Line Barfod om budget: Nu begynder vi at åbne åerne
3.9.2026 09:31:00 CEST | Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Pressemeddelelse
Et flertal på Københavns Rådhus er blevet enige om budget 2027. Klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod er glad for at have fået afsat penge til at komme i gang med at åbne åer i København. Lygte Å på Nørrebro bliver åbnet, og der kommer igen en å i Grøndalsparken.
”Det er et nyt kapitel i Københavns udvikling, at vi kommer i gang med at åbne åerne. Det peger fremad mod en grønnere by med flere rekreative områder med åbent vand. Samtidig betyder åbne åer og mere grønt, at vores by bedre kan håndtere kraftig regn og give køling og skygge under hedebølger.”
Der er afsat 6,2 mio. kr. til arbejdet med at åbne Lygte Å og 20,2 mio. kr. til, at der igen kan komme en å i Grøndalsparken.
Klima-, miljø- og teknikborgmesteren hæfter sig også ved at have fået afsat penge til projekter, der giver mere plads til cykler, blandt andet til et forsøg med at omdanne Vester Voldgade til cykelgade og en større ombygning af Nørregade til gavn for både cyklister og fodgængere.
“Vi skal udvikle København som cykelby, hvor også børn og ældre føler, at det er trygt at cykle. Derfor vil jeg prioritere mere af byens plads til cyklister. Det sker nu på Vester Voldgade og i Nørregade, som også bliver ombygget med bredere fortove. Samtidig har vi fået afsat flere penge til sikre skoleveje.”
”Der skal dog meget mere til, hvis vi igen skal være verdens bedste cykelby. Derfor vil jeg kæmpe for, at vi får ambitionsniveauet op ved kommende budgetter,” tilføjer klima-, miljø- og teknikborgmesteren.”
Der er afsat 1,5 mio. kr. til forsøg med cykelgade i Vester Voldgade og 18,7 mio. kr. til at omdanne Nørregade til cykelgade. Samtidig er der afsat 5,8 mio. kr. til sikre skoleveje og 11,5 mio. kr. til at forbedre forholdene for cyklister ved Søtorvet ved Dronning Louises Bro, Danmarks mest befærdede kryds for cyklister.
Kontakter
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens pressevagt
Tlf:2327 8090ktfpresse@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Line Barfod: Hastigheden skal ned på 30 km/t - i hele København24.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
København skal generobre pladsen som verdens bedste cykelby, og det skal blandt andet ske ved, at hastighedsgrænsen sættes ned til 30 km/t i størstedelen af København. Det mener klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod.
Københavns Kommune vil styrke indsatsen mod luftforurening21.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På et møde i Borgerrepræsentationen i går blev det vedtaget at reetablere en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan luftforureningen i København kan nedbringes yderligere for at styrke sundheden i byen.
Bekæmpelsen af egeprocessionsspinderen på kommunale arealer ved Artillerivej er afsluttet4.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har afsluttet arbejdet med at bekæmpe egeprocessionsspinderen på de kommunale arealer ved Artillerivej, hvor larven er fundet. Der kan dog dukke nye lokaliteter op i København, og skulle det blive nødvendigt, er man klar til at genoptage arbejdet.
Egeprocessionsspinderen fundet i København8.7.2026 14:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret reder med egeprocessionsspindere på tre lokationer ved Amager Fælled i Københavns Kommune. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen arbejder på at bekæmpe rederne med larver inden weekenden, og der vil blive opsat informationsskilte i området.
De første bylivsgader er færdige30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bylivsgader er københavnernes mulighed for selv at præge deres gade, og med støtte fra kommunen til at gøre deres gade mere grøn og rar at være i. Nu er de første bylivsgader i Ægirsgade og Thorsgade/Ydunsgade klar, flere er på vej over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum