Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for marts 2025

Del

I marts 2025 var der 3.050.200 lønmodtagere i job. Det er 3.200 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden marts 2024 er der dermed samlet set kommet 34.000 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 2.600 flere lønmodtagere fra februar til marts 2025. I samme periode er der kommet 600 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

"Beskæftigelsen fortsætter med at stige. Det er i den grad værd at glæde sig over, når man tager i betragtning, at en meget stor del af verdens lande står midt i en handelskrig og geopolitisk uro".  

"Det er især de større byer, der fortsat oplever en stigende beskæftigelse. Til gengæld går det mindre stærkt i mange landkommuner. Det skal vi have et politisk fokus på, så vi ikke får alt for store forskelle mellem land og by. Vi kan også se, at der er visse aldersgrupper, hvor der er et stort potentiale. Vi ser blandt andet, at der er 43.000 unge, som hverken har job eller uddannelse. For specifikt at hjælpe dem har vi lavet Ungeløftet, hvor vi sammen med kommuner, virksomheder og foreningslivet kommer til at lave løsninger, der passer til den enkelte. Det, tror jeg på, vil gøre en forskel".

Links

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Tæt på uændret ledighed i april 202520.5.2025 09:03:39 CEST | Pressemeddelelse

Der er 86.800 fuldtidsledige i april 2025. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed tæt på uændret i forhold til måneden før med et lille fald på 400 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Det er positivt, at selvom mange virksomheder er påvirket af uroen omkring toldsatser, formår vi fortsat i Danmark at holde ledigheden på et lavt niveau. Men det er også i tider som disse, at vi skal gøre, hvad vi kan for at få de sidste med. En af de indsatser, der skal hjælpe med det, er Ungeløftet, som er rettet mod de 43.000 unge, der hverken har et job eller en uddannelse. Her går vi sammen med kommuner, virksomheder og civilsamfund og går til opgaven på en helt ny måde, som forhåbentlig kan nedbringe gruppen, der desværre har været konstant i alt for mange år. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør ledighedstallet for maj 2025 den 19. juni 202

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye