Kan smågrise drikke under lange transporter?

Den nuværende EU-lovgivning om dyretransporter stiller krav om, at grise har adgang til vand under hele transporten, når de skal transporteres i længere tid end otte timer. EU er netop nu i gang med at opdatere sin transportforordning, som har været gældende i de sidste cirka 20 år, og som derfor fokuserer på en transportpraksis fra dengang, hvor grise næsten udelukkende blev transporteret til slagtning.  

I mellemtiden er antallet af smågrise, der bliver eksporteret fra Danmark til opfedning i andre lande, steget markant, så der på nuværende tidspunkt eksporteres omkring 15 millioner om året.

Ingen har imidlertid undersøgt hvordan, og hvor godt smågrise kan drikke af de drikkeanordninger, der findes i lastbilerne i dag. Emnet tages nu op af forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

Som del af universitetets rådgivning af danske myndigheder (her Fødevarestyrelsen) gennemfører instituttets dyretransportforskere et projekt, hvor målet er at skabe ny, evidensbaseret viden om smågrises velfærd under transport – og adgang til vand er et af fokusområderne.

Tvivl om grises drikkeadfærd og vandindtag under transport

Da lovgivningen kræver, at grisene har adgang til vand under transporten, er lastbilerne, der bliver anvendt til lange transporter, udstyret med særlige drikkeanordninger (drikkenipler). Drikkeniplerne er ofte anderledes end dem grisene er vant til i stalden – både i størrelse, vinkel på væggen og hvordan de aktiveres.

Drikkeanordningerne i lastbilerne er typisk kortere, monteret vinkelret på væggen og skal aktiveres ved et tryk forfra – i modsætning til staldens drikkenipler, som ofte er placeret i en 45 graders vinkel og aktiveres fra siden, fx ved at grisen bider sammen om dem.

Den særlige udformning i lastbilerne skal mindske risikoen for, at grisene støder ind i dem og kommer til skade under transporten. Der er bare en udfordring: Det er kendt, at der trykkes vand ud under transporten, men ikke om det er succesfuld drikkeadfærd, eller om grisene fx bumper ind i niplen under kørslen eller spilder meget, når de forsøger at drikke. Det vides heller ikke, hvor mange af grisene, der finder hen til niplen. Det er dermed ikke klart om drikkeanordningerne reelt imødekommer grisens behov for vand og mulighed for at drikke undervejs. 

”Vi har i mange år haft lovkrav om, at grisene skal have adgang til vand under lange transporter, men vi har manglet konkret viden om, hvorvidt de faktisk kan benytte de drikkenipler, der sidder i lastbilerne i tilstrækkelig grad," siger Cecilie Kobek-Kjeldager, adjunkt ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet, og fortsætter:

”Da tørst under transport har betydning for dyrenes velfærd, arbejder vi nu på at lukke dette videnshul med grundige og systematiske observationer.”

Forskning som denne er afgørende for at sikre, at lovgivningen om dyrevelfærd under transport bygger på evidens, der reflekterer de faktiske forhold ude i virkeligheden.

”Man kan undre sig over, at sådan et lovkrav ikke er bedre dokumenteret af data. Det lyder jo godt med ’adgang til vand hele vejen’, men uden sikkerhed for, at dyrene reelt får opfyldt deres væskebehov under transport under de nuværende forhold, så risikerer man, at lovgivningen reelt ikke gør en forskel for dyrene. Det videnshul arbejder vi for at lukke med dette forskningsprojekt,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Tidligere forsøg har vist, at grisene kan tømme lastbilernes vandtanke på lange transporter , men også at betydelige mængder vand ender på lastbilens gulv. Det er derfor uklart hvor meget af vandet, der er drukket af dyrene, og hvor meget der er spildt. Det er derfor vigtigt at vide, om forholdene i lastbilerne reelt tillader grisene at drikke eller blot skaber vandspild.

Simulerer lastbilforhold i stalden

For at undersøge om smågrise kan drikke af anordningerne i lastbilerne, har forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab gennemført et forsøg i en dansk svinebesætning. Her bliver grisene placeret i særligt indrettede stier, der efterligner forholdene i en lastbil – både i forhold til plads, belægningsgrad og med de samme typer drikkenipler, som normalt anvendes under lange transporter.

Grisene bliver desuden blandet, ligesom ved lastning i en rigtig lastbil, og forsøget inkluderer forskellige scenarier – blandt andet hvor mange grise, der deles om en drikkenippel.

”Vi har designet forsøget som et såkaldt Williams design med tre forsøgsbehandlinger og en kontrolgruppe med dyrenes kendte drikkeanordning fra stalden. Det gør det muligt at sammenligne effekterne præcist og med færrest mulige dyr,” forklarer Cecilie Kobek-Kjeldager.

”I løbet af de 24 timer, hvor grisene opholder sig i forsøgsstierne, registrerer vi blandt andet, hvornår de begynder at drikke, hvor mange der drikker, vandforbrug, aktivitetsniveau og aggression – for eksempel slagsmål ved drikkeniplerne,” siger hun og tilføjer:

”Vi kan måle en hel del i lastbilerne i dag, men brugen af et modelstudie giver os mulighed for at registrere detaljer, der måske er vigtige, og som det vil være teknisk uhyre svært at registrere i lastbilerne med den nuværende teknologi vi har til rådighed.”

Grisenes adfærd bliver dokumenteret gennem døgnlange videooptagelser, som efterfølgende bliver analyseret minutiøst. Her indgår blandt andet også analyser af næroptagelser for bedre at forstå, hvordan grisene drikker, og hvorfor der spildes vand undervejs.

Det omfattende analysearbejde kommer til at munde ud i et meget detaljeret datasæt, der vil give ny indsigt i smågrises adfærd under simuleret transport.

Et vigtigt skridt mod bedre viden

Forskningsprojektet er et eksempel på, hvordan grundigt, eksperimentelt arbejde kan være med til at udfylde videnshuller om dyrevelfærd. Med detaljerede adfærdsobservationer, indsamling af tal for vandflow og et solidt forsøgsdesign vil projektet give ny indsigt i smågrises muligheder for at drikke under lange transporter – viden, der kan være med til at løfte dyrevelfærden og understøtte fremtidige anbefalinger og regler.

”Vi har brug for konkrete data, før vi kan vurdere, om de nuværende forhold reelt sikrer grisene adgang til vand under transport. Sådan viden kan efterfølgende bruges til både faglige anbefalinger og eventuelt til politiske beslutninger, der så kan tages på et oplyst grundlag,” siger Cecilie Kobek-Kjeldager.

Fakta om smågrise

• Eksporten af smågrise til udlandet er stigende og er nu på over 15 millioner om året.
• Grisene er ca. fire uger gamle, når de flyttes fra soen til smågrisestalden. Her går de indtil, de er ca. 11 uger gamle og vejer ca. 30 kg, hvorefter de flyttes til slagtesvinestalden eller eksporteres til videre opfedning.
• En stor del af de smågrise, der bliver eksporteret, transporteres i over 8 timer og er derfor omfattet af reglerne om permanent adgang til vand. Dyrene eksporteres typisk til andre EU-lande og hovedparten til Tyskland eller Polen.
• I 2023 oversteg eksporten af levende svin for første gang antallet af slagtninger i Danmark.