De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

KLIMA
Det private forbrug blandt den rigeste tiendedel af danskerne giver i gennemsnit et klimaaftryk på 14,0 ton CO2æ om året.
Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er på 3,6 ton CO2æ per person om året.
I gennemsnit udleder danskerne 7,5 ton CO2æ om året.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statisk og Energistyrelsen.
"Vi danskere har et privat forbrug, der sætter store klimaaftryk sammenlignet med andre lande. Men der er stor forskel på, hvilke danskere der udleder mest,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Alene på flyrejser sætter den rigeste tiendedel et klimaaftryk, der er syv gange højere end de fattigstes og næsten tre gange højere end gennemsnittet.
”De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
”Blandt de fattigste er det boligrelateret forbrug, der har det største klimaaftryk, for eksempel fra el og varme. Men de rigeste ti procents boligrelaterede klimaftryk er stadig dobbelt så høje som de fattigstes,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Samlet står den rigeste tiendedel af danskerne for 19 procent af klimaftrykket fra privatforbrug.
Nyt klimamål skal være socialt retfærdigt
Analysen omhandler de globale klimapåvirkninger, der kan knyttes til danskernes privatforbrug.
Dermed er omdrejningspunktet for analysen ikke det samme som klimalovens 2030-målsætning. Målsætningen går nemlig på at reducere de territoriale udledninger med 70 procent i forhold til i 1990.
Ifølge regeringsgrundlaget fra december 2022 vil regeringen ”undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for klimaaftrykket for det danske forbrug”.
”Hvis regeringen beslutter sig for at ville reducere klimaaftrykket fra danskernes privatforbrug, er det vigtigt, at det sker på en social retfærdig måde af hensyn til opbakningen til den grønne omstilling. Vores analyse viser, at det også er muligt,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
”Politisk kan man med fordel arbejde med afgifter på særligt klimabelastende forbrug kombineret med lavere elafgift, højere personfradrag eller en ny udgave af den grønne check til de fattigste. Det vil sænke klimaaftrykket på en måde, hvor de rigeste bidrager mest,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Analysens hovedkonklusioner
- Den rigeste tiendedels klimaaftryk er 14,0 ton CO2æ per person årligt. Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er på 3,6 ton per person.
- Den rigeste ene procent af husholdninger har et klimaftryk på 28,5 ton CO2æ. pr. person. Det er knap fire gange så meget som den gennemsnitlige husholdnings klimaaftryk pr. person på 7,4 ton.
- Klimaaftrykket og størrelsen på forbruget har en tæt sammenhæng, men klimaaftrykket pr. krones forbrug er mindre for de rige. Derfor sænker omfordeling af indkomst i sig selv ikke klimaaftrykket fra dansk forbrug. Afgifter på klimabelastende varer og tjenester kombineret med omfordeling kan både reducere klimaftryk og ulighed.
- Fødevarer fylder relativt mere i forbruget hos de fattigste husholdninger. Hvis man vælger at indføre forbrugsafgifter på klimabelastende fødevarer, som f.eks. oksekød, kræver det en omfordeling af provenuet, hvis ikke indgrebet skal ramme lavindkomstgrupper hårdest. Omvendt rammer den nyligt indførte flyafgift højindkomstgrupper hårdest.
Tabel: Den rigeste tiendedel udleder syv gange så meget fra flyrejser som den fattigste
Tabellen viser, klimaaftrykket per person fra henholdsvis den fattigste decil, gennemsnitshusholdningen og den rigeste decil, fordelt på detaljerede forbrugskategorier.
|
Forbrugskategori |
Fattigste tiendedel |
Gennemsnitshusholdning |
Rigeste tiendedel |
|
Boligbenyttelse |
0,8 t. CO2æ |
1,0 t. CO2æ |
1,3 t. CO2æ |
|
Elektricitet, gas mm. |
0,6 t. CO2æ |
1,0 t. CO2æ |
1,5 t. CO2æ |
|
Øvrige fødevarer |
0,5 t. CO2æ |
1,0 t. CO2æ |
1,6 t. CO2æ |
|
Benzin og diesel |
0,3 t. CO2æ |
0,8 t. CO2æ |
1,5 t. CO2æ |
|
Flyrejser |
0,2 t. CO2æ |
0,5 t. CO2æ |
1,4 t. CO2æ |
|
Andre varer og tjenester |
0,2 t. CO2æ |
0,6 t. CO2æ |
1,3 t. CO2æ |
|
Fritidsudstyr og rejser |
0,2 t. CO2æ |
0,6 t. CO2æ |
1,2 t. CO2æ |
|
Boligudstyr mm. |
0,1 t. CO2æ |
0,3 t. CO2æ |
0,8 t. CO2æ |
|
Oksekød |
0,1 t. CO2æ |
0,3 t. CO2æ |
0,5 t. CO2æ |
|
Drikkevarer og tobak mv. |
0,1 t. CO2æ |
0,2 t. CO2æ |
0,4 t. CO2æ |
|
Beklædning og fodtøj |
0,1 t. CO2æ |
0,2 t. CO2æ |
0,5 t. CO2æ |
|
Øvrig transport mm. |
0,3 t. CO2æ |
0,6 t. CO2æ |
1,3 t. CO2æ |
|
Køb af biler mm. |
0,0 t. CO2æ |
0,2 t. CO2æ |
0,4 t. CO2æ |
|
Medicin o.l. |
0,0 t. CO2æ |
0,1 t. CO2æ |
0,2 t. CO2æ |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik og Energistyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Lindø Kaslund
Tlf:31 58 80 53rk@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
Rekord i beskæftigelse: Forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og per-soner med dansk oprindelse snævrer ind11.11.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er steget de seneste tre år i en grad, så forskellen til personer med dansk oprindelse er rekordlille, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en af regeringens målsætninger at mindske forskellen.
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid29.10.2025 09:45:35 CET | Pressemeddelelse
Blandt lønmodtagere som er udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, ender hver fjerde på en tidlig tilbagetrækningsydelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over dobbelt så mange som blandt lønmodtagere, der ikke har et hårdt arbejdsmiljø.
Tænketank: Vismændene er for pessimistiske21.10.2025 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum