PlastiSpice: Når plastik bliver et krydderi i vores mad – og i vores kroppe
Mikroplastik er blevet det krydderi, du ikke længere kan vælge fra, når virksomheder ufortrødent fortsætter med at masseproducere plastik. Med en ny kampagne sætter Greenpeace fokus på, hvor afgørende en stærk, global plastikaftale er.

Forestil dig, at hver eneste bid mad, du putter i munden, hver eneste tår vand, du drikker, og hvert åndedrag, du tager, indeholder plastik. Ikke synlige stykker af plastik, men mikroskopiske partikler – mikro- og nanoplastik – som nu er blevet en uundgåelig del af vores hverdag. Det lyder grotesk, men det er virkeligheden. Og det er præcis dét, Greenpeace sætter fokus på i sin nye kampagne: PlastiSpice.
Plastik er overalt – selv inde i os
Vi har længe vidst, at plastik skader vores hav, natur og dyreliv. Men i de seneste år har forskere gjort foruroligende opdagelser: mikroplastik er blevet fundet inde i menneskekroppen – i vores blodbaner, lunger, hjerter, hjerner, sædceller, ja selv i modermælk. Det rejser alarmerende spørgsmål omkring plastikkens sundhedsmæssige konsekvenser.
“Som mor til tre er det skræmmende at tænke på, at jeg indirekte har fodret mine børn med mikroplastik siden deres fødsel – måske endda gennem modermælken! Vi er nødt til at få plastik ud af vores børns kost. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan leve vores liv uden at indånde og indtage mikroplastik”, siger Lauren Bowey, kampagneleder i Greenpeace Danmark.
En ny krydderiblanding: PlastiSpice
Som en del af kampagnen lancerer Greenpeace et nyt – og tankevækkende – produkt: PlastiSpice. En fiktiv krydderiblanding (i en 100 % plastikfri emballage), skabt som et samtaleværktøj. Med denne krydderi-gimmick gør vi det tydeligt, at plastik ikke alene er noget, der flyder i havene – det ender også på vores tallerkner og i vores kroppe. PlastiSpice skal få folk til at stoppe op, tale sammen og – vigtigst af alt – handle.

FN’s plastikforhandlinger: En historisk mulighed
Til august mødes verdens lande i Genève til den femte og sidste forhandlingsrunde om en global plastiktraktat (INC5.2). Denne traktat er en enestående mulighed for at få styr på plastikkrisen.
Men stærke interesser forsøger at udvande aftalen. Nogle lande – med støtte fra store virksomheder – modarbejder bindende mål om at reducere plastikproduktionen og vil i stedet fokusere på genanvendelse og affaldshåndtering. Men det er ikke nok. Vi kan ikke genbruge os ud af plastikkrisen.
“Plastikforurening er et enormt problem for både mennesker og dyrs sundhed, og det skader vores miljø og klima.Hvis overproduktionen og forbruget af plastik fortsætter, kan det stå for 20 procent af det samlede globale olieforbrug i 2050. Verden har akut brug for en juridisk bindende global plastikaftale, der kan sikre en 75 % reduktion af plastikproduktionen inden 2040. Det vil samtidig sikre, at olie og gas, der i dag bruges til at fremstille plastik, forbliver i jorden,” siger Lauren Bowey.
Plastikaftalen – som FN forhandler netop nu – er vores bedste chance for at få styr på plastikkrisen, før den eskalerer yderligere. Men for at det skal lykkes, skal traktaten være ambitiøs, bindende og retfærdig. Den skal tage fat i plastikforureningens oprindelse, ikke kun symptomerne.
“Det er på tide at stoppe med at behandle plastik som noget billigt og bekvemt – og i stedet begynde at se det som det, det virkelig er: en global trussel mod folkesundheden, biodiversiteten og fremtidens levevilkår. En stærk plastikaftale kan gøre en reel forskel. Lad os kræve den – nu,” siger Lauren Bowey.
Greenpeace kræver handling
Greenpeace arbejder for en plastiktraktat, der kan løse mange af problemerne forbundet med plastikkrisen. Vi kræver blandt andet, at traktaten:
- Reducerer produktionen af plastik med 75 % inden 2040 – i tråd med Parisaftalens klimamål.
- Sikrer procedurer, der holder landene ansvarlige for at håndtere deres eget affald, så plastik ikke ender i naturen og vores have.
- Reducerer brugen af olie og gas i plastikproduktionen for at beskytte klimaet.
- Sikrer at store brands investerer i genanvendelses- og genbrugssystemer og reducerer brugen og produktionen af engangsplast.
- Øger reguleringen af produkter, der kommer i kontakt med mennesker.
Kontakter
Lauren BoweyKampagneleder for klima, Greenpeace Danmark
Lauren Bowey arbejder for at bremse klimaforandringerne og få forurenerne til at betale for den klimakrise, som nu påvirker hver eneste tomme af vores smukke planet. Hun er kandidat i kognitiv kommunikation og mor til tre, hvilket driver hendes passion for at arbejde for en retfærdig og grøn fremtid.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Billeder
Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Ekspertgruppe anbefaler langt mindre nitrat i drikkevandet: 57 kommuner overskrider grænsen i dag11.12.2025 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
En international ekspertgruppe anbefaler nu regeringen at sænke grænsen for nitrat i drikkevandet. For at beskytte mod kræft bør grænseværdien sænkes drastisk fra 50 milligram per liter vand til 6 milligram. En opgørelse fra Greenpeace viser, at 57 ud af landets 98 kommuner har områder, hvor drikkevandet overskrider den nye anbefalede sikkerhedsgrænse.
Klimasejr: Greenpeace vinder klagesag om dansk oliefelt12.11.2025 14:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilladelsen til at begynde ny oliejagt i det danske Hejre-felt er ulovlig! Energiklagenævnet har netop ophævet Energistyrelsens tilladelse fra 2024 til at åbne det nye oliefelt i Nordsøen. Greenpeace har fået medhold i sin klage, og det betyder, at der nu ikke må produceres olie og gas i Hejre-feltet. Det er første gang en dansk olietilladelse trækkes tilbage, fordi den er kendt ulovlig.
Ny kortlægning: Her forurener nitrat drikkevandet i Danmark12.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Store dele af landet er ramt af meget nitrat i drikkevandet. Det viser en kortlægning af Greenpeace, der for første gang giver et samlet overblik over nitrat i Danmarks drikkevand. Analysen viser, at mange områder i landet er ramt af højt indhold af nitrat. Nitratforureningen i drikkevandet koster danskerne milliarder og menneskeliv.
Simulation: Oliespild fra nødstedt skyggetanker ville have medført voldsom olieforurening på bl.a. Møn og Bornholm11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 10. januar 2025 mistede besætningen på skyggeflådetankeren Eventin kontrollen over det 274m lange tankskib, lastet med omkring 100.000 ton russisk råolie. En databaseret simulation viser nu, hvor galt situationen kunne være endt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sætter klimarestriktioner for olieindustrien28.10.2025 12:24:13 CET | Pressemeddelelse
Norge er forpligtet til at redegøre for de globale klimakonsekvenser af nye olie- og gasfelter. Sådan lyder kendelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Dommen etablerer en juridisk praksis, der også bør forme Danmarks olie- og gas politik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

