CEPOS om Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi har udsigt til stor opjustering af råderummet på 37 mia. kr. – men festen kan blive kortvarig
20.5.2025 11:07:13 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Dansk økonomi står stærkt med en markant forbedring af den strukturelle saldo og udsigt til stor opjustering af råderummet på 37 mia. kr., men festen kan blive kort, hvis handelskrigen eskalerer, og udviklingen i den udenlandske arbejdskraft pludseligt vender. Det vurderer Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse, og hun opfordrer til at bruge råderummet på reformer fremfor offentligt forbrug

"Dansk økonomi befinder sig i en moderat højkonjunktur. Udviklingen er stadig i høj grad båret frem af medicinalindustrien, men også uden for medicinalindustrien har vi set en pæn fremgang. Det er glædeligt. Dog kan toldforhøjelserne risikere at få mærkbare konsekvenser og sætte en alvorlig bremse på den frihandel, som gennem årtier har været kilde til vores velstandsfremgang," siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Særligt udviklingen i de offentlige finanser fremhæves af cheføkonomen. Selvom der er afsat 25 mia. kr. til Accelerationsfonden i både 2025 og 2026, opjusteres den strukturelle saldo for næste år med 0,4 procentpoint af BNP, svarende til 12 milliarder kroner.
”Udviklingen i de offentlige finanser er det mest bemærkelsesværdige ved rapporten," siger Mia Amalie Holstein og fortsætter:
”Pengene fosser ind i statskassen. Det skyldes primært et højere skøn for indtægterne fra selskabsskat og aktieskat samt en højere strukturel beskæftigelse end tidligere forudsat”.
Forbedringen af de offentlige finanser vidner om, at vi står over for en markant opjustering af råderummet.
”Forbedringen af den strukturelle saldo tilsiger umiddelbart en opjustering i størrelsesordenen 37 milliarder kroner. Det giver ud over investeringer i Forsvaret også mulighed for skattelettelser, som kan sikre fortsat vækst og velstand,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Men råderummet er usikkert, fremhæver cheføkonomen.
”Det må ikke blive en sovepude. Vi har vænnet os til gentagne opjusteringer af råderummet og de offentlige finanser, blandt andet på grund af mere udenlandsk arbejdskraft. Men vi kan få en brat opvågning, hvis udviklingen vender. Derfor er det vigtigt, at råderummet ikke bruges på uhæmmet offentligt forbrug, men at der er fokus på strukturelle forbedringer af dansk økonomi, herunder lavere skat,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Cheføkonomen påpeger særligt, at regeringen skal være mere tilbageholdende med at øge det offentlige forbrug.
“Mens regeringen taler om at skære i det offentlige bureaukrati, fortsætter den offentlige beskæftigelse med at stige. Samtidig lægger regeringen op til en bemærkelsesværdigt høj vækst i det offentlige forbrug på 4,8 pct. i 2025. Det hænger bl.a. sammen med højere forsvarsudgifter, men det havde været bedre, hvis noget af stigningen i forsvarsudgifter var finansieret via effektiviseringer andre steder i den offentlige sektor,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Endeligt bør regeringen øge sit fokus på højere produktivitet. Produktivitetsvækst er nemlig en hovedkilde til danskernes stigende levestandard.
”Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen ønsker at fokusere på tiltag i den økonomiske politik, der kan øge produktiviteten. Det er dog ikke noget, som regeringen har leveret på endnu. Tværtimod har regeringen siden 2022 gennemført tiltag, der samlet set har reduceret produktiviteten, svarende til en negativ virkning på BNP på 21,4 milliarder kroner, hvilket primært kan tilskrives EU-regulering. Produktivitet bør derfor være en hovedprioritet i de kommende år og ikke mindst under det danske EU-formandskab,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Mia Amalie Holstein kan kontaktes på 53 55 71 77 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Mia Amalie HolsteinCheføkonomCEPOS
Tlf:53 55 71 77mia@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Danske familier kan spare op mod 4.400 kr. om året – hvis politikerne gør forsyningssektoren mere effektiv24.6.2026 09:42:40 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne fokuserer for meget på midlertidige prisstigninger på fødevarer og brændstof og for lidt på de permanent høje priser i forsyningssektoren. En mere effektiv regulering kan ifølge CEPOS frigøre op mod 12,7 mia. kr. årligt til gavn for danske forbrugere
Ny CEPOS-analyse: Regeringens nye klimamål mangler finansiering på 5 mia. kr. om året17.6.2026 10:13:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 pct. i 2035 vil koste skatteyderne omkring 5 mia. kr. ekstra årligt oven i de 4 mia. kr., der allerede er afsat til at nå det tidligere mål på 82 pct. Samtidig vil klimaeffekten være stærkt begrænset, fordi Danmark allerede er omfattet af EU's klimapolitik, viser ny analyse fra CEPOS
Nye CEPOS-beregninger: Fordelingskonsekvenser af regeringsgrundlaget12.6.2026 11:01:57 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan gør Danmark en smule mere lige, men deres skatte- og afgiftsforslag indeholder kun tiltag, der øger arbejdsudbuddet med omkring 6.000 personer. Det kan gøre det vanskeligt at nå regeringens egne reformmål, vurderer CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Se hvilke uddannelser der giver den højeste løn10.6.2026 12:39:23 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i indkomsten på tværs af lange videregående uddannelser. Matematiske og økonomiske uddannelser topper fortsat listen, mens flere humanistiske og kreative uddannelser ligger i bunden, viser ny CEPOS-analyse
Nye CEPOS-beregninger: Alle familietyper vinder på regeringens skatteudspil – se, hvem der får de største gevinster her3.6.2026 14:45:12 CEST | Pressemeddelelse
CEPOS har beregnet konsekvenserne af regeringens nye skattetiltag for en række typiske familietyper. Beregningerne viser, at alle familietyper samlet set får en gevinst, men størrelsen varierer betydeligt
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum