser det ud til, at loven vil indeholde krav om at beskrive bæredygtige landbrugsmetoder.

”I områder med usunde jorde vil der være behov for ændret jordforvaltning. Soil Monitoring Law vil forhåbentlig muliggøre denne ændring,” siger han.

Ifølge Europa-Parlamentets pressemeddelelse vil loven kræve, at medlemsstaterne udarbejder en offentligt tilgængelig liste over potentielt forurenede områder inden for ti år efter lovens ikrafttræden. Medlemslandene skal tage hånd om eventuelle uacceptable risici for menneskers sundhed og for miljøet.

Derudover skal der inden for 18 måneder efter lovens ikrafttræden oprettes en vejledende observationsliste over nye stoffer, der kan udgøre væsentlige risici for jordens sundhed, menneskers sundhed eller miljøet, og som kræver yderligere data. Denne liste vil inkludere relevante PFAS og pesticider.

Ingen nye krav til landmænd

Medlemslandene vil blive forpligtet til regelmæssigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for landmænd og skovejere af de tiltag, der iværksættes for at forbedre jordens sundhed og modstandskraft.

Men aftalen medfører ikke nye krav til jordejere eller jordforvaltere. I stedet placerer den ansvaret hos EU-landene, der skal støtte jordejerne i arbejdet med at forbedre jordens sundhed og modstandskraft.

”Lige nu er der en ubalance mellem ambitionerne om at forbedre jordens sundhed og de værktøjer, man bruger til at opnå målet,” siger Mogens Greve.

Han peger på muligheden for at bruge den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP) til at ændre arealanvendelsen og forvaltningspraksis i områder med dårlig jordkvalitet.

”Der er i øjeblikket ingen incitamenter i den europæiske landbrugspolitik til at forbedre jordens sundhed, men det kan der komme. Den fælles landbrugspolitik er det redskab, EU har brugt i 70 år, og det kan også bruges til dette formål,” siger Mogens Greve.

Parlamentet og Rådet har afsluttet en såkaldt "tidlig andenbehandlingsaftale". Rådet forventes nu formelt at vedtage aftalen, hvorefter Parlamentet skal godkende teksten i andenbehandlingen i plenum.

Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i EU Official Journal. Fra denne dato vil EU-landene have tre år til at implementere reglerne.

Vil du vide mere om den foreløbige aftale og Soil Monitoring Law? 
Se se den engelske pressemeddelelse fra Europarådet her!
Read the se se den engelske pressemeddelelse fra Europaparlamentet her!