Sund & Bælt indgår partnerskab med LEGOLAND om ny Femern-udstilling
I samarbejde med Sund & Bælt åbner LEGOLAND til juni en stor udstilling, som viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – med LEGO klodser.

Sund & Bælt og LEGOLAND er gået sammen om at fortælle historien om byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland på en ny og sjov måde. Målet er blandt andet at gøre flere unge interesserede at tage en erhvervsuddannelse, og på sigt tiltrække flere lærlinge til byggebranchen.
”I Sund & Bælt lægger vi en stor indsats i at uddanne fremtidens arbejdskraft. Alene på Femern Bælt-projektet bliver der uddannet flere hundrede lærlinge, men der er rift om de unge i dag, og vi tror på, at vi sammen med LEGOLAND kan være med til at inspirere unge på en ny og sjov måde til at overveje en faglært uddannelse", siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.
Den nye Femern-udstilling er lige nu i gang med at blive samlet i Miniland i LEGOLAND og åbner i juni i år. Miniland er et stort område midt i parken med miniatureversioner af kendte byer, bygninger og monumenter og infrastruktur fra hele verden bygget i LEGO klodser.
I LEGOLAND glæder direktør Michael Ottesen sig til at vise den nye Femern-attraktion frem til de mange gæster i Miniland.
”Vi ser i den grad frem til at vise det nye område med Femern Bælt-tunnelen frem for vores gæster. Området bliver mere end 250 kvadratmeter stort, så det kommer til at få en væsentlig betydning for gæsteoplevelsen i Miniland”, siger Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND Billund.
Om Sund & Bælts udstilling
Sund & Bælts Femern-udstilling optager over 250 kvm. centralt i Miniland i LEGOLAND og består af mere end 800.000 LEGO klodser. De mange årlige gæster vil kunne se en model af tunnelbyggepladsen komplet med tunnelfabrik, arbejdsfartøjer, nedsænkning af tunnelelementer og lokale kendetegn fra både Lolland-Falster og Nordtyskland.
Om LEGOLAND
- Den første LEGOLAND åbnede i Billund i 1968.
- Miniland var hele omdrejningspunktet i den originale plan for LEGOLAND.
- I Miniland kan man opleve storslåede bygninger fra hele verden lavet i LEGO.
- I dag er der 10 LEGOLAND parker forskellige steder i verden.
Om Femern Bælt-tunnelen
- Femern Bælt-tunnelen bygges som en 18 km lang sænketunnel til biler og tog mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn.
- De første ni elementer af tunnelens i alt 89 tunnelelementer er støbt. Første element forventes at blive sænket på plads i 2025.
- Tunnelen bygges med en tosporet motorvej i hver retning og to elektrificerede jernbanespor til højhastighedstog. Det vil tage ti minutter at køre fra Danmark til Tyskland i bil og syv minutter i tog.
- Tunnelen vil gøre det muligt at rejse i tog mellem Hamborg og København på kun 2,5 time.
- Sund & Bælt, der er bygherre på Femern Bælt-forbindelsen, har stillet krav til entreprenørkonsortierne om, at der skal uddannes minimum 500 lærlingeårsværk i byggeperioden.
Kontakter
Bolette Aarhus Enghave
Kommunikationskonsulent, LEGOLAND
Tlf: +45 20 30 81 84
Bolette.AarhusEnghave@legoland.dk
___________________________________________________
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkBilleder





Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Byggebranchen skal kunne inspirere fremtidens lærlinge10.9.2025 08:44:25 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal tænke mere ud af boksen, hvis de unge skal få øjnene op for en fremtid inden for byggefagene. Det er opfordringen fra Sund & Bælt, når det officielle europamesterskab for unge faglærte på EuroSkills 2025 åbner i Herning den 10.-13. september.
Nu overdækkes indgangen til Femern Bælt-tunnelen8.9.2025 14:31:34 CEST | Pressemeddelelse
Den første del af Femern Bælt-tunnelen på land ved Rødbyhavn bliver nu dækket af jord. Dermed er indgangen på dansk side til den 18 kilometer lange sænketunnel til Tyskland næsten færdig.
Trafikken stiger fortsat på broerne4.9.2025 14:47:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken steg i årets første halvdel på både Storebæltsbroen og Øresundsbron, og sommeren har budt på flere trafikrekorder. Sund & Bælts resultat blev før værdireguleringer 150 mio. kr. højere end sidste år trods faldende omsætning fra Storebæltsbroens vejtrafik. På Storebæltsbroen steg den gennemsnitlige døgntrafik med 3,9 pct. for personbiler, mens lastbiltrafikken steg med 0,4 pct. Vejtrafikken er samlet set steget med 3,4 pct. i forhold til samme periode i 2024. Indtægterne fra vejforbindelsen var på 1.527 mio. kr., hvilket er et fald på 1,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det skyldes primært regeringens beslutning om at nedsætte listeprisen for personbiler pr. 1. januar 2025 med ca. 17 pct. som følge af et Eurovignet-direktiv. På Øresundsbron steg den gennemsnitlige døgntrafik i perioden samlet med 6,6 pct. i forhold til 2024. Personbiltrafikken steg med 7,0 pct., mens lastbiltrafikken steg med 3,3 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 838 mio. kr. og steg med 6,9
Vedligehold på Storebæltsbroen i næste uge14.8.2025 13:14:17 CEST | Pressemeddelelse
I næste uge udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen. Det sker i aften- og nattetimerne for at genere trafikken mindst muligt. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
Nu åbner vejbroerne ved Femern Bælt-tunnelen14.8.2025 09:38:59 CEST | Pressemeddelelse
To nye vejbroer på Færgevej ved Rødbyhavn åbner for trafik mandag den 18. august. Broerne fører Færgevej for den kommende jernbane og motorvej til Femern Bælt-tunnelen til Tyskland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum