Dagrofa investerer trecifret millionbeløb i logistik
Dagrofa investerer nu stort i de automatiseringer og forbedringer, som yderligere skal øge konkurrencedygtigheden og fremtidssikre koncernens logistik - et vigtigt skridt på fødevarekoncernens vækstrejse.

I Dagrofa vil man vinde mere af markedet og vækste mere end konkurrenterne. En af forudsætningerne for at gøre det er, at logistikken fungerer tilfredsstillende. Butikkerne skal have de rigtige varer til rette tid, og varerne skal transporteres til butikkerne med færrest mulige omkostninger.
Til det formål investerer Dagrofa nu et trecifret millionbeløb i effektiviseringer på lagerterminalen i Ringsted. Frem mod 2029, hvor systemerne forventes fuldt indfaset, arbejder man på at skabe et endnu mere effektivt logistiksetup. Arbejdet betyder, at driften på lageret i Herning, som Dagrofa delvist genåbnede midlertidigt sidste år, fortsætter frem til den fulde indfasning af investeringen i 2029.
”Vi sætter nu det langsigtede arbejde i gang, der skal sørge for, at vi har en endnu mere konkurrencedygtig national logistikforretning i fremtiden. Vores medarbejdere vil se de første ændringer allerede næste år, hvor vi begynder på den nødvendige uddannelse og træning. Vi integrerer systemerne gradvist hen over de kommende år og forventer at være helt oppe at køre i 2029, til glæde og gavn for de danske forbrugere, vores købmænd og øvrige samarbejdspartnere,” siger Dan Kolding, adm. direktør i Dagrofa Logistik.
Hvor trucks i dag kører rundt på lageret i et sindrigt system af sikkerheds- og trafikregler, vil medarbejderne i fremtiden skulle plukke varer leveret af robotter fra en såkaldt plukkestation, mens andre varer vil skulle plukkes til transportbånd i plukgangene. Medarbejderne vil skifte opgaver i et rotationssystem, og en ekstra fordel vil være et forbedret arbejdsmiljø.
”Vi har lagt et omfattende researcharbejde forud for beslutningen, og vi har set effektive logistiksystemer både herhjemme og i udlandet. Vi har blandt andet besøgt dagligvaregiganter i England og i Frankrig,” fortsætter Dan Kolding.
Den nye automatisering vil i fremtiden også hjælpe med, at varerne bliver pakket mere effektivt i forhold til opsætningen i butikken. Det betyder, at butiksmedarbejderen skal bruge mindre tid på at pakke ud, når varerne ankommer til butikken.
”I Dagrofa Logistik ønsker vi at hjælpe købmændene endnu mere med at sælge deres varer, og med denne investering ser vi frem til en mere effektiv, stabil og ikke mindst sikker drift,” siger Dan Kolding med tanke på, at Dagrofa Logistik sidste år modtog Arbejdsmiljøprisen for sit arbejde for at minimere arbejdsulykker.
I forbindelse med lanceringen af strategien ”Gro’27 – vækst på vores måde,” blev det meldt ud, at Dagrofa over de næste tre år investerer 1,3 milliarder kroner i forbedringer, herunder i Dagrofa Logistik, hvor en del af arbejdet skal automatiseres.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Ny adm. dir. i Aarstiderne vil give flere lyst til at spise mere grønt og økologisk3.7.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Tandrup brænder for at gøre gode råvarer, økologi og grønne måltider mere tilgængelige for flere. Til august får hun mulighed for at arbejde med netop den dagsorden, når hun indtræder som ny administrerende direktør i den økologiske pionérvirksomhed Aarstiderne A/S.
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Imponerende opbakning giver Skærbæk et nyt supermarked25.6.2025 09:34:47 CEST | Pressemeddelelse
På kun en måned har borgerne i Skærbæk rejst 1,7 millioner kroner og sikret sig opbakning til en SPAR-butik i den bygning, hvor Coop365 senest har ligget. Målet er en åbning i efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum