Et København med plads til alle – nye indsatser i udsatte byområder

Politikken for Udsatte Byområder er løbende blevet opdateret – senest i 2017. Og nu skal der vedtages en ny politik, der strækker sig frem til 2035, og som vil blive fulgt op af en samlet handleplan for kommunens arbejde i de udsatte byområder.

Politikken er en del af forklaringen på, at Københavns Kommune ikke længere har byområder på statens liste over parallelsamfund. Fx har Tingbjerg, Aldersrogade og Mjølnerparken tidligere optrådt på listen.

Vi er i Københavns Kommune stolte af, at byområderne er blevet mindre udsatte over de seneste syv år. Men vi vil arbejde videre længere for at nå vores endemål: en by helt uden udsatte byområder. Det kræver en politik, og det kræver, at der løbende sættes budgetmidler af til arbejdet.

Citater:

”København skal være en tilgængelig og blandet by, hvor der er plads til alle i fællesskabet uanset baggrund eller økonomi. Alle skal have gode og tidssvarende boliger i et byområde, hvor der er plads til og mulighed for sociale aktiviteter uden for hoveddøren. Vi skal også sikre adgangen til attraktive grønne områder for alle,” siger Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

”I mange år har vi arbejdet målrettet for, at de udsatte boligområder i byen er blevet mindre udsatte. Det er et så vigtigt arbejde at fortsætte. For selvom vi ikke længere har boligområder på listen over parallelsamfund, så er der fortsat forebyggelsesområder. Derfor skal vi blive ved med at løfte boligområderne i byen. Vi skal have flere med i fællesskaberne, og vi skal hjælpe til med, at flere udsatte kommer i beskæftigelse,” siger Lars Weiss (S), overborgmester i Københavns Kommune.

”Det skal ikke være unges postnummer, der afgør deres fremtid. Indsatsen i de udsatte byområder skal åbne dørene, så flere unge får endnu flere muligheder. Derfor er jeg meget stolt af de resultater, vi allerede har lavet i Tingbjerg, hvor vores indsats for at få unge ind på en ungdomsuddannelse har været en stor succes. I 2022 fortsatte 100 procent af afgangseleverne fra Tingbjerg Skole på en ungdomsuddannelse. De erfaringer skal vi tage med videre, så vi kan gøre en forskel for flere af byens børn,” siger Jakob Næsager (K), børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

”København er en blandet by på godt og ondt, og det betyder, at den sociale ulighed i sundhed er stor. Derfor er det vigtigt, at vi løfter vores udsatte byområder. For beboerne hér bliver oftere indlagt, har flere psykiske og somatiske sygdomme og modtager mere hjælp og støtte i den sidste del af livet end resten af københavnerne. Der skal en langsigtet indsats til, hvis vi vil forbedre sundhedstilstanden i byens udsatte områder. I Tingbjerg har vi for eksempel et rigtig godt samarbejde med store og små aktører om at rykke sundhedstilbud tæt på borgerne. Og andre steder har vi succes med at tilknytte socialrådgivere til lægepraksisser. Det giver mulighed for at give den rette hjælp til borgere, som både har sundhedsmæssige og sociale udfordringer,” siger Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

”Kultur- og fritidslivet tilbyder mange positive fællesskaber for børn og unge, der kan bidrage til både fysisk og mental trivsel. Og det er helt afgørende, at også børn og unge i de udsatte boligområder bliver en del af fællesskaberne og får den rette hjælp til at finde og indgå i disse.  

Erfaringer viser, at det at være en del af kultur og idrætslivet og indgå i lokale fællesskaber er afgørende for både trivsel og livsmestring,” siger Mia Nyegaard (RV), kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

”Parallelsamfundsloven har været en gave til København. Med solide værktøjer i hånden har vi gjort op med de mørke pletter på københavnerkortet og er godt på vej mod at skabe en by, hvor alle dele af København er ved at blive til attraktive byområder. Den udvikling skal vi fortsætte, så vi får en ægte blandet by, hvor der ikke er områder, hvor danske værdier er skubbet i baggrunden til fordel for et formørket syn på kvinders rettigheder og frihed til at være den, man er. Uanset hvilken baggrund man har, så skal man bidrage til fællesskabet. Nogle kan bidrage med mere end andre, men det afgørende er, at alle er med, for det eneste mirakelmiddel, der findes, er at få mennesker i beskæftigelse. Derfor er jeg glad for, at der også i den kommende politik for udsatte byområder er fokus på både beskæftigelse, men også bekæmpelse af negativ social kontrol,” siger Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

”De sociale helhedsplaner i de almene boligområder er afgørende for at skabe lige vilkår for alle. Her er det beboerne i de enkelte boligområder, der er med til at udvikle og prioritere indsatser, og det er afgørende for succes. Vi kan læse i den årlige børnefattigdomsundersøgelse, at uligheden mellem de forskellige bydele vokser. Derfor skal vi sætte ind dér, hvor behovet er størst, og samtidig have fokus på ikke at slippe en bydel, når vi opstarter indsatser i en ny. Kontinuitet er vigtig for at fastholde en positiv udvikling,” siger Karina Vestergård Madsen (EL), socialborgmester i Københavns Kommune.

Frem mod 2035 er det vores fokus at sikre, at København bliver en by, som danner ramme om det gode hverdagsliv for alle københavnere. Vi har to strategiske mål:

1. Alle københavnere skal have gode livschancer og muligheder, uanset hvor de bor.
2. Alle københavnere skal opleve trygge og attraktive byområder, der skaber rammerne for et godt liv

I perioden 2025 til 2035 måles udsathed på kriterier, der støtter op om de to strategiske mål: nedbringelse af børnefattigdom, tryghed i by- og boligområdet, sundhed og unges overgang til ungdomsuddannelse, ligesom der fortsat måles på udsathed i form af andelen af beboere uden uddannelse, deres indkomst og ledighed.

Du finder politikken for udsatte byområder her: Politik for udsatte byområder | Københavns Kommune

FAKTA:

Sammenfatning af resultaterne af arbejdet med Politik for Udsatte Byområder 2017 – 2025

Der har i perioden 2017 – 2025 været særlig positiv inden for følgende:

• Højere fagligt niveau blandt folkeskolens elever i de udsatte byområder
• Færre udsættelser af bolig i de udsatte byområder
• Øget lighed i sundhed i de udsatte byområder
• Færre børn med sproglige vanskeligheder i de udsatte byområder
• Færre unge kriminelle i udsatte byområder
• Flere børn i de udsatte byområder går i dagtilbud
• Flere unge i de udsatte byområder får en uddannelse
• Flere børn og unge i udsatte byområder skal være aktive i kultur- og fritidslivet
• Bedre byliv i de udsatte byområder
• Mere sammenhængende by
• Mere attraktive boliger af tidssvarende kvalitet i de udsatte byområder

Udviklingen har vist en mindre fremgang i forhold til følgende:

• Flere borgere over 30 år i udsatte byområder kommer i job og uddannelse
• Færre utrygge i de udsatte byområder
• Mere blandet boligmasse i de udsatte byområder

Endelig viser udviklingen ingen fremgang eller utilstrækkelig datakvalitet i forhold til:

• Færre unge i de udsatte byområder oplever diskrimination
• Mere medborgerskab i de udsatte byområder
• Færre unge i de udsatte byområder oplever social kontrol
• Flere borgere i udsatte byområder stemmer til kommunalvalg